NemProgrammering.dk logo
nordicway webhotel

Hvad er C#?
22 - C#

Tilbage   Næste    Oversigt

Hvad er C#?

C#, udtalt "C sharp", er et objektorienteret programmeringssprog udviklet i 1990'erne og efterfølgende frigivet i 2001 af Microsoft sammen med deres .NET-platform. C# er i familie med C++ og Java. Det er blandt andet danskeren Anders Hejlsberg, som i en chefarkitekt-rolle stod bag udviklingen af C#. C# karakteriseres typisk ved at have singulær nedarvning, automatisk hukommelsesstyring (også kaldet "garbage collection") og øget sikkerhed ved afvikling af programmer.

Når man programmerer i C#, bruger man ofte Visual Studio .NET, som er Microsofts udviklingsmiljø. Microsoft har til Visual Studio præfabrikeret et stort antal klasser, som man kan benytte sig når man programmerer en C# applikation. Dette gør, at man hurtigt og nemt kan komme i gang med sine applikationer, da man ikke skal tænke på at kode alle klasser fra bunden først.

Med C# kan du udvikle:

  • Web applikationer (ASP.NET og web forms)
  • Windows GUI applikationer (windows forms)
  • Console applikationer
  • Windows Phone applikationer
  • Computerspil - f.eks. med Unity 3D

C# minder utrolig meget om Java, så hvis du allerede kan programmere i Java, vil du også hurtigt kunne lære C#.

Du kan lære C# programmering lige her på NemProgrammering.dk. Læs mere her: Gratis C# programmerings-kursus for begyndere


Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv herunder og vi eller en anden lœser vil svare hurtigst muligt!

Url´er bliver automatisk omdannet til links (nofollow).

kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
sarah    23-10-2016

Hvor på sitet kan jeg se en video om GUI i C#? Tak for et fedt site!