NemProgrammering.dk logo

De 4 bedste need-to-know hacks til Shopify

Ekspert indlæg
Ann-Sofie Lippert, Bonzer.dk

  Skrevet af: Ann-Sofie Lippert, Bonzer.dk     27-10-2021     Skrevet i: Design

Shopify har skabt en platform, der giver alle os, der kan bruge en computer mulighed for at opbygge et eCommerce brand. Netop dette har også gjort dem til den førende eCommerce platform i 2021.

Selvom Shopify for nogle er lige til, så kan det alligevel være kræve hårdt arbejde at vedligeholde og opdatere sin Shopify-side. Samtidigt kan der også være mange gemte skatte, som man måske ikke lige kender til, når man er ny webshop-ejer. Derfor har jeg samlet de 4 vigtigste og bedste need-to-know hacks til alle Shopify brugere, som vil kunne hjælpe dig med at udvikle og styrke dit brand.   

1.Shopify Affiliate Software

Shopify Affiliate Software er absolut en need-to-know, da det vil det gør det let for sine kunder eller en samarbejdspartner at promovere din shop i deres netværk.

Shopify Affiliate marketing Software er et belønningssystem, der vil opfordre jeres kunder eler partnere til at promovere produkter mod kommission. Tilmelder en person sig jeres affiliate program vil denne kunne sende besøgende til din side via henvisningslinks, som giver en belønning, hvis der genereres et salg herigennem.  

Vælger I at benytte jer af at dette software, vil I naturligt få mere trafik ind til jeres shop, da I laver en naturlig promovering af hjemmesiden. Programmet er gratis og giver dig mulighed for at tjene penge på dit publikum og dine kunder, som vil optjene provisioner fra deres henvisninger. 

2. Billedoptimering og brug af alt-text

En funktion som Shopify tydeligvis har haft fokus på for deres platform er billeder og muligheden for at arbejde effektivt med funktionerne inden for billeder. En af de vigtigste funktioner for billeder er alt-text og billed SEO. Ved korrekt opsætning og optimering af billeder vil du derfor kunne hjælpe dine billeder med at komme op i flere billedsøgninger, mens det også øger relevansen for indholdet på din side.   

Et godt need-to-know hack i Shopify er derfor at platformen giver dig muligheden for at redigere billeders navne og alt-text individuelt. I denne proces er det vigtigt at sørge for at give hvert produktbillede en relevant beskrivelse, der præcist beskriver billedet – og ideelt bruges der også relevante søgeord for det enkelte produkt.

Vælger I at fokusere på keywords i alt-text er det vigtigt ikke at proppe alt-texten med keywords. Netop dette slår Google hårdt ned på, da din hjemmeside vil kunne blive opsattet som spam og mindske autoritet i Googles øjne.  

Mine 3 bedste tips til en god alt-text er derfor:

  1. Beskriv billedet både på kontekst og indhold
  2. Brug relevante keywords for billedet
  3. Hold det kort 

En anden need-to-know, når det kommer til billeder, er at komprimere billedfiler, så de ikke bremser og forringer din hjemmeside. Dette er iøvrigt også en vigtig SEO-faktor.  

3. Tilføjelse af flere sprog

Sprog er den bedste måde at forbinde din virksomhed til omverdenen. Samtidigt er sprog også en ideel mulighed for at udvide virksomheden ud over Danmarks grænser, særligt hvis du allerede sælger produkter til flere lande. 

Ved at tilføje flere sprog til din hjemmeside vil du altså kunne hjælpe dine kunder fra andre lande til en endnu bedre kunde og købsoplevelse i din webshop. Et godt eksempel på en Shopify-side, som arbejder med flere sprog er en side som plakatshoppen Poster & Frame, som både opererer på: engelsk, dansk, svensk, tysk og fransk. 

På trods af at Poster & Frame er en dansk virksomhed startede de deres webshop på engelsk og valgte efterfølgende at udvide til Danmark og Sverige og efterfølgende Tyskland og Frankrig, da de så en efterspørgsel, som deres produkter kunne imødekomme. Ser du også en lignende mulighed kan du nemt tilføje de sprog, som du mener er relevante for din webshop og oversætte indholdet ved hjælp af et plug-in.  

Du tilføjer et nyt sprog ved at gå til IndstillingerSprog —> Tilføj sprog

4. Collection sider

Collection-sider er en af Shopifys særlige funktioner, som både kan bruges til at danne en struktur for kategorisider samt forbedre ens rangeringer på Google for produktsider. Derfor er collection-sider også en need-to-know for dig som webshop-ejer. 

Det kan i nogle tilfælde være svært at rangere på Google med udvalgte søgeord for bestemte produktsider, hvorfor collection-sider kan forbedre mulighederne for at placere sig på Google med en collection-side – så længe det er relevant at benytte sig af. 

Collection-sider indekseres og rangeres ofte let på Google, da de ikke er klassiske produktsider med priser mm. De er nemlig en side, der viser en samling af produkter, som samtidigt inkluderer tekst om produktet eller produkterne, som relaterer sig til de udvalgte søgeord. 

Jeg håber, at du fik noget ud af denne guide med hacks til Shopify. Kunne du tænke dig mere viden om Shopify, så kan du med fordel tage et Shopify kursus her på NemProgrammering.dk.

 

Spørgsmål og kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

  • Udelia Allen siger:

    Артропатия – обширная группа заболеваний суставов, которые могут вызывать различные симптомы и ограничивать движение. Наши специалисты предоставляют диагностику и индивидуальное лечение артропатии, учитывая ее особенности. Мы работаем над снижением боли и улучшением функций суставов, чтобы вы могли наслаждаться активной жизнью. Доверьтесь нам для профессиональной помощи и улучшения вашего здоровья. Для получения дополнительной информации посетите наш сайт https://www.putevka.com/lechenie/disease/artropatiya