Information om denne video
Underviser: Joakim Børlum Petersen, www.Snowhat.dk
I denne danske tutorial omkring HTML5 vil vi kigge nærmere på app cache. Vi vil ikke lave et specifikt eksempel på en applikation der benytter app cache, men i stedet forklare det så uddybende som muligt.
Med HTML5 er der blevet introduceret en række nye metoder, hvorpå et websted eller en web-applikation vil kunne fungerer uden en netværksforbindelse. Hvis man f.eks. sidder på en dårlig eller slet ikke eksisterende netværksforbindelse, kan det i mange tilfælde være rart at kunne tilgå dele af hjemmesider eller applikationer uden at være på nettet. Det er lige præcis i sådan en situation at en app cache kan være behjælpelig.
I denne video vil vi se på, hvordan en app cache kan gemme ressourcer(filer, billeder etc. ), der skal bruges af browseren, så en bruger kan få adgang til din hjemmeside, selvom personen er offline.
Applikation cache´en er styret af en almindelig tekstfil kaldet et ”manifest”. Denne fil indeholder en liste over de de ressourcer, der skal opbevares lokalt til brug, når der ikke længere er netværksforbindelse. Listen kan også definere betingelserne for en caching, såsom hvilke sider der aldrig bør være cachet.
Hvis brugeren går offline, men har besøgt web-stedet, mens han var online, vil de cache lagrede ressourcer hentes fra hans egen computer, således at han stadig kan se applikationen eller hjemmesiden i en begrænset form. Ved omhyggeligt at overveje indholdet af din manifest-fil, kan du derfor nemt tilbyde en passende web-oplevelse til brugere der måske sidder offline.
Herunder finder du koderne der bliver lavet i videoen - Kopier dem gerne!
Video tags: