NemProgrammering.dk logo
nordicway webhotel

Gratis blog - Begyndervejledning

Skrevet/opdateret af Thomas Skov Iversen

gratis blog

For mange kan det at starte en hel hjemmeside selv være en meget stor mundfuld. Derfor kan det være en god løsning for mange at starte ud med en simpel blog. Det gode ved en blog er, at den er nemt at styre, og så er det ofte 100% gratis.

Når man driver en blog, så slipper man for at varetage opgaver som man ellers ville have hvis man havde en hjemmeside. Det kunne f.eks. være hosting, vedligeholdelse, webudvikling, grafisk design og systemopdateringer som man ofte undgår ved at vælge en blog-løsning. I stedet kan man fokusere på det det hele handler om, nemlig at skrive om emner som virkelig interesserer en.

Men hvad er en blog egentlig?
En blog er en personlig dagbog. En daglig prædikestol. Et samarbejdsrum. En politisk talerstol. En kanal for de seneste nyheder. En samling af links. Dine egne private tanker. Et mindeskrift til verden.

Din blog er, hvad du ønsker, den skal være. Der er millioner af dem i alle former og størrelser, og der er ingen regler for hvad en blog bør indeholde.

En blog er kort fortalt et sted på nettet, hvor du jævnligt skriver om forskellige emner du finder spændende. Nye indlæg vises øverst på bloggen, så dine besøgende (måske ligefrem følgere) altid vil få vist dine seneste indlæg først. Dine besøgende og følgere kan så kommentere på dit indhold og måske dele dit indlæg med deres venner på sociale medier.

En blog kan altså være et rigtig godt sted, at dele det du brænder for, og samtidig få inputs og feedback fra ligesindede. Hvis du er rigtig god til at skrive, og får mange besøgende, vil du også kunne tjene penge på din blog. At tjene penge på det man brænder for er vist det de flestes drøm, så whats not to like?

Du tænker sikker allerede: ”Men hvordan kommer jeg i gang?”

Det er simpelt og for det meste også gratis at komme i gang med en blog. Først skal du bestemme dig for, hvilken type blog du gerne vil have. Der findes flere forskellige former for tjenester, som vil hjælpe dig med at oprette og vedligeholde din blog. Hvilken tjeneste du vælger, vil afhænge af formålet med din blog, dit budget og dine tekniske evner.

Hosted blog platform (den lette vej)

Hvis det er første gang du opretter en blog eller ikke har en stor teknisk ekspertise, så er en hosted blog-tjeneste det rette valg for dig.

En "hosted blog-tjeneste" betyder, at din blog bliver lagt op på en blog-leverandørs webhotel og domæne. Din blog kunne altså f.eks. ligge på en URL adresse der hedder minsjoveblog.blogspot.com. Din blog vil altså ligge som et sub-domæne på blogspot.com. Disse tjenester hjælper dig til gengæld med alt det tekniske og administrative. Dette kunne eksempelvis være at tilbyde dig præfabrikerede blog-designs og skabeloner eller sørge for, at din blog kommer hurtigt live på nettet. Det hele styres fra et simplet kontrolpanel, som giver dig mulighed for at oprette indlæg, indsætte billeder osv. helt uden nogen specifik teknisk viden.

Med en hosted blog tjeneste, kan du få en blog op og køre på minde end ti minutter.

Nogle af de mest populære blog-platforme omfatter, Blogger, TypePad og Vox. Disse blog-tjenester er ofte 100% gratis, så det er bare med at komme i gang og teste det af!

Stand Alone blog-platforme (den professionelle vej)

gratis blog med wordpress

Fordi denne instruktions-guide er beregnet til begyndere, vil vi koncentrere os om, hvordan du bruger hostede blog tjenester. Dog er det stadig vigtigt at vide, hvad en "stand alone" blog-platform er.

Denne type blog-platform er hostet af dig selv på dit eget domæne. Dette tillader dig at have fuld kontrol over udformningen af din blog. Derudover kan du få dit egent domæne navn til din blog, så den f.eks. kan findes på www.minblog.dk.

For at bruge denne form for blog-platform, skal du købe et webhotel (hosting) hos f.eks. nordicway.dk (67% rabat lige nu) (anbefalet af NemProgrammering.dk), og derefter hente et Content Management System (CMS) såsom WordPress. Når du har fået installeret CMS systemet hos din webhoteludbyder, er du klar til at gå i gang. Hos Billig-Webhosting.dk kan du ofte finde webhotel rabatkoder, hvis du gerne vil spare lidt penge når du køber et webhotel.

Du kan læse mere om CMS´er her: CMS. Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil lave en blog med WordPress, kan du lære at anvende WordPress her: WordPress kursus for begyndere.

Denne type blog er en del dyrere og kræver en vis mængde tekniske færdigheder. Til gengæld får du en fuldt specialiseret og unik blog, der har sit eget domæne-navn og personlige præ.


Vi kan desværre ikke beskrive, hvordan alle typer blogs skal installeres og bygges op, men hvis du ikke er bange for at søge lidt på Google eller Youtube, så findes der utrolig mange artikler og videoer, der beskriver, hvordan du skal sætte det hele op og komme i gang.

Med denne artikel håber vi, at du har fået en bedre forståelse af hvad du kan bruge en blog til, og hvordan du kommer i gang.

Hvis du godt kunne tænke dig en super nem og funktionel hjemmeside og ikke blot en blog, så har vi også skrevet en artikel om en løsning, som måske lige er noget for dig! Læs den her: Gratis og nem hjemmeside

Held og lykke med din fremtidige blog!


Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv herunder og vi eller en anden lœser vil svare hurtigst muligt!

Url´er bliver automatisk omdannet til links (nofollow).

Vær den første til at skrive en kommentar!