Du læser nok denne artikel, fordi du overvejer at anskaffe dig en hjemmeside. Men hvad koster en hjemmeside egentlig, og har man som privatperson overhoved nogle muligheder for at få lavet en hjemmeside, uden at det koster en bondegård?
Det er ret svært at sætte pris på en hjemmeside, da det kommer utrolig meget an på, hvad ud skal bruge den til og hvilke krav du har. Derfor vil vi tage 2 udgangspunkter, og derfra give et estimat på en pris på baggrund af de krav der er til siden.
De to udgangspunkter er:
- Du er en privatperson, som skal have en simpel men stadig præsentabel hjemmeside.
- Du har en virksomhed, og har brug for en unik hjemmeside, med funktioner der specifikt er lavet til dine behov.
Pris på hjemmeside til privat brug
Hjemmesider er med årene blevet let tilgængelig for den brede masse. Faktisk er der i dag så mange forskellige måder at få en hjemmeside på, at vi på ingen måde kan dække dem alle i denne artikel. I stedet vil vi fokusere på de to mest udbredte og måske også bedste måder at få en pæn hjemmeside til en overskuelig pris.
1 - Du køber webhotel, domæne og installerer et CMS
Den, på lang sigt, billigste måde at få en hjemmeside på er ved at købe domæne og webhotel selv, hvorpå du så installerer et hjemmesideprogram som f.eks. WordPress, Joomla eller Drupal.
Dette vil koste dig:
Udgift | Beløb |
---|---|
Webhotel (her anbefaler vi nordicway.dk (67% rabat lige nu) eller DanDomain (Halv pris første år)) | 10-14 DKK / mdr. (oprettelse 90-100 DKK) |
Domæne (kan også købes hos nordicway.dk eller DanDomain (Halv pris første år)) | 50 DKK / år |
Hjemmesidesystem / CMS (f.eks. WordPress eller Joomla) | GRATIS |
Som du måske selv kan regne ud, så vil denne måde at få en hjemmeside ikke koste dig alverden. Samlet set vil hjemmesidens pris være omkring 100 kr. i oprettelse og herefter 13-20 kr. / mdr. - ret billigt ik?
Denne pris indebærer dog også, at du selv laver selve hjemmesiden, og det er nok her at mange falder fra. Dette er dog en skam, da CMS´er (Content Management Systemer), har gjort det utrolig let at lave en hjemmeside med blot nogle få klik med musen. Du kan se på et CMS, som et hjemmesidesystem / hjemmesideprogram, som du kan installere på dit webhotel, og bygge din hjemmeside med, helt uden at skulle programmere.
På NemProgrammering.dk har vi gjort det nemt for dig, og lavet et gratis video kursus for begyndere om bl.a. WordPress og Joomla. Se dem her: WordPress kursus , Joomla kursus.
2 - Du anvender en hjemmeside-tjeneste
Der findes utallige virksomheder på nettet, som tilbyder dig at oprette en hjemmeside via deres hjemmesidetjeneste. Her vil du typisk skulle betale for et abonnement til deres hjemmesidesystem. Til gengæld sørger de for, at du har alt hvad du skal bruge, altså webhotel, domæne og et køreklart hjemmesidesystem til at lave din hjemmeside i.
Blandt de mest populære er:
Udbyder | Beløb |
---|---|
123hjemmeside (se vores guide til 123hjemmeside) | 794 DKK / år ( 66 DKK / mdr. ) |
Wix.com | 90-100 DKK / mdr. |
Som du kan se, så er disse hjemmesidetjenester lidt dyrere end den første løsning, men det er selvfølgelig nogen som fortrækker at betale lidt ekstra, og dermed slippe for alt for meget teknisk bøvl.
Pris på hjemmeside til professionelt brug
Denne kategori er en del sværere at spå om i forhold til pris, da prisen som allerede beskrevet afhænger utrolig meget af, hvor stor din hjemmeside skal være, og hvor mange specialbyggede funktioner og features den skal indeholde.
Derudover, så er der også det aspekt, at hvis man selv har lidt teknisk snilde, og kan lave en del ting selv, så behøver det ikke blive så dyrt igen. Faktisk vil vi sige, at mange virksomheder, som blot har brug for en simpel præsentations-hjemmeside, også kan benytte sig af mulighed 1 for private beskrevet ovenfor. Her kan man nemlig som virksomhed sagtens få en unik hjemmeside, og skulle man have brug for professionel hjælp til de sidste tilretninger, jamen så er der mange tusinde freelancere og bureauer der arbejder med f.eks. WordPress.
Ved du dog allerede, at hverken du eller din virksomhed har tid eller kompetencer til selv at skulle arbejde med siden, jamen så skal du ud og have en professionel til at gøre det hele for dig. I dette tilfælde vil en typisk firmahjemmeside, med enkelte special-funktioner, såsom kundelogin eller booking-system koste 5-10.0000 DKK. Skal du dog ud og have webshop-funktion og flere unikke features, så vil prisen nemt kunne snige sig op på 15-25.000 DKK.
I store træk handler det om, hvor meget man selv kan og vil lave. Hvis du selv vil købe domæne og webhotel samt installere WordPress og oprettet de første sider, er du allerede kommet lang, og prisen vil derfor allerede her være faldet signifikant i forhold til, hvis en professionel skulle lave alt for dig.
Vil du gerne have teamet bag NemProgrammering.dk til at hjælpe dig med at lave en professionel hjemmeside eller webshop, kan du skrive til os her
Vi håber at denne guide har givet dig en bedre fornemmelse af, hvordan prisen på en hjemmeside kan se ud.
Denne side blev sidst opdateret: