Information om denne video
Underviser: Lene Tissot Koch Video: 17:20 Lektion nr. 3 af 26
I denne video kigger vi nærmere på, hvordan du finder rundt i dit dokument. Du bliver introduceret til navigationsruden, som kan give dig et overblik over overskrifter eller sider i dit dokument. Du kan også lave en søgning og finde de sider, hvor søgeordet er nævnt. Vi gennemgår dernæst en række navigationstaster på tastaturet, som gør, at du hurtigt kan finde frem og tilbage i dit dokument.
Vi kigger også på dokumentruden med linealer, muligheder for zoom og rullepanelet, hvor du kan scrolle op og ned – eller ved at højreklikke springe til top eller bund. Vi ser på forskellige typer af opgaveruder, samt hvor du finder opgaveruderne, og hvordan du bruger dem. Statuslinjen nederst til venstre giver os nogle hurtige oplysninger om status i dokumentet – på hvilken side vi befinder os, hvor mange sider der er i alt, antal ord, og om der er korrekturfejl. Her kan man desuden skifte sprog.
I anden halvdel af videoen gennemgår vi de forskellige visninger i Word: Udskriftslayout, weblayout, dispositionslayout, kladde og læsetilstand. Du ser, hvad de forskellige visninger kan bruges til og du lærer at skifte mellem dem, samt bruge nogle af mulighederne i forbindelse med disse visninger.
Hej Lene
Jeg tænkte på at spørge dig om du har nogle fif til hvordan man laver en rapport?
Jeg er nemlig meget interesseret i at kunne værktøjerne i Word office.
Jeg har nemlig ikke studeret i et stykke tid og vil derfor gerne terpe indtil jeg kommer ind på et studie.
såsom nedenstående emner;
– kildehenvisning fra websider, bøger eller lignende.
– fodnoter som kilde henvisning.
– litteraturliste
– evt. god brug af layout
mvh.
NIKolaj