NemProgrammering.dk logo
nordicway webhotel

Funktioner og return statement i PHP

PHP kursus | Lær PHP for begyndere
WordPress hjemmeside hjælp

Information om denne video

Underviser: Jeppe Borggaard Jørgensen

Denne video skal handle om funktioner i PHP. Vi laver både en funktion som ikke anvender parametre, samt en funktion som anvender op til flere parametre. Derudover vil vi også kigge på return statement i PHP og vise hvordan de f.eks. kan bruges i forbindelse med en funktion. Funktioner er et centralt emne i PHP, og du bør derfor sætte dig godt ind i, hvordan de fungerer, og hvilke muligheder der ligger i dem.

Øvelser:
OBS: Alle følgende øvelser skal laves i SAMME program, så du har et program med 4 funktioner, når du er færdig. Du skal derfor ikke slette dine funktioner når du har løst en øvelser. Prøv at kald dem alle sammen på skift, og se hvor nemt det er på den måde at "genbruge" sine funktioner.

1 - Lav en funktion der tager 2 parametrer. Den skal udskrive den største værdi. Test funktionen ved at kalde den.
2 - Lav en funktion der tager 3 parametrer, og returnerer den mindste værdi. Udskriv herefter denne. Test funktionen ved at kalde den.
3 - Lav en funktion der ingen parametrer tager, og som udskriver en valgfri tekst. Kald funktion 2 gange.
4 - Lav en funktion, der tager 5 parametrer, og udskriver en sætning med alle 5. Du bestemmer selv hvad sætningen er. Prøv at kald den flere gange. Ændre i dine parametre, og se hvordan sætningen ændrer sig med det.

Video tags:

Denne video relaterer til emner såsom: php koder , php kursus, PHP video tutorial, PHP vejledning, dansk video tutorial, lær PHP, PHP for begyndere, funktioner i php, return statement

Her har du kildekoden

<?php

udprint("Fru Jensen", "smuk", 90);

$value = add2( 10, 15 );
echo $value;

// Funktioner
function udprint( $parameter, $parameter2, $parameter3 ) {
    echo "Hej med $parameter du er $parameter2 og er $parameter3 gammel<br>";
}

function add2( $parameter1, $parameter2 ) {
    $result = $parameter1 + $parameter2;
    
    return $result;
}

?>

Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv herunder og vi eller en anden lœser vil svare hurtigst muligt!

Url´er bliver automatisk omdannet til links (nofollow).

kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Mette Petersen    20-02-2017

Rettelse til Thomas' kommentar: Koden: echo min($LowNumber1, $LowNumber2, $LowNumber3); skal være echo \min($LowNumber1, $LowNumber2, $LowNumber3); Netbeans 8.1 kræver at der er '\' foran 'min' og i øvrigt også 'max'. MVH Mette


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Christian Steffensen    04-03-2016

Hej med jer inde på Nemprogrammering: Jeg er ved at lære mig selv php, dersom jeg har den ambition at lave mine egne Wordpress plugins. Og jeg har meget gavn af jeres php kursus - tak for det. Til spørgsmålet: Jeg har siddet og rodet med nogle functions, og jeg kom til en der hedder str_replace(). Man skal navngive og definere functions, og derefter kalde dem - som i siger. Det behøvede bare jeg ikke med str_replace(). Den skulle jeg bare skrive en gang med de parametre den tager: Tekst den skal finde og tekst den skal skrive i stedet. Men jeg skulle ikke definere den først, som med de functions i jeres kursus. Den var, kan man sige, klar til brug. Hvad er forskellen på den(er str_replace overhovet en function?) og en function, jeg selv navngiver?


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Jon Bach    26-01-2016

Har tidligere lavet TestProject, men ville nu lave en ny fil for Array versionen. Herefter skriver den kun den gamle del ud (altså indtil del 16) selvom filen er lukket. Hvorfor?


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
John Gaardbo Nielsen    02-03-2015

Hej Thomas Super!. Det var lige det jeg manglede. Tak for det hurtige svar (og så endda i en weekend) Mvh. John


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Thomas    01-03-2015

Hej John, Du er på rette vej, men du behøver nu slet ikke alle disse if else statements for at opnå det rette resultat. Du skal istedet bruge funktionen min() returnere altid det laveste tal og det kan du gøre ved at skrive det ud således: echo min($LowNumber1, $LowNumber2, $LowNumber3); Mvh.


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
John Gaardbo Nielsen    01-03-2015

Hej NemProgrammering Har et problem som jeg har svært ved at gennemskue, selvom svaret sikkert er ganske enkelt. Er total nybegynder på feltet, og er startet på jeres videokurser som en opstart. Stor ros til jer, da de er gode at lære fra. Men til problemet. Vil lave en funktion der finder det mindste af 3 tal. Det virker også fint med de to første variabler, men ændrer jeg så den sidste variabel har den mindste værdi, skriver den at det er variabel 1 der er mindst? Hvad gør jeg galt her? function Low( $LowNumber1, $LowNumber2, $LowNumber3 ) { if ( $LowNumber1 < $LowNumber2 & $LowNumber3 ) { echo" Laveste tal er $LowNumber1"; } else if ( $LowNumber2 < $LowNumber1 & $LowNumber3 ) { echo" Laveste tal er $LowNumber2"; } else if ( $LowNumber3 < $LowNumber1 & $LowNumber2 ) { echo" Laveste tal er $LowNumber3"; } else { echo "Skrammel !"; } } Low ( 10, 20, 3 );