
Jeg søger råd til, hvilken løsningstilgang jeg skal tage for at kunne programmere et slags 'save system', da jeg absolut ingen erfaring har med sådan noget.
Jeg har programmeret følgende:
Et tekst-input field og en knap. Trykker man på knappen bliver et nyt element (ul/div (kasse) m. billede) tilføjet til skærmen, som man kan rykke rundt på skærmen, som man vil (drag and drop). Man kan tilføje lige så mange elementer, som man vil. I tekst-input fieldet skriver man noget, og når man så oprettet elementet får det tilføjet et ID med den tekstværdi, man skrev ned.
Mit næste mål er så nu at få lavet en "gem"-knap, der, hvis man trykker på den, gemmer alt det, man har foretaget sig på siden, dvs.: de oprettede elementer og deres tilhørende ID'er + deres position efter et eventuelt DnD. Når man så lukker siden ned og åbner den igen må der gerne være en 'reload #save01' etc., som (når man trykker på den) genopretter elementerne + deres tilhørende ID/position osv.
Præcis ligesom når man gemmer i et spil. Jeg er lidt ligeglad, hvordan det bliver gemt, bare jeg har mulighed for at reloade det gemte materiale og stadig fortsætte med at redigere i det og herefter gemme på ny.
Alt skal være gemt selv hvis browseren/fanen/computeren lukkes ned

Så er spørgsmålet, hvad jeg skal kigge på for at kunne lave noget som dette? Kan jeg gøre det udelukkende med Javascript (jeg kan ikke jQuery)? Skal/kan jeg bruge cookies, og kan de holde nok data? Eller er jeg nødt til at dykke ned i noget PHP/MySQL?
Jeg så denne tråd: http://www.dynamicdrive.com/forums/show ... ading-page
... men i min browser gemmer den ikke positionen ved reload eller noget
