Information om denne video
Underviser: Lene Tissot Koch Video: 6:08 Lektion nr. 2 af 26
I denne video bliver du introduceret til brugergrænsefladen i Word, så du kan se, hvordan programmet ser ud. Vi begynder med startskærmen, hvor du kort introduceres til de muligheder, der er, når du lige har åbnet programmet.
Der er en række skabeloner, dine senest anvendte dokumenter og mulighed for at åbne et dokument, som du har gemt på computeren. Alt dette kommer vi tilbage til igen i løbet af kurset. Nu begynder vi med at åbne et tomt dokument.
Vi kigger på værktøjslinjen Hurtig adgang og du lærer, hvordan du selv kan tilføje og fjerne ikoner til denne værktøjslinje, og evt. flytte værktøjerne ned under båndet, hvis det passer dig bedre. Vi gennemgår fanerne, båndet og båndets knapper.
Ved at bruge et dokument med indhold som eksempel ser vi på, hvordan fanerne er kontekstafhængige. Når vi f.eks. klikker på et billede, kommer der en ny fane med værktøjer til at redigere billeder. Du lærer også, hvordan du kan skjule båndet og få det frem igen, hvis det er forsvundet.



Kære Lene
Det er fantastisk at du tilbyder et kursus i Word gratis. Det er fantastisk at du gør det i disse tider.
Jeg har en grund til at kontakte dig her: jeg har Word 365, som jeg kan se ikke er noget du tilbyder vejledning til, men eftersom jeg måske alligevel kan bruge det hvis det nævnes i de øvrige udgaver, har jeg et spørgsmål som du måske orker at svare på.
Jeg er en ældre herre som har fået den vanvittige ide at skrive en doktorafhandling inden for mit fagområde, men har måttet konstatere, efter flere års arbejde med dette selvstændige projekt udover at have min kone til at læse korrektur, at det at sætte sig ind i word betyder at jeg har måttet bruge mere tid på dette end selve afhandlingen.
Selv med hjælp fra Copilot har det af og til været problematisk at beskrive problematikkerne, så jeg er ved at give op og smide flere års forskning på gulvet. I modsætning til folk der får lov til at skrive en ph.d., er jeg ikke længere studerende på universitetet og er heller ikke i stand til at drage nytte af de professionelle kompetencer som studerende har mulighed for. Det er nemlig sådan at det at skrive ph.d. betyder at man skal have tårnhøje karakterer i sine eksaminationer, skal have en fast fast universitetsaftale der går ud på at man forpligter sig til at udføre et job inden for den verden, betale for eventulle vejledninger osv. Den eneste mulighed jeg har i min alder er at skrive en doktorafhandling con amore, så det forsøger jeg, og har gjort det nu i flere år. Derfor har jeg ikke lyst til at give op så let, men Word er ved at tage livet af mig.
Jeg har baggrund i flere universitetsuddannelser og er dermed blevet cand.pæd. i pædagogik, magister i engelsk og finsk samt har undervist som uddannet skolelærer i mange år, så folk som mig, uden familie der kan støtte mig økonomisk og fagligt, er det op ad bakke, men jeg forsøger alligevel om det kan lade sig gøre at færdiggøre projektet – i det mindste har jeg noget at bruge min pensionisttilværelse til.
Nu til sagen:
Jeg skriver en afhandling på Word 365 – Microsoft har lukket for adgangen til os almindelige mennesker ift. vejledning, men henviser til deres hjemmeside om programmet. Det er blot på engelsk med den engelske udgave, og det er totalt ubrugeligt for i den danske udgave som jeg abonnerer på med betaling en gang om året, er både henvisninger til diverse indstillinger og anvisninger på engelsk der ikke altid matcher den danske udgave.
Sidst jeg kontaktede firmaet, fik jeg endelig en dame i røret der selv havde undervist i mange år i Word på dansk og engelsk, men her gav hun fortabt: Programmet har en oplæsningsfeature som man kan sætte til for at få læst sine udgydelser op og dermed fange eventuelle problematikker. Men nu havde man så valgt at nogle af ordene kun kunne læses op på svensk eller polsk. Det indebar at en overskrift kunne oplæses på fx svensk eller polsk eller et helt andet sprog, medens resten af den danske tekst – med visse særegne udtaler– blev læst op på dansk. Endelig har man i sin mærkværdigheder også pludselig stoppet med den valgte stemme hvis man ikke var blevet registreret korrekt hos firmaet, for i stedet pludselig at få en helt anden stemme i oplæsningen der var langsommere og kedeligere/fodslæbende. Damen fra MS forstod heller ikke hvorfor det var tilfældet og kunne ikke forsyne mig med nogle svar på miseren selvom jeg altså har købt og betalt for programmet fuldt ud pr. år.
Ved at fjerne programmet og geninstallere det, lykkedes det dog at få løst den problematik så de fremmede stemmer og sprog ikke forstyrrer sammenhængen. Det lever jeg så med.
Men når det gælder programmets features, er der sket noget der er ved at få mig til at ønske at kvæle den eller de programmører der har valgt at genere os gamle kunder mest muligt: det handler om tekstafsnit.
Jeg kan skrive en halv side i programmet, når jeg lukker ned for programmet efter dagens arbejde og senere åbner det igen, er der sket noget mærkværdigt: Jeg har valgt en skriftype som Times New Roman pkt. 14 (som senere skal nedfotograferes til en B5 format eller en A5 format. Ved at skrive i punkt 12, vil teksten blive for svær at læse, især når fodnoterne skal være endnu mindre (fx punkt 10-12). Men når jeg åbner programmet igen, er hele teksten pludselig lavet om til Ariel pkt. 12 – hvad jeg ikke har bedt den om, og det selvom programmet er gemt i det ønskede format.
jeg har fået at vide at MS har valgt at det skal være Ariel der er deres foretrukne, så det skulle være grunden, selvom jeg ikke har forstået hvorfor de skal bestemme det
Yderligere skal du vide at universitetet har nogle faste procedurer om hvordan en sådan afhandling skal skrives hvad angår udseende fx første afsnit efter en overskrift skal være med lige kant i begge sider, og den efterfølgende tekst skal være med indrykning. Endelig skal der være sammenhæng mellem de forskellige tekstafsnit så man må ikke vælge både tekster med og uden indrykning og de efterfølgende tekstafsnit SKAL være uden mellemrum mellem hinanden.
Og det er her det går galt. Enten vælger man en skrifttype der gør det muligt at der ikke er store mellemrum mellem tekstafsnittene eller også skal alle tekstafsnittene være ens, men med mellemrum – man må ikke levere en afhandling hvor der både er tekster med indrykning OG mellemrum mellem afsnittene, og der er her hunden ligger begravet:
Uanset hvilken skrifttype jeg anvender, når jeg anvender første tekstafsnit med lige marginer i hver side, og derpå i næste tekstafsnit så skal lave første linje som indrykning, er der uønskede mellemrum mellem tekstafsnittene.
Jeg forsøger alle mulige indstillinger, herunder også design-indstillingerne hvor man kan være tekster uden store mellemrum mellem linjerne, eller diverse indstillinger under HJEM- hvor man kan lave mellemrum eller ej. Selv når jeg vælger at gemme dem som permanente indstillinger, skal jeg hver gang alligevel vælge at indstille skrifttyper m.v. selvom jeg har gemt dem som permanente.
Og nu er det pludselig sådan at hvis jeg har skrevet et tekstafsnit og trykker på ENTER på computeren, laver programmet et automatisk mellemrum – vel at mærke et mellemrum der er så stort at tekstafsnittene står og råber til hinanden. Jeg forsøger at anbringe markøren bag sidste punktum i det foregående afsnit, klikker på delete-knappen, og hele teksten kommer så bag dette punktum, men hvis jeg så forsøger at lave næste afsnit, hopper den igen tilbage til det oprindelige sted. Jeg benytter også pilcrow-tegnet til at finde eventuelle begrundelser fx ved et skjult tegn for ENTER, men intet ses. Lad mig blot give dig en ide:
Tekstafsnit 1: bla, bla, bla
Tekstafsnit 2. bla bla bla- Altså står 1 og 2 under hinden uden mellemrum. Men her sker det mystiske at det ser sådan ud i stedet:
Tekstafsnit 1: bla, bla, bla
Tekstafsnit 2. bla bla bla
som du måske kan fornemme er der et stort hul mellem tekstafsnit 1 og tekstafsnit 2,og det ser ikke ud til at det kan ændres, akkurat som programmet pludselig bestemmer at skrifttyperne skal gå fra Times til Ariel.
Hvis jeg blok kunne blive den mærkværdighed kvit, ville jeg kunne sover roligere om natten.
Håber du kan give dig tid til at løse det problem- men jeg ser at dit kursus er lavet for mange år siden, så jeg ved slet ikke om du overhovedet laver det mere siden det synes at være for 6-år siden eller mere.
Det var såmænd det hele.
Hej Arne,
Tak for din mail – og tak fordi du tog dig tid til at skrive så grundigt om dit problem. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg har stor respekt for dit projekt. Det kræver både vedholdenhed og mod at arbejde på en doktorafhandling på egen hånd, og det ville være synd hvis tekniske problemer i Word skulle stå i vejen for det.
Selvom mit kursus er nogle år gammelt, fungerer de grundlæggende principper i Word stadig på samme måde – også i Word 365 – så jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig lidt på vej.
Ud fra din beskrivelse lyder det meget som om problemet skyldes afsnitsindstillinger og typografier (styles) i dokumentet. Word kan nemlig automatisk indsætte ekstra afstand før eller efter et afsnit, selvom man ikke kan se noget ekstra linjeskift.
Prøv følgende:
Markér hele dokumentet (Ctrl + A).
Gå til Hjem → Afsnit.
Klik på den lille pil i hjørnet af afsnitsboksen for at åbne indstillingerne.
Under Afstand skal både Før og Efter stå på 0 pkt.
Sæt flueben i “Fjern mellemrum efter afsnit” hvis den mulighed findes.
Under Indrykning → Speciel kan du vælge “Første linje” for de afsnit der skal have indrykning.
Hvis Word stadig laver store mellemrum, kan det skyldes at dokumentet bruger en bestemt typografi (fx “Normal”), som har indbygget afstand. I så fald skal man ændre typografien i stedet for hvert enkelt afsnit:
Højreklik på Normal i typografier.
Vælg Rediger.
Klik på Format → Afsnit.
Sæt igen Før/efter = 0 pkt.
Når man ændrer typografien, vil alle afsnit automatisk følge de samme regler – og så slipper man for at rette det hele igen og igen.
Med hensyn til at Word ændrer skrifttypen til Arial, kan det også skyldes typografien. Hvis du i samme dialog ændrer Normal-typografien til Times New Roman, burde Word holde fast i den fremover.
Jeg kan desværre ikke love at kunne løse alle problemer pr. mail, men mit bedste råd er at arbejde så meget som muligt med typografier, fordi det er sådan Word er bygget til at håndtere længere dokumenter – især afhandlinger og bøger.
Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis noget af dette stadig driller, eller hvis du kan sende et lille eksempel på dokumentet. Så kan det være lettere at se hvad der præcis sker.
Og endnu en gang: giv ikke op på projektet på grund af Word. Det er et værktøj – og nogle gange et stædigt et – men der plejer næsten altid at være en vej udenom.
Venlig hilsen
Det er et l er det ikke? Jeg tror at et det er et l.
Du er god til at lærer noget om word. Du lærer faktisk mig noget om word.Det er sejt det er, jeg synes at du er rigtig god. Jeg
kan godt lide dig. jeg hedder Mia-Maja. B. I. k. h. Mia-Maja.
Hvordan kan man rette KUN topmargen?
Min word starter med o i linialen, jeg vil gerne have på – 0,3 i linialen som topmargen.
Det kanjeg se du har i din lektion 2.
Kirsten
Hej Kirsten,
Prøv at se under Layout -> margener -> brugerdefinerede margener :-)