NemProgrammering.dk logo

Genveje og genvejs-menuer i Word

Word kursus » Genveje og genvejs-menuer i Word # 4
Excel kursus

Information om denne video

Underviser: Lene Tissot Koch   Video: 10:54   Lektion nr. 4 af 26

I denne video ser vi nærmere på genvejsmenuen, som kommer frem, når du højreklikker i dokumentet. Ligeledes ser vi på mini-værktøjslinjen, som kan give hurtige redigeringsmuligheder. Både genvejsmenu og miniværktøjslinje er kontekstafhængige, så værktøjerne og mulighederne er forskellige, alt efter om du klikker på en tekst eller et billede eller noget helt tredje.

Vi taler dernæst om genvejstasterne til at klippe, kopiere og indsætte elementer som tekst og billeder, og du får at se, hvordan udklipsholderen fungerer. Med udklipsholderen kan du kopiere og indsætte flere elementer ad gangen. Vi kommer også ind på genvejstasten til kommandoen Fortryd, som altid er god at have i baghånden, hvis man kommer til at gøre noget utiltænkt.

Til sidst kigger vi på backstage-visningen, hvor vi kommer bagom selve dokumentet. Her introduceres du til de muligheder, der er for at gøre noget ved hele dokumentet, og for at finde oplysninger om dokumentet.

Spørgsmål og kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *