NemProgrammering.dk logo

Hvordan forstår computeren mig?

Lær Python programmering » Hvordan forstår computeren mig? # 3
Inkluderet:
Livstidsadgang
27 videolektioner
7 timers undervisning
Stil spørgsmål
Kursusbevis

Information om denne video

Underviser: Simon Rotendahl   Video: 17:37   Lektion nr. 3 af 27

Alle moderne kodesprog, er langt fra det som computere egentlig bruge. ‘Det er jo bare alt sammen 0’ere og 1’ere!’ Vi har alle hørt den før, computere snakker i binært, altså den kender forskellen på 0 og 1, og det er egentlig det eneste den kan. Der skal derfor oversættes mellem computersprog, og Python, det sker igennem Pythons interpreter.

Når du hører interpreter kan du forestille dig at der er en tolk mellem dig og din computer. Interpreteren/tolken, forstår binært (computersprog med 0’ere og 1’ere) og du kan Python. At bliver gode venner med interpreteren, hjælper med at finde fejl hurtigere.

I videoen vil der også blive kigget kort på terminalen. Terminalen er brugerens adgang til hardwaret. Du kan forestille dig at terminalen er hvad du ser når du åbner kølerhjelmen på en bil, du kan egentlig se det meste på instrumentbrættet, men at forstå hvad der er under kølerhjelmen, gør de fleste ting nemmere.

I næste videoer skal vi snakke om variabler.

Spørgsmål og kommentarer

Kun medlemmer med adgang til dette kursus kan stille spørgsmål og kommentere. Bliv medlem her!

  • Maria Torp H. siger:

    Hej Simon

    Jeg har lidt udfordringer med mv kommandoen. Nogle gange virker det, andre gange omdøber den min fil i stedet. Hvad er årsagen og hvornår gør den hvad?

    PS C:\Users\Maria\OneDrive\Skrivebord\Python_kursus\Lesson3_mappe> ls

    Directory: C:\Users\Maria\OneDrive\Skrivebord\Python_kursus\Lesson3_mappe

    Mode LastWriteTime Length Name
    —- ————- —— —-
    -a—l 21-03-2023 10:00 39 test_mv1.py

    PS C:\Users\Maria\OneDrive\Skrivebord\Python_kursus\Lesson3_mappe> mv test_mv1.py Python_kursus/
    PS C:\Users\Maria\OneDrive\Skrivebord\Python_kursus\Lesson3_mappe> ls

    Directory: C:\Users\Maria\OneDrive\Skrivebord\Python_kursus\Lesson3_mappe

    Mode LastWriteTime Length Name
    —- ————- —— —-
    -a—l 21-03-2023 10:00 39 Python_kursus

    1. Maria Torp H. siger:

      Hej igen,

      Nu har jeg selv fundet noget af svar – altså på hvorfor det nogle gange ikke virker. Det er når jeg forsøger at flytte filen et niveau op – kan se du har svaret på det længere nede.

      Dog forstår jeg stadig ikke, hvorfor jeg nogle gange omdøber filerne :)

      1. Simon R. siger:

        Hej Maria

        Du kan nogen gange komme til at omdøbe filer hvis den mappe du vil flytte ind i ikke eksisterer, så f.eks hvis du prøve at flytte din fil et niveau op, men kom til at skrive forkert, så giver den ikke ikke fejl, hvis den ikke kan finde det du giver den med, så bruger den det som navn i stedet, så det vil sige at man faktisk bruger mv når man gerne vil omdøbe sin fil.

  • Christina M. siger:

    En anden ting. Når jeg har været borte fra kurset og skal finde det igen, Så starter den kurset fra begyndelsen, så jeg er nødt til at gå alt igennem til jeg finder der hvor jeg sluttede. Er der en anden måde at kringle den?

    1. Simon R. siger:

      Lige det ved jeg desværre ikke så meget om, jeg ved kun noget om indholdet af videoerne. Du kan prøve at skrive på kontakt formularen til nemprogrammering, så vil Thomas svare dig på om der er en løsning til det :)

      Den er her: https://www.nemprogrammering.dk/wp/kontakt/

      Mvh.
      Simon

  • Christina M. siger:

    Hej
    Det er lidt et problem at jeg bruger Visual Studio code i stedet for det som du viser i filmene eftersom det ikke ser ens ud. Når du er total nybegynder for mig er det svært at se sammenhænget.
    Den sti som kommer frem automatisk allerede er i terminalen hedder C:\Users\info\Desktop\programmering\terminaltest. Jeg har to mapper i “programmering”, terminaltest er en af dem, så hvad gør jeg så? Og hvorfor kommer den ene frem sådan?
    vh Christina

    1. Simon R. siger:

      Hej Christina,

      Jeg kan godt forstå at det er svært, og irriterende at programmet er et andet, det er jeg rigtig ked af, det sker ikke så tit at et program som Atom lukker ned, så det havde jeg ikke forudset ville ske.

      Mht. dit problem. Når du åbner VS Code (og det samme gælder faktisk for Atom), så i stedet for at lave en en ny fil, eller åbne en fil, så prøv at åbne en mappe. Så helt konkret så skal du oppe i menu bar’en trykke File/Fil -> Open Folder/Åben Mappe, og så vælger du din “programmering” mappe, når du har gjort det, så vil du kunne se dine filer ud til venstre ligesom i Atom.

      Når du så åbner en terminal i VS Code så vil den starte fra den sti din åbne mappe ligger på. Så altså hvis du åbner mappen “programmering”, så vil sti’en i terminalen være “C:\Users\info\Desktop\programmering”, og så kan du så bruge “cd” kommandoen til at navigere rundt derfra.

      Jeg håber det hjalp, ellers så skriver du bare igen!

      Mvh.
      Simon

  • Nicolai F. siger:

    Hej.
    Super spændende kursus.
    Jeg er allerede meget glad for mit køb.

    Er det muligt at få en pdf fil med de forskellige kommandoer samt hvad de gør?
    Ved ikke om det kommer senere hen…

    Tak igen

    1. Simon R. siger:

      Hej Nicolai,

      Tak for de pæne ord. Det kan være lidt svært at finde en god PDF, og det er fordi at Powershell på Windows, og Terminal på Mac, faktisk er deres egne programmeringssprog. Powershell bruger sproget Powershell (ja det er forvirrende, men både programmet og sproget hedder det samme), og Terminal på Mac bruger Shell Script (du vil måske hører folk sige at sproget hedder Bash men det er ikke helt korrekt). Så grunden til at det gør det svært er at de fleste PDF går langt ud over det som du vil have brug for, og det kan derfor forvirre, men med det sagt så kan du prøve de følgende her:

      Mac/Linux – https://cheatography.com/kyngo/cheat-sheets/command-line-and-terminal-navigation/
      Windows/Powershell – https://www.addictivetips.com/net-admin/powershell-commands/

  • Line B. siger:

    Hej Simon,

    Tak for et super godt køb :)

    Jeg kan ikke se farver nede i terminalen, så det er nemt at overskue filer og mapper – kan jeg ændre det? Jeg sidder med en mac.

    Mvh Line

    1. Simon R. siger:

      Hej Line,

      Tak for de pæne ord :)

      Ja det kan du ændre. Først går du ind i indstillinger ligesom du gjorde når man skulle installere pakken (dette kan gøres ved at trykke cmd+, og den genvej virker faktisk i alle programmer på din computer), så trykker du på pakker/packages, trykker på indstillinger/settings under platform-io-ide, her kan du så scrolle ned indtil du kommer til nogle farver. Dem kan du så begynde at ændre i. For at se din ændring skal du lukke og åbne terminalen (ikke hele Atom, bare terminalen).

      Håber det hjælper, ellers så skriver du bare igen :)

      Mvh.
      Simon

      1. Line B. siger:

        Hej igen,

        Og tak for hurtigt svar!

        Nu har jeg prøvet at ændre lidt frem og tilbage, men det lykkes ikke rigtigt :)
        Jeg har noget der hedder “Ansi Colors” og “Icon Colors”, hvor der allerede er en masse farver fordelt. Men det ændrer sig ikke i terminalen.

        Er det ovenstående farver jeg skal rette i? :)

        Mvh Line

        1. Simon R. siger:

          Hej Line,

          Ja det er dem du skal ændre i, har du husket at lukke og åbne terminalen efter du skifter farve? Prøve evt. at åbne og lukke Atom.

          Mvh.
          Simon

  • Kim K. siger:

    Når du hopper fra at skrive kode og ned i terminalen, har du et shortcut i osx til det ?

    1. Simon R. siger:

      Hej Kim,

      Du kan se shortcut (eller keybindings som det hedder i Atom) inde i indstillinger, under platformio pakken. Jeg har taget et screenshot til dig, som du kan se på linket her

      https://ibb.co/6tpZpzN

      Jeg ville bruge toggle keybindingen (den med rød), den åbner og minimere terminalen og skifter fokus fra koden til terminalen.

      Håber det hjælper, ellers må du sige til.

      Mvh.
      Simon

  • Thomas K. siger:

    Hej Simon
    Hej Ville lige høre hvordan du instiller faverne i Terminalen, kan se du har forskellige faver der gør det letter at navigeri jf. hvilket niveau man er i ?
    Eller tak for et godt for et godt kursus til nu 👍😁✔
    VH Thomas

    1. Simon R. siger:

      Hej Thomas,

      Tak for de pæne ord.

      Det kommer an på hvilket system du køre (Windows/MacOS osv.) Hvilket et bruger du?

      Mvh.
      Simon

  • Dennis J. siger:

    Hej Simon,

    Jeg sidder og kigger på dine videoer, og er farlig godt tilfreds med mit køb.

    I denne video, er der kun beskrevet kommandoer til Linux og Apple, men hvilke kommandoer skal man give en windowscomputer? Jeg har prøvet at bruge “cat”, og det virker ikke til at se indholdet af den fil, der ønskes vist.

    Hvad er det samme som cat i windows?

    Mvh

    Dennis

    1. Simon R. siger:

      Hej Dennis,

      Tak for de pæne ord :)

      De burde virke på Windows også hvis man bruger programmet PowerShell som sin terminal, hvis det ikke virker så prøv at brug “more” i stedet for “cat”, så altså “more filnavn.py”. Hvis det ikke virker så prøv lige at skriv igen med hvilken version af Windows du har, altså Vista, 7, 10 osv. Så prøver jeg lige at checke op på hvad der kunne være galt.

      Mvh.
      Simon

      1. Dennis J. siger:

        Hej Simon,

        Tak for hurtig respons.

        Kan det have noget at gøre med at jeg bruge pyCharm?

        Mvh

        Dennis

      2. Dennis J. siger:

        Hej Simon,

        Det virkede med more, men cat virker stadig ikke :)

        Mvh

        Dennis

        1. Simon R. siger:

          Det var så lidt.

          Det kan fint have noget med det at gøre, for den vil bestemme hvilket program der bruges som din terminal. På Windows (som standard) vil valget være mellem kommandoprompt og PowerShell, PowerShell er mere som Mac og Linux og er derfor den jeg vil anbefale (mest af alt bare for at kunne bruge de samme kommandoer og terminologi). Jeg ved ikke hvilken en PyCharm bruger som standard (jeg har ikke brugt PyCharm særlig meget), men siden more virker og ikke cat vil jeg tro den bruger kommandoprompt. Du kan fint fortsætte med kommandoprompt, jeg tror ikke du vil støde på andre problemer end det her, men hvis du vil skifte til PowerShell så har jeg fundet en guide herunder :) Teksten kan være forvirrende, da den forventer man allerede er inde i verdenen, men ordet ‘shell’ kan du erstatte med terminal og så giver det måske mere mening.

          https://www.jetbrains.com/help/pycharm/terminal-emulator.html?keymap=primary_windows#configure-the-terminal-emulator

          1. Dennis J. siger:

            Hej Simon,

            Tak for den meget fine og forklarende tekst.

            Det var vist kun cat og ls, jeg skulle udskifte med more og dir.

            Igen mange tak for hjælpen :D

            Dennis

  • Arne Emil H. siger:

    Hej Simon

    Jeg har købt kurset og er så småt startet. Jeg læste dit tidl. svar til Mikkel og troede jeg ville pick-up det med Anaconda hen ad vejen. Jeg har dog ét problem jeg ikke kan gennemskue. Kan jeg på nogen måde åbne jupyter notebook og have en terminal kørende ved siden af som du? Hvis jeg åbner powershell /cmd gennem anaconda navigator og kører jupyter notebook kommandoen er det som om terminalen låser og jeg ikke kan lave flere inputs? Jeg kan se jeg kan køre bl.a. cd kommandoen i notebook men jeg kan ikke umiddelbart køre alle kommandoerne som du laver i samme video, bl.a. cat.
    Kan du gennemskue hvad jeg mangler at installere/gøre eller skal jeg bare forstå setuppet anderledes i relation til atom/python og i så fald hvordan skal jeg forstå det? Håber du kan give give en hånd med, på forhånd tak! Fed guide so far :-) Venlig hilsen Arne

    1. Simon R. siger:

      Hej Arne,

      Tak for de pæne ord, jeg er glad for du nyder det :)

      Det er efterhånden lidt tid siden jeg har brugt Jupyter, så jeg skal lige have det installeret og kigget på det, det kan jeg dog først nå i morgen så du får lige et svar der :)

      Lige lidt uddybende om Jupyter genrelt. Normalt ville man ikke rigtig bruge en terminal i Jupyter, der trykker du bare shift+enter for at køre koden i en boks, grunden til det er sådan et at Jupyter er nemme til databehandling, så hvis du f.eks skal indlæse et datasæt der fylder 1 GB så kan det tage lang tid at køre din kode, derfor vil man gerne dele det op i blokke så man kun skal køre det en gang.

      Mvh.
      Simon

    2. Simon R. siger:

      Hej igen Arne,

      Så grunden til at din terminal ikke kan bruges efter du kører kommandoen ‘jupyter notebook’ er at når den kører den kommando så starter jupyter programmet (eller instans som man ville kalde det) og men en terminal kører et program, så kan den ikke andet. Det kunne du nok godt regne ud, men jeg ville lige sige det så der ikke var nogen tvivl.

      Så det er fordi setuppet er anderledes når du bruger jupyter notebook, meningen med jupyter notebook er at du har en slags “notesblok” hvor du kan skrive en mix af tekst og kode, lidt ligesom diverse matematik programmer som f.eks Maple og Mathcad, det er nemlig ment til f.eks ingeniøre, biologer, statistikere, ja egentlig alle dem som har brug for at lave databehandling og hvor excel ikke er tilstrækkeligt. Det er derfor jupyter har denne blok struktur, det er både til at man ikke skal køre det samme kode flere gange (ligesom mit eksempel med datasættet fra mit tidligere svar) men det er også for at dele programmet op, for med meget databehandling så er det jo oplagt at dele det op i sektioner.

      Du kan bare åbne en normal Powershell på din computer hvis du gerne vil blive bedre til terminalen, men det er ikke noget du kommer til at bruge særlig meget hvis du bruger jupyter notebook, da du kører de enkelte sektioner af programmet og ikke hele notebooken på en gang.

      Håber det gav lidt intuition omkring det, ellers må du gerne lige sige i hvilken sammenhæng du bruger jupyter, så kan jeg måske lige formluere det lidt mere præcist og give nogle bedre eksempler :)

      Mvh.
      Simon

      1. Arne Emil H. siger:

        Hej igen Simon

        Det med at køre en instans i terminalen havde jeg ikke forstået så det er bare super at du klarer det op, mange tak! :D

        Ligeledes med beskrivelsen af Jupyter, helt perfekt og jeg tror jeg nu forstår de relevante forskelle, jeg vil forlade kommentarsporet og komme tilbage til arbejdet! :) Mange tak for hjælpen! :)

        Mvh. Arne Emil

  • Jessie W. siger:

    Hej Simon

    Nu har jeg fået flyttet rundt på nogle filer, og det fungere bare rigtig fint.
    Men hvordan får jeg flyttet en fil fra en mappe til en overliggende mappe?
    Det er som om med mv comanden kan jeg kun flytte til underliggende mapper.

    Er der fordi der er en anden comand jeg skal bruge til at flytte ud af mapperne?

    På forhånd tak :)

    Venlig hilsen Jessie

    1. Simon R. siger:

      Hej Jessie,

      Det er den samme kommando. Når du vil en niveau op så bruger .. og det kan du også gøre med mv. Så lad os bruge eksemplet i videoen, og så giver jeg lige et par ting du kan prøve:

      Hvis du står i ‘Simon’ mappen og gerne vil flytte test1.py tilbage til ‘TerminalMappe’ mappen, så skriver du
      mv test1.py ../
      Så det betyder flyt test.py et niveau op.

      Lad os så sige at du også har en ‘Jessie’ mappe inde i ‘TerminalMappe’ mappen, og du gerne vil flytte test1.py fra ‘Simon’ til ‘Jessie’ mens du står i ‘Simon’ så skriver du
      mv test1.py ../Jessie
      Det betyder flyt test.py et niveau op, og find mappen ‘Jessie’ og lig den derind.

      Sidste eksempel. Hvis du står i mappen ‘TerminalMappe’ og gerne vil flytte filen test1.py tilbage fra ‘Simon’ mappen tilbage til ‘TerminalMappe’ mappen, så skriver du
      mv Simon/test1.py ./
      Så den er lidt anderledes, dette betyder flyt filen test1.py som ligger inde i ‘Simon’, til der hvor jeg står lige nu, da ‘./’ betyder den mappe jeg er i nu.

      Håber det hjalp ellers må du endelig sige til :)

      1. Jessie W. siger:

        Hej Simon.

        Tusinde tak, det giver god mening :)

  • Rony A. siger:

    Super god video med gode terminal kommandoer