Indtil for få år siden var det stadig ret udbredt, at kode sine hjemmesider fra bunden ved hjælp af blandt andet HTML og CSS. Disse tider er dog forbi, og det kan vi takke de super smarte og let tilgængelige Content Management Systems (CMS'er) for!
Disse systemer gør dit liv som hjemmeside-udvikler langt nemmere, og du behøver ikke det store kendskab til koder for at komme i gang. HTML og CSS fungerer dog stadig, men hvis du ikke har tålmodighed til at lære dette, er et CMS det perfekte valg for dig.
Men hvad er et Content Management System egentlig?
Et CMS er ikke et program du har liggende på din computer, men snarere et indholdsstyringssystem, som du kan tilgå via internettet.
Ved hjælp af dette system, kan du så "tegne" og "bygge" din hjemmeside via en masse forskellige værktøjer som CMS´et stiller til rådighed for dig. Man kan sige, at et CMS er opstillet lidt som et almindeligt tekstbehandlings program, hvor du kan tilføje og flytte run på tekst, billeder og andet indhold ved kun nogle få museklik. Du behøver altså ikke nogle tekniske færdigheder inden for programmering for at oprette en hjemmeside og derefter redigere og tilføje indhold på den.
Ydermere kan du til de forskellige CMS´er hente færdiglavede hjemmeside-skabeloner, også kaldet temaer, som i bund og grund er færdiglavede hjemmesider som du installerer på dit CMS. Disse temaer er ofte gratis, men der findes også en del betalte. Et tema giver dig faktisk en færdig hjemmeside, og du skal kun tænke på at fylde indhold på den. På denne måde kan du altså have en hjemmeside eller blog klar i løbet af blot en uges tid.
OBS.
Mange CMS systemer, specielt open source, er bygget på PHP og MySQLi. Derfor kan det ofte anbefales, at man sætter sig ind i det mest basale PHP og MySQLi, inden man begynder på sin CMS hjemmeside. Derfor tilbyder vi her på NemProgrammering.dk en masse video vejledninger i PHP og MySQLi.
Du kan se dem her:
Gratis kursus i PHP
Gratis Kursus i MySQLi
Gratis CMS´er - Hvad skal du vælge?
Du sidder måske nu og tænker ”hmmm… Hvad skal jeg så vælge? Og er de alle sammen lige gode?”
Kort fortalt, så er det meget dine individuelle behov der bestemmer, hvad du vil finde bedst. De fleste CMS´er har en masse at tilbyde - også selvom de er gratis. Så rådet må lyde... Prøv dig frem - det koster jo ikke noget alligevel!
Når du går i gang med et CMS er der dog nogle ting omkring hosting du skal være opmærksom på. For det første så tilbyder mange webhotel-udbydere de såkaldte 1-click-installs, som gør det utrolig nemt at installere diverse CMS´er. Derfor kan det, hvis du ikke er så teknisk anlagt, være en rigtig god idé at vælge et webhotel med denne service.
Derudover skal du også være 100% sikker på, at webhotellet kan håndtere det CMS som du godt kunne tænke dig og dets specifikationer, inden du vælger at købe webhotellet. Hos NemProgrammering.dk anbefaler vi typisk nordicway til folk der vil i gang med CMS´er som f.eks. WordPress og Joomla, fordi nordicway med sikkerhed understøtter disse. Alternativt kan du læse mere om andre webhoteller og hvordan de supportere CMS´er i vores artikel om danske webhoteller.
Men nok om hosting, lad os komme tilbage til selve systemerne! Vi har nedenfor samlet en mindre liste over de mest udbredte CMS´er, og givet en kort introduktion til dem alle – Måske passer et af dem til netop dine behov...
WordPress
WordPress er en af de mest populære Content Management Systemer på marked lige nu, og denne popularitet er ikke kommet ud af det blå.
WordPress er simpelt, og du kan bruge det som blog eller som en regulær hjemmeside. Ved hjælp af af plugins kan du udvide funktionerne på din WordPress-hjemmeside, og derved lade dit site vokse sig så stort og kompliceret som du ønsker – Det bedste af det hele er selvfølgelig, at næsten alt er GRATIS.
WordPress er super nemt at bruge, og derfor er det også det foretrukne valg, hos folk der aldrig har arbejdet med hjemmesider før
Nogle aspekter af WordPress er ikke helt optimale, f.eks. med hensyn til SEO. Dog er der allerede kommet en masse forskellige SEO-plugins til WordPress, som i større eller mindre grad løser dette problem.
På NemProgrammering.dk tilbyder vi gratis video undervisning i WordPress. Se videoerne her: Gratis dansk video-kursus i WordPress.
Drupal
Drupal er et utrolig kraftfuldt allround system. Det er konstrueret i moduler, og kan let tilpasses til næsten enhver situation.
Drupal tager længere tid at lære end de fleste andre CMS´er, så det henvender sig bestemt ikke til web-udviklere og bloggere, som leder efter en hurtig og nem løsning.
Joomla!
Joomla! er et andet meget populært CMS. Det er open source, hvilket betyder, at du ikke skal betale en øre for det. Det kan bruges til at opbygge en bred vifte af forskellige websites, og kan nemt håndtere statiske sider, blogs, afstemninger, nyheds feeds samt communities. Det smukke ved Joomla! er måde hvorpå du kan kontrollere brugergrupper. F.eks. kan du med Joomla! vælge at vise bestemte områder af din side til kun udvalgte brugere. På denne måde kan du altså lave en hjemmeside, som giver dine besøgende adgang til specifikke områder og funktioner, alt efter hvilken bruger de har på siden.
Systemet virker fra starten, så du skal ikke være "it-nørd" for at få det til at køre. Du skal dog være indstillet på, at skulle installere ekstra funktioner og extensions, for få netop det look og system du leder efter, og eftersom det bestemt ikke er alle udvidelser der fungerer lige godt, kan dette godt skabe problemer hen ad vejen.
På NemProgrammering.dk tilbyder vi et gratis kursus i Joomla! Start dette kursus her: Gratis video-kursus i Joomla!
Concrete5
Og så til sidst en underdog… Concrete5 er et nyere, men også ret lovende CMS. Det har mange gode funktioner, og brugerfladen er helt i top og nem at lære. Desværre har Concrete5 ikke så stor en brugerbase som f.eks. Joomla! og WordPress, og derfor bliver der ikke udviklet voldsomt mange udvidelser og plugins til systemet. Brugerne er dog stille og roligt på vej, så det problem løser nok sig selv! - Prøv det eventuelt og døm selv!
Skulle en CMS-hjemmeside være lidt for indviklet og kompliceret til dig, så kan du i stedet oprette en simpel og gratis blog.