Track changes-funktionen i Word

  Skrevet af: Martin     24-08-2022     Skrevet i: Kommunikation

Teksten. Når fingrene flyder hen over tastaturet, og bogstaver samler sig i sætninger, afsnit og slutteligt et endeligt hele – en tekst, der skal ud til læsere. En proces, hvor man involverer sig som skrivende og har hang til uvilkårligt at stirre sig blind og overse grammatiske unøjagtigheder samt kringlede sætninger, der skaber vanskeligheder for læseren, der da sidder på den anden side og bruger tid på at afkode tekstens og dermed forfatterens budskab.

Det er ikke gangbart.

Derfor er det en ganske anvendt praksis at sende sin umiddelbart færdige tekst til mere end blot og bar gennemlæsning hos en udenforstående person, som bør kunne få noget brugbart med igennem læsningen.

Her tænkes på en egentlig redaktion. En del af det af gøre en tekst læsbar, forståelig og færdig.

Det er en førstelæser, en kritisk stillingtagen til en tekst, der tænkes på.

Det er typisk det sidste skridt udi at færdiggøre arbejdet med teksten, hvorfor man her typisk som forfatter er inhabil, idet man nødvendigvis har boret sig dybt ned i stoffet og fremdraget essensen, som man så skriver om og søger at gøre forståeligt for en ny læser.

Her er det givtigt at åbne den op for en udvalgt skare og sikre sig en kritisk tilbagemelding fra en sådan.

I den tid, vi lever i, er det afgørende, at man ikke anvender sin tid forkert, og spildtid er derfor noget, vi søger at undgå.

Spørgsmålet er således, hvordan man tidsoptimerer den sidste proces i en tekst tilblivelse. Den sidste rejse frem mod offentliggørelse er netop den redaktionelle proces, hvor redaktøren skyder med skarpt, og man gør sig klar til som forfatter at implementere kritikerens tilbagemeldinger.

Microsoft Word har en funktion, der er særdeles anvendelig i den henseende: Track changes. Spor ændringer.

Microsoft Word byder nemlig på en bred vifte af muligheder for den skrivende. Særligt når det kommer til retteprocessen; den proces, hvor man som forfatter til en tekst inviterer andre læsere ind til mere end blot lystlæsning. Det er processen, som i ’gamle dage’ blev betegnet som perioden med den røde pen, hvor kritikeren med rød pen slog ned på grammatiske fejlagtige forhold, sproglige unøjagtigheder og sætningsmæssige forstyrrelser for at sikre, at teksten træder ud af sin puppe og står fejlfri og flydende frem. Den rettende ville understrege, markere og strege ud på papir, hvorefter man som forfatter typisk modtog teksten i form af fysiske sider, og således havde man værsgo’ at renskrive på computer, sådan ligesom føre rettelserne over i Word.

Man ville som forfatter til teksten skulle afsætte tid til at gennemgå alle de røde markeringer minutiøst, og dels forpligtede man sig til at forstå de bagvedliggende regler for det sproglige til fulde, således at man med vished, sikkerhed og præcision kunne indføre dem i teksten. Der ville i en sådan nu netop oplistet proces være behov for slavisk at gå den gennemlæste og nyligt redigerede version af teksten igennem med tættekam for at frembringe et ganske endnu bedre resultat af en tekst, for det er klart, at enhver forfatter stiler efter gennemsigtighed og tydelighed i skriften, for derved vindes læsere, og forståelsen for et givent emne højnes.

Har du tænkt det allerede?

En ganske langsommelig proces.

En sproglig tilpasning af teksten, der tager … lang tid.

Ret skal være ret – der findes en bedre måde at håndtere de mange forandringer, en given tekst undergår, når kritikeren bringes i spil.

Det tog i ’gamle dage’ tid at indsætte rettelser i en tekst, idet man blev tvunget til at krydslæse mellem udskriften med de mange røde streger og computerskærmen og Word. Man måtte således gå hver rettelse efter og omskrive i teksten i en evig pendulering og nøje afsøgning af, hvor man i Word skulle sætte ind.

Det tog tid.

Den tid kan man spare sig som forfatter, og man kan således implementere de ganske konkrete tilbagemeldinger, man får fra førstelæseren af teksten, uden ekstra led.

Professionelle korrekturlæsere kender til den funktion i Word.

Track changes.

Man slår den slet og ret til i Word under fanen ’Gennemse’, og når så førstelæseren undervejs i læsningen markerer sproglige perspektiver, der skal rettes op på, herunder stavefejl, tastefejl, uklare sætninger, kommafejl, kongruensfejl og deslige, vil det fremgå tydeligt i Word i form af aflejringer i marginen.

Det smarte og her umådeligt tidsbesparende element er netop, at førstelæseren faktisk kan udføre rettelsen direkte i Word, og forfatteren vil så modtage et dokument, hvor alle rettelser, som den givne førstelæser har foretaget sig, er implementeret, og man kan som forfatter sætte sig med en lun kop kaffe og gå dem slavisk igennem på computerskærmen. Det eneste, man som forfatter skal udføre, er enten at acceptere rettelsen eller afvise den.

Det er simple klik med musen, der er tale om, og der er derved meget tid og bevægelse frem og tilbage mellem papir og computer at spare sig.

Det er en proces, man kan finde udført hos Erhvervskorrektur.dk, hvor professionelle korrekturlæsere har gjort det til en vigtig og væsentlig praksis at slå Track changes til, just inden en korrekturlæsning skal folde sig ud. På dansk kendt som Registrer ændringer.

Man sparer tid i den redaktionelle proces. Og tid sparet er tid tjent. Særligt ude i det pulserende arbejdsliv, hvor man skærer kanter og filer hjørner for at kunne nå hurtigere frem til målet, frem til et resultat.