Tak for den detaljerede gennemgang
Det lyder underligt at nogle stationerne ikke ville afspille, måske det har været noget med netværket hvor du har befundet dig? Jeg vil selvfølgelig lige tjekke stationerne igennem igen, har dog ikke hørt fra andre brugere omkring dette.
Nat-tilstand: Fungerer nogenlunde som du har beskrevet. Var lidt et eksperiment fordi nogle brugere ønskede det, men har aldrig arbejdet videre på den. Vil overveje om den kan laves bedre.
Kanaler: Du har ret, ClassicFM virker ikke. Dette skyldes dog en fejl fra min side, så den skal nok snart blive fikset. Normalt vil der komme en advarsel hvis en station ikke kan streames (forsøger 3 gange), men denne fejl opstod et uventet sted i koden hvor der ikke var taget højde for det.
Volume slideren: Den har været ønsket af mange brugere. Måske en god idé at gøre opmærksom på separate lydstyrker eller slå det til som standard, det vil jeg i hvert fald overveje.
Filtrerings ikoner: Vil få sat title attributter på de sidste ikoner. Stjernen aktiverer/deaktiverer favoritvisning, ved favoritvisning vises kun de stationer du har valgt som favoritter. Spotify ikonet giver adgang til at søge efter sange, kunstnere og albums og herefter se detaljer omkring dette og afspille en lille lydprøve fra nogle af sangene. BEMÆRK: Efter jeg lavede funktionen, blev det påkrævet at logge ind med Spotify for at bruge dette, så det virker p.t. ikke. Det bliver rettet i næste opdatering.
Oversigts menu: Måske en udmærket idé du kom med her.
Påmindelse: Der skulle stå "Ingen aktive påmindelser", det bliver rettet. Eller du mente måske hvad funktionen i det hele taget gjorde?
Sprog: I lille visning vises dette som et ikon (for at spare plads), mens det ved store skærmstørrelser vises under dropdown menuen under "Filtering og sortering". Det er samme funktion.
Lille tilstand: Der er nogle funktioner som er skåret væk ved de helt små skærmstørrelser, for ikke at presse for meget ind på lidt plads. Det er stadig på min to-do liste at få forbedret dette. Men er stadig meget i tvivl om hvordan jeg bør lave dette mht. designet i hhv. lille tilstand (mobil), mellem (tablet) og større enheder (desktop).
Rigtig god feedback!
