NemProgrammering.dk logo
nordicway webhotel

Find et domænenavn
Sådan vælger du det rigtige!

Står du og skal finde på det perfekte domænenavn til din hjemmeside eller vil du blot undersøge om det domænenavn du bedst kunne tænke dig er ledigt, jamen så er du kommet til det rette sted!

Herunder kan du nemlig hurtigt og nemt tjekke om det domæne du godt kunne tænke dig er ledigt. Hvis du stadig er i tvivl om, hvad dit domænenavn skal være, så giver vi under vores domæne-tjekker en række tips og tricks til at vælge det rette domænenavn.



Vi har herunder beskrevet en række ting, som er rigtig gode at have med i sine overvejelser, når man skal hen og vælge det perfekt domænenavn.

Undgå æ, ø og å i dit domænenavn

Når du vælger domænenavn, så undgå for alt i verden at vælge et domæne der indeholder æ, ø eller å. Når man arbejder med programmering, hjemmesider, og internettet generellet, så er der altid problemer med de danske karakterer æ, ø og å.

Vi vil ikke komme ind i på de tekniske årsager til, at disse karakterer ikke fungerer ret godt teknisk set. I stedet kan vi fortælle, at de f.eks. ikke virker i Gmail og andre mailklienter. Det vil sigt, at forsøger du at sende en mail til webmaster@økokompaniet.dk, så får du en fejlmeddelelse tilbage.

Derudover kan disse karakterer give dig problemer hvis du anvender et CMS som f.eks. WordPress, og hvis du gerne vil dele et link til din hjemmeside via et socialt netværk, så kan der også opstå problemer her.

Derfor, gør dig selv den tjeneste og vælg et domænenavn der ikke indeholder æ, ø og å.

Anvend søgeord

Når du vælger dit domænenavn, så er det vigtigt at have i mente hvad man gerne vil kunne findes på via søgemaskiner som Google. Har du eksempelvis en webshop som sælger kosmetik, så kan det være en god idé at få flettet ordet "kosmetik" ind i domænet. Når ordet kosmetik står direkte i dit domænenavn, vil Google nemlig vurdere, at din hjemmeside handler om kosmetik, og hvis nogle så søger efter ”kosmetik”, så er der en god chance for, at sin hjemmeside bliver vist øverst i søgeresultaterne.

Der er dog ofte stor konkurrence på domæner med gode søgeord i, og derfor skal du ofte være kreativ for at finde et godt domæne, som både indeholder det eller de søgeord du gerne vil slå dig på, men samtidig giver mening og ikke bliver for langt. At domænenavnet heller ikke må blive for langt leder os videre til det næste punkt...

Kort og catchy - gerne kun to stavelser

Et domæne skal være kort er præcist. Der er ingen der gider skrive jyttes-billig-kosmetik-butik.dk ind i deres browser for at besøge en hjemmeside. Når man skal finde på gode firmanavne, så taler man ofte om at vælge 2-stavelses navne, da de er nemme at huske og udtale. Kig bare på disse ret så kendte firmanavne: Apple, eBay, SONY, Google, Opel, Volvo og Kodak. De har alle det tilfælles, at de kun har to stavelser.

Dette kan man til en vis grad overføre til domæner, da det skal være nemt at huske og indtaste domænenavne. Den vågne læser vil dog hurtigt kunne se en konflikt med ovenstående punkt om det at anvende søgeord, fordi hvordan skal man kunne flette søgeord ind i et domænenavn på to stavelser?

Ja det kan man nok ikke rigtig, og derfor skal man ofte gøre sig den overvejelse, om man vil bygge et brand op omkring sit domæne eller om det blot er til for at for at sikre en høj placering i Google. Vil du skabe et brand, jamen så skal det være kort og catchy, men hvis du blot vil sælge kosmetik fra en webshop, hvor dens identitet ikke er vigtig, så skal du vælge et søgeordsoptimeret domænenavn.

Tænk fremad!

Når du vælger et domænenavn er det vigtigt, at du tænker fremad. Hvad skal der være på din hjemmeside eller webshop om måske 2-3 år? NemProgrammering.dk er faktisk en et ok eksempel på et domænenavn der blev valgt uden at tænke for meget ud i fremtiden.

Da NemProgrammering.dk startede i 2011, var det nemlig blot en hjemmeside med videoer om programmering. Thomas, som driver NemProgrammering.dk, havde ikke regnet med, at der også ville komme videoer om f.eks. Excel, Photoshop og Spiludvikling, og derfor faldt valget på NemProgrammering.dk.

Kunne Thomas have valgt om, ja så havde et mere bredt domænenavn som f.eks. videoundervisning.dk måske været et bedre og mere fremtidssikret valg. Så husk at tænke fremad, så du ikke låser dig fast på et for specifikt domænenavn.


Vi håber at de ovenstående råd kan hjælpe dig til at vælge det perfektdomænenavn.

Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv herunder og vi eller en anden lœser vil svare hurtigst muligt!

Url´er bliver automatisk omdannet til links (nofollow).

Vær den første til at skrive en kommentar!