Velkommen til PHP kurset på NemProgrammering.dk. Vi starter dette PHP kursus helt fra bunden, så alle kan være med, også selvom du aldrig har arbejdet med PHP før. Hvis du ikke helt er med på hvad PHP egentlig er, så kan du her læse vores forklaring på PHP. Hvis det ikke hjalp dig at læse vores korte forklaring, så fortvivl ikke, da vi i den første video i denne serie også vil give dig en grundig forklaring på PHP.
For at kunne bruge PHP skal du have en virtuel server installeret på din computer. Her anbefaler vi XAMPP. Derudover skal du have en PHP editor, eksempelvis Netbeans IDE, hvori du kan skrive din PHP kode. I de første videoer viser vi dig, hvordan man installerer XAMPP og Netbeans IDE, så du nemt og hurtigt kan komme i gang med PHP. Har du allerede en rigtig server, behøver du ikke XAMPP, da du her kan uploade dine PHP-filer direkte til dit webhotel, og derefter køre dem i din browser.
Under hver video vil der være en eller flere øvelser, som vi anbefaler dig at lave. Ved at lave øvelserne vil du lære hurtigere, og samtidig få en bedre forståelse af de teorier og koncepter vi underviser i.
Vi vil i dette gratis PHP kursus gennemgå følgende emner:
Under alle videoer finder du en "Quick Menu". Med denne kan du hurtigt og nemt navigere til netop den video du gerne vil se.
Vi vil igennem de mange videotutorials give dig et gratis kursus i PHP programmering. Når du er færdig med vores videoer, vil du kunne de mest basale PHP koder og endda selv lave små PHP programmer. Skulle du have spørgsmål til PHP koderne, så er du mere end velkommen til, at spørge under hver video eller på vores forum.
Du vil i videoerne lære, at lave dine egne PHP programmer og implementere dem på din egen hjemmeside. Derudover vil vi give dig nogle "klar til brug" PHP koder / programmer, som du kvit og frit kan benytte dig af.
At bruge PHP og skrive PHP koder er nemt når du først er igang, så bare kast dig ud i det!
Hvis du allerede er igang med f.eks. en CMS hjemmeside (måske WordPress), så er det en fordel, hvis du kan en smule PHP, da de fleste open source CMS systemer er bygget op omkring PHP og MySQLi. Du vil altså også kunne bruge dette PHP kursus til at forstå og redigere CMS hjemmesider.
God fornøjelse med dette PHP kursus!...
Andre kurser fra NemProgrammering.dk
Denne side blev sidst opdateret: