NemProgrammering.dk logo

Word kursus

gratis!
Gratis!
Med dette Word kursus for begyndere vil du blive fortrolig med Microsoft Word og lære alle de vigtigste værktøjer og funktioner at kende. Kurset er gratis, så alle kan være med!
Inkluderet:
Ubegrænset adgang Info
21 danske videolektioner
4 timers undervisning
Stil spørgsmål
Din underviser Lene Tissot Koch
Lene Tissot Koch
9 års erfaring med undervisning i bl.a. Word
Ejer af ordforord.dk
Underviser også i Excel

Med dette gratis online Word kursus for begyndere, vil du blive en rutineret Word-bruger. Vi starter helt fra bunden, så alle kan være med.

Kurset er 100% gratis, og alt hvad du skal gøre for at komme i gang, er klikke ind og se den første video i listen nedenfor. Derfra tager du bare en video ad gangen i henhold til kursusplanen.

Når du er færdig med dette Word kursus, vil du være i stand til selv at udforme flotte og præsentabel dokumenter i Word. Du vil blandt andet lære om følgende emner:

  • Intro til Word
    • Brugerfladen, menuer, værktøjslinjer
    • Gem, åben, læs, luk og gem som PDF
  • Tekstredigering
    • Indsæt tekst, flyt tekst, marker tekst, søg og erstat, fortryd/annuller
  • Tekstformatering
    • Skrifttyper, skriftstørrelser, overskrifter, teksteffekter, understregning, fed, kursiv og meget mere
  • Opsætning af afsnit
    • Lineafstand, indrykning osv.
  • Sideredigering
    • Papir størrelse, orientering, margin, sidehoved + sidefod, baggrund, kanter og udskrivning.
  • Lister og punktopstilling
    • Heriblandt indholdsfortegnelse
  • Illustrationer og billeder
    • Justering af billede i tekst, smartart, captions, billede-effekter og meget mere.
  • Stavekontrol og kommentarer.
  • Brug af Excel i word.
  • Tabeller
  • Design dit eget dokument med ramme, kant, vandmærke etc.
    • Brug af skabeloner

…og meget mere!

 

Se den fulde lektionsplan
Excel bog

Lektioner i dette kursus

1 Introduktion til Microsoft Word 3:50

I denne video giver vi dig en introduktion til Word kurset. Du vil blandt andet se, hvem din underviser igennem de næste mange videoer er samt hvad du kan forvente at lære.

2 Brugerfladen i Word | lær Word at kende 6:08

I denne video tager vi et kig på brugerfladen i Word. Du vil med denne video få en generelt overblik over de funktioner og muligheder der findes i programmet, så du ved hvor de mest anvendte værktøjer findes.

3 Navigation og visninger i Word 17:20

Vi fortsætter i denne video rundturen i Word. Vi skal f.eks. se, hvordan du ved hjælp af navigationsruden hurtigt kan få et overblik over dit dokument. Derudover skal vi også se på dokumentruden med linealer, muligheder for zoom og rullepanelet. Sidst men ikke mindst, så gennemgår vi også de forskellige dokument-visningstyper, der findes i Word.

4 Genveje og genvejs-menuer i Word 10:54

Det er vigtigt at arbejde så effektivt som muligt i Word. Derfor har vi dedikeret denne video til genveje og genvejs-menuer, som er vigtige at kende, da de kan spare dig for rigtig meget tid når du til daglig sidder og arbejder i Word.

5 Opret, gemme og åbne dokumenter i Word 6:50

Vi skal i denne videolektion se på nogle helt grundlæggende funktioner i Word, nemlig åben, opret og gem dokumenter. Vi viser, hvordan du gør det via de forskellige menupunkter samt via genveje.

6 Skabeloner i Word 10:37

Du behøver ikke være et design-geni for at lave flotte dokumenter i Word. Der findes nemlig et hav af skabeloner i Word, som du også kan vælge at bruge til dine dokumenter. I denne video viser vi, hvor du finder disse skabeloner og bruger dem i dine egne dokumenter. Vi viser også, hvordan du laver din egne skabeloner, så du nemt kan genbruge designs og dokumentopsætninger.

7 Afsnit, linjeskift og sideskift samt markering af tekst i Word 7:47

I denne videolektion viser vi dig, hvordan du laver afsnit, linjeskift og sideskift i Word. Du vil desuden se, hvilke muligheder du har for markering af tekst, så du hurtigt kan markere og redigere forskellige tekststykker og enkeltord i den tekst.

8 Tekst-formatering i Word 7:48

I denne video skal vi se på de grundlæggende tekstformateringsmuligheder der findes i Word. Du vil lære at skifte skrifttype, skriftstørrelse, bruge fed og kursiv skrift mm. Vi kigger også på dialogboksen for skrifttype, som giver dig endnu flere muligheder for tekstformateringer.

9 Teksteffekter og typografier i Word 8:00

I denne videolektion vil du blandt andet lære om teksteffekter og typografier i Word. Du vi se, hvordan du f.eks. kan lave en skyggeeffekt på et stykke tekst eller oprette dit helt eget typografisæt til brug i hele dokumentet.

10 Indholdsfortegnelse, fodnoter og slutnoter i Word 8:22

I denne video lærer du, hvordan du opsætter en indholdsfortegnelse i dine dokumenter, samt hvordan du arbejder med fod- og slutnoter. Se f.eks. hvordan du helt automatisk kan få indsat en indholdsfortegnelse, som er nem at holde opdateret.

11 Kildestyring, kildefortegnelser, indeks og citatsamlinger i Word 9:28

Er du ved at skrive en stor opgave med mange kilder, så ved du, hvor svært det kan være at holde styr på det hele og lave en god kildefortegnelse. Vi viser dig i denne video, hvordan du i Word nemt kan holde styr på dine kilder og henvisninger.

12 Avanceret formatering i Word 9:56

I denne video viser vi, hvilke muligheder du har for at lave avancerede formateringer af tekst i Word. Vi skal f.eks. se, hvordan du med formatpenslen hurtigt og nemt kan kopiere formateringen fra ord eller sektioner til andre ord eller sektioner i dit dokument.

13 Sektioner og sideskift i Word 8:10

I denne lektion vil du lære, hvordan du arbejder med sektioner og sideskift i Word. Vi skal desuden se på opsætning af marginer og orddeling i dokumentet.

14 Smart redigering og kommentarer i Word 7:26

Det har aldrig være lettere at arbejde sammen om et dokument i Word. Vi skal i denne videolektion se, hvordan du med kommentarer kan skrive beskeder til dig selv eller andre i dokumentet. VI skal desuden kigge på, hvordan du kan bruge søg og erstat til hurtigt at lave redigeringer i hele dit dokument.

15 Afsnit og afstande i Word 8:38

I denne videolektion skal vi arbejde med afsnit. Vi skal se, hvordan du kan opdele din tekst i afsnit og tilpasse dine enkelte afsnit med både skrifttype, baggrundsfarve, kant osv. Du vil desuden lære, hvordan du indsætter og arbejder med kolonner og spalter i dit dokument.

16 Punktopstillinger og talopstillinger i word 5:56

I denne video vil du lære, hvordan du laver punkt-og talopstillinger i Word. Opstillinger som disse er gode til at skabe overblik fremfor et stykke brødtekst. Bruger du talopstilling kan du desuden illustrere en rækkefølge. Se alle mulighederne i denne video!

17 Sådan arbejder du med billeder i Word 18:00

Billeder og illustrationer er med til at gøre et dokument spændende at se på og ofte er det langt nemmere at forstå en figur/grafik fremfor en lang forklarende tekst. I denne video viser vi dig, hvilke muligheder du har for at indsætte billeder i dit dokument.

18 Sådan arbejder du med tabeller i Word 13:13

Tabeller er rigtig gode til at skabe overblik over store mængder data, og derfor er det selvfølgelig også muligt at indsætte tabeller i dine dokumenter. I denne videolektion viser vi dig, hvordan du kan indsætte og tilpasse tabeller i dine dokumenter. Du vil blandt andet se, hvordan du styrer antallet af kolonner og rækker, justere din tekst i cellerne samt hvordan du vælger et flot design til din tabel.

19 Sidehoved, sidefod og sidetal i Word 13:06

I denne video lærer vi dig, hvordan du arbejder med sidehoved og sidefod i Word. Vi skal desuden se, hvordan du indsætter ligninger og special symboler i dine dokumenter.

20 Sådan bruger du SmartArt i Word 10:26

I denne lektion vil du se, hvordan du med SmartArt kan gøre dine dokumenter meget mere interessante at læse. Med smartart kan du nemlig lave figurer og diagrammer i dine dokumenter og designe dem med de farver og det look, som du ønsker.

21 Diagrammer i Word | Sådan laver du diagrammer i Word! 10:49

Det er ikke kun i Excel, at du kan lave flotte diagrammer - det kan du også i Word. I denne videolektion viser vi dig, hvordan du nemt og hurtigt kan indsætte og redigere forskellige diagramtyper i Word.

22 Sådan bruger du OneDrive i Word 9:34

I denne video vil du lære om OnDrive og de muligheder du har med dette værktøj. Ondrive er en ny måde at gemme sine dokumenter i 'skyen', så du altid har dem ligegyldigt, hvad der sker med din computer.

23 Indstillingsmuligheder for brugergrænsefladen i Word 13:31

I denne videolektion skal vi se, hvordan du kan tilpasse Word´s udseende og indstillinger til dine behov. Vi viser desuden, hvordan du kan dele dokumenter via OnDrive.

24 Stave- og grammatikkontrol i Word | Sådan anvender du den! 11:21

I denne video skal vi blandt andet arbejde med et meget centralt værktøj i Word, nemlig stave- og gramantikkontrol. Du lærer desuden, hvordan du laver smartopslag samt anvender hjælpefunktionen: ”Fortæl mig, hvad du vil foretage dig”.

25 Sådan beskytter du dit Word dokument med adgangskode 6:32

Nogle gange arbejder man i dokumenter, hvori der findes fortrolige informationer. I disse tilfælde kan det være en fordel at beskytte dokumentet med en adgangskode. Det viser vi, hvordan du gør i denne video!

26 Udskriftsmuligheder i Word | Sådan udskriver du dit dokument i Word! 7:31

I denne videolektion viser vi, hvilke udskriftsmuligheder du har i Word. Udskrivning er en vigtig del af det at arbejde med dokumenter, og i Word findes der derfor rigtig mange indstillingsmuligheder for dette.

Vi håber at du med dette Word kursus bliver fortrolig med og rutineret i Word. Du kender sikkert allerede Word, eller også har du ihvertfald hørt om det før. Word er et fantastisk redskab som, hvis det anvendes korrekt, kan gøre din hverdag og ikke mindst arbejde meget nemmere. Word er et tekstredigeringsprogram, hvilket vil sige at det primært er lavet til redigering og formatering af tekst. Programmet har dog med årene fået en masse yderligere funktioner, og du kan i dag bruge Word utallige formål. Har du aldrig brugt Word før, vil du opleve for nemt det er, når du først er komme i gang ved hjælp af vores kyndige vejledningsvideoer.

Programmet Word har rigtig mange år på bagen, og det har derfor udviklet sig meget igennem årene. De grundlæggende funktioner og muligheder i Word har dog i store træk forblevet det samme, og derfor vil du sagtens kunne følge dette kursus, selvom du anvender en ældre udgave af Word.

I videoene anvender vi en af de nyeste versioner af Word, men det betyder som sagt ikke at du ikke kan være med, fordi du ikke har den samme version. Prøv blot at starte kurset, du vil hurtigt se, at de fleste ting ligner hinanden selvom du bruger en ældre eller for den sags skyld nyere version. Det samme gør sig gældende for Mac brugere og Word til Mac.

Vi ønsker dig alt helt og lykke med dette Word kursus!

Se også vores gratis Excel kursus for begyndere.

Flere kurser fra NemProgrammering.dk

 

Denne side blev sidst opdateret: