NemProgrammering.dk logo
nordicway webhotel

Tjek om domæne er ledigt her!

Mangler du et domæne til din hjemmeside eller webshop, så kan du her finde det domænenavn du har i tankerne, og tjekke om det er ledigt. Tryk på knappen nedenfor for at gå direkte til domæne-tjek siden.



Det er altid utrolig vigtigt, at vælge det rigtige domæne til sin hjemmeside eller webshop. Et domæne skal både være nemt at husk, kort og samtidig godt i henhold til SEO. Med SEO menes der, at hvis du nu f.eks. har en webshop der sælger sokker, så kunne et godt domæne f.eks. være billige-sokker.dk eller sokke-butikken.dk.

I de to eksempler fortæller domænet både noget om hvad der sælges på webshoppen, men samtidig er domænet rigtig godt i forhold til SEO, da søgemaskinerne vil kunne læse ud fra domænet, at der findes sokker på siden. Når man taler SEO snakker man også typisk om link-building. Link-building går i al sin enkelthed ud på at få links fra andre hjemmesider som peger på ens egen hjemmeside.

Når man får disse links, så er det vigtigt at have en god ankertekst, altså den tekst som står i selve linket. En god ankertekst fortæller hvad der findes ved at trykke på linket. Når andre end dig selv linker til din side på nettet, så bruger de typisk ikke tid på at lave en ankertekst til linket, og kopierer i stedet blot et link til din hjemmeside ind på siden f.eks. sådan her: ”Her kan man finde billige sokker : https://www.billige-sokker.dk/”. I dette tilfælde ville ankerteksten i linket automatisk blive ”https://www.billige-sokker.dk/”.

Hvis du har valgt et godt domæne, så gør dette slet ikke noget, da ankerteksten jo helt automatisk bliver god på grund af det gode domæne. Havde domænet til siden om sokker i stedet været “sikasoka.dk”, så var din ankertekst blevet “https://www. sikasoka.dk/”, hvilket på ingen måde er en god link-tekst / ankertekst, da det ikke fortæller folk (og søgemaskiner), hvad der findes bag linket. Google bruger også denne ankertekst til at indeksere din hjemmeside i søgemaskinerne, så hvis du har mange links til din hjemmeside med en ankertekst der indeholder ordene ”billige sokker”, så vil du sandsynligvis også ligge højt på Google når folk søger efter dette.

Vi opfordrer dig derfor til at bruge domæne-tjekkeren til at finde frem til et rigtig godt domæne, som både fungerer i henhold til SEO, og opfylder de krav til et domæne, som du selv har.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvad et domæne egentlig er for noget, og hvad det bruges til, så læs vores simple og letforståelige forklaring her: Hvad er et domæne?.