Sådan opretter du en hjemmeside | Nem guide til begyndere

Der findes i dag et hav af muligheder, når det kommer til at oprette sin egen hjemmeside.
Nogle er dog lettere end andre, og vælger du en besværlig løsning kan du hurtigt køre fast i dit hjemmeside projekt.
I denne guide skal vi kigge på de forskellige muligheder der findes, når man gerne vil oprette sin egen hjemmeside.
1. Opret din hjemmeside med WordPress
Har du allerede google lidt på det her med at lave hjemmesider, så er du med garanti stødt på WordPress før.
WordPress er verdens nok mest udbredte hjemmeside-system og millioner af hjemmesider kører på WordPress.
WordPress er virkelig nemt at komme i gang med, og du behøver slet ikke kode noget for at oprette en flot og præsentabel hjemmeside. Netop det er WordPress er så brugervenligt og nemt at komme i gang med er det som har gjort, at WordPress er så udbredt i dag.
Vil du gerne i gang med WordPress, så har vi her på siden et 100% gratis WordPress kursus. Du kan se det her: WordPress kursus for begyndere
Man kan bygge stort set alt med WordPress lige fra debat-foraer til dating sider.
Når man vil i gang med at oprette en WordPress side, skal man dog være opmærksom på, at der findes 2 forskellige versioner af WordPress.
Der finde WordPress.com og WordPress.org
WordPress.com er den komercialle del af WordPress. På WordPress.com kan du købe en WordPress side med domæne, webhotel osv. på abbonoment i én samlet pakket. Du bruger WordPress-systemet til at bygge din side, men systemet er en lille smule begrænset i forhold til WordPress.org.
WordPress.org er nemlig gratis versionen af WordPress, og denne version er 100% åben på den måde, at du selv kan udvikle på systemet og installere alle de udvidelser og temaer du vil – det kan du ikke på WordPress.com
Jeg vil klart anbefale at du vælger WordPress.org, da det vil give dig langt flere muligheder og fleksibilitet på sigt.
Hvis du skal have en hjemmeside med WordPress, og det skal være open-source løsning (WordPress.org), så kræver det, at du har et webhotel og et domæne, hvorpå du kan installere WordPress.
Hos langt de fleste webhoteller har de en 1-klik installation til netop WordPress, så her vil det blot være et spørgsmål om at købe webhoteller og sit domæne, og derefter installere WordPress på det med et enkelt klik.
I videoen herunder, kan du f.eks. se hvor nemt det er at komme igang med WordPress hos danske nordicway:
2. Opret en hjemmeside med en hjemmeside tjeneste
Der findes også den mulighed, at du opretter din hjemmeside med en af de mange hjemmeside-tjenester der finde der ud.
Det fungerer lidt lige som WordPress.com, hvor du køber en samlet løsning på et abbonoment, hvor du anvender udbyderens system til at lave din hjemmeside. Her skal du ikke tænke på webhotel, da det er inkluderet i den pakke du køber.
Fordelene ved at oprette en hjemmeside med sådanne services er, at det er super nemt at komme i gang med, men har man planer om at udvide sin side og gerne vil have lidt fleksibilit i forhold til udvidelser, funktioner og design, så kan disse hjemmeside-tjenester godt være lidt en flaskehals, da du er begrænset til de funktioner og muligheder, som de tilbyder.
Hvis du en dag bliver træt af din udbyder vil du også være låst til deres system, og du vil ikke kunne flytte din side uden at skulle starte helt forfra et andet sted med et nyt system.
Med WordPress kan du nemt flytte din hjemmeside, så hvis du finder et billigere eller bedre webhotel, så kan du bare flytte din side hertil uden problemer.
Jeg vil generelt kun anbefale denne løsning, hvis du skal have en lille personlig hjemmeside og ikke har ambitioner om at lave webshop eller måske leve af det du har på din hjemmeside. En side som telerepair.dk ville f.eks. aldrig kunne køre på en standard hjemmeside-tjeneste da siden har langt flere custom løsninger og funktioner en hvad de typisk tilbyder.
Blandt hjemmeside-tjenesterne kan f.eks nævnes Bricksite, Wix og Simplesite.
3. Lave din hjemmeside helt selv fra bunden
Denne løsning er bestemt ikke for alle, og den kræver at du som minimum kender lidt til HTML og CSS.
At kode sin hjemmeside fra bunden er et større arbejde, og det skal være interessen der driver værket, ellers går du med garanti i stå. Er din hjemmeside dog et hyggeprojekt og skal du ikke have andet end en side med lidt billeder og tekst, så kan man faktisk relativt hurtigt få bakset en simpel side sammen med lidt HTML og CSS.
Selvom du koder din side fra bunden selv, så skal du stadig have et webhotel og domæne, hvor du kan uploade din hjemmeside til.
Her på NemProgrammering.dk udbyder vi en lang række gratis kurser i blandt andet HTML og CSS, så her kan du hurtigt komme i gang, hvis du har mod på selv at kode din hjemmeside.