NemProgrammering.dk logo
nordicway webhotel

Gratis hjemmeside programmer og kode-editors

hjemmeside programmer gratis Skrevet/opdateret af Thomas Skov Iversen

Når du skal lave din egen hjemmeside, så har du et væld af muligheder, når det kommer til hvilke programmer / editors du kan anvende. Nogle er gratis, mens andre koster penge. Her på NemProgrammering.dk har vi lavet en liste over hvilke programmer, som du med fordel kan bruge inden for de forskellige webudviklingssprog.

Adobe Dreamweaver (IKKE gratis)

Når man taler om at skrive HTML, CSS og JavaScript, kan man ikke komme udenom programmet Adobe Dreamweaver. Dreamweaver er et super program til at skrive HTML, CSS og JavaScript i, da det har en masse gode funktioner, der gør kodning samt opbygningen af hjemmesiden en del nemmere.

Desværre koster Dreamweaver mildeste talt kassen, og det er derfor de færreste som har råd til at bruge det. Dreamweaver understøtter også PHP og MySQLi. Selvom vi ikke bruger Dreamweaver i vores video-tutorials her på NemProgrammering.dk, vil du stadig få noget ud af at se dem. Koderne og fremgangsmåden er nemlig præcis den samme, lige meget hvilket program du anvender. Dreamweaver bruges for det meste af folk som ikke vil lære HTML, CSS og JavaScript, fordi man i Dreamweaver også kan "tegne" sin hjemmeside, uden at tænke på hvad der ligger bag.

Ønsker du at lære programmering samt hjemmeside-udvikling fra bunden, er Dreamweaver således ikke et must, da der findes masser af andre gratis programmer til netop dette formål, som ikke tilbyder et tungt og dyrt visuel hjemmeside-design miljø.

Notepad++

Hvis du ikke har råd til Dreamweaver, så er Notepad++ et rigtig godt og gratis alternativ! Notepad++ har dog ikke de samme funktioner som Dreamweaver, og du skal selv arbejde lidt mere for det med Notepad++. Til gengæld vil du, hvis du bruger Notepad++, virkelig lære at kode og programmere fra bunden, og det vil kunne give dig en fordel, når du engang skal i gang med de helt store hjemmeside-projekter. Du kan også skrive PHP og MySQLi i Notepad++.

Du kan hente Notepad++ gratis her: Download Notepad++

CoffeCup HTML editor

CoffeCup er endnu et alternativ til det dyre Dreamweaver. CoffeCup findes i en gratis version, som har nogle af de samme funktioner som Dreamweaver. Med programmet følger op mod 20.000 billeder, ikoner og baggrundsbilleder samt flere end 175 animerede GIF billeder, som du frit kan benytte dig af. Når du skriver i CoffeCup, vil programmet blandt andet hjælpe dig med at huske tag-navne og attributter. Denne funktionalitet kaldes "code-completion", og den findes også i Dreamweaver.

CoffeCup hjælper dig også med at indsætte billeder og links med den rigtige sti, således at du f.eks. ikke skal tænke på opbygning af relative stier, hver gang du vil indsætte et billede eller link. CoffeCup understøtter ikke PHP, så hvis overvejer at bruge PHP, så foreslår vi at du vælger en anden editor. CoffeCup er et godt program for begyndere, og du kan komme rigtig langt med CoffeCup som din foretrukne editor.

Du kan downloade det gratis her: Download CoffeCup

NetBeans IDE (Integrated Development Environment)

Sidst men ikke mindst har vi NetBeans IDE. Oprindeligt er NetBeans beregnet til PHP samt fuldblods programmeringssprog som f.eks. Java. NetBeans har dog udviklet sig en del igennem tiderne, og i dag tilbydes der også en rigtig god PHP, HTML og CSS editor i NetBeans. Netbeans er udviklet i samarbejde med Oracle, og er derfor et top professionelt udviklingsmiljø. NetBeans tilbyder som CoffeCup og Dreamweaver også code-completion, hvilket vil hjælpe dig med at huske tags + attributter samt fejlfinde og færdiggøre din kode korrekt.

Netbeans er også det program vi vil bruge i vores HTML, CSS, JavaScript, PHP og MySQLi tutorials, da det understøtter alle de nødvendige sprog.

NetBeans er et rigtig godt program for de begyndere, der måske også gerne vil prøve kræfter med lidt PHP og MySQLi.

I vores første video i vores HTML kursus vil vise dig hvordan du installerer og kommer i gang med NetBeans IDE.

Atom

Et ny og virkelig lækker editor er Atom. Atom er super godt til små projekter, og når du bare skal sidde og "hygge kode" lidt. Atom fås både til macOS, Linux og Microsoft Windows.

Atom er udviklet af MIT og er bygget udelukkende på browser-teknologier. Det gør Atom til en meget light-weight editor, som er nemt at komme i gang med og nem at bruge.

Tjek Atom ud her: Atom

CMS´er - Content management systems

Hvis du ikke er meget for programmering, og hellere vil bruge dine kræfter på indhold samt designe det rent visuelle på din hjemmeside, så er et CMS det rette valgt for dig. Et CMS er ikke et program du har liggende på din computer, men snarere et hjemmeside-system, som du kan tilgå via internettet.

Ved hjælp af dette system kan du så "tegne" og "opbygge" din hjemmeside ud fra en masse muligheder, som systemet stiller til rådighed for dig. Med et CMS behøver du ikke at kunne kode og programmere for at opbygge og vedligeholde en hjemmeside.

CMS systemer er rigtig nemme at gå til, hvis du er begynder. På denne side: CMS tilbyder vi dig yderligere informationer om hvilke CMS´er der findes, og hvordan de fungerer.

Et af de mest populære CMS´er er WordPress. Du kan lære at bruge WordPress her på NemProgrammering.dk med vores gratis WordPress kursus.

OBS.
Mange CMS´er, specielt open source, er bygget op omkring PHP og MySQLi. Derfor kan det ofte anbefales, at man sætter sig ind i det basale PHP og MySQLi, inden man begynder på sin CMS hjemmeside. Derfor tilbyder vi her på NemProgrammering.dk en masse video-vejledninger i PHP og MySQLi.
Du kan se dem her:

Gratis kursus i PHP
Gratis Kursus i MySQLi

HUSK!

Lige meget hvilket program du bruger til at kode HTML, CSS, JavaScript, PHP eller MySQLi, så vil vores video-tutorials på NemProgrammering.dk altid kunne hjælpe dig godt i gang. Koderne og fremgangsmåden er nemlig præcis den samme, lige meget hvilket program du anvender!


Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv herunder og vi eller en anden lœser vil svare hurtigst muligt!

Url´er bliver automatisk omdannet til links (nofollow).

kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Thomas    13-09-2016

Hej Hanne, Det burde ske helt automatisk når du vælger projekt. Vælger du et HTML projekt, vil sproget være HTML når du skriver. Vælger du PHP vil sproget være PHP, men sandsynligvis også HTML, da du kan skrive dette i et php dok også. Du får de her forslag frem ved at trykke ctrl+space.


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Hanne    13-09-2016

I Netbeans IDE kan man programmere flere sprog. Men hvordan sætter jeg netbeans op til at skifte sprog? (altså når jeg i min HTML-side ønsker at få de små hjælpe-forslag ( i en boks lige under markøren), mens jeg er ved at skrive min kode?)


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Thomas    16-06-2015

Hej Uffe, Jeg kan desværre ikke rådgive dig til, hvordan den løsning til denne app / webservice skal se ud via denne kommentar tråd, da det jo er et større projekt, hvor man blievr nød til at sætte sig ind i tingene for at kunne give et kvalificeret svar. Hvis du kan programmere, kan du jo starte med at lave en prototype i php som du kan tilgå via en browser og så derfra vurdere om det skal være en app. Mvh.


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Uffe Jespersen    16-06-2015

Jeg har en hjemmeside lavet med Weebly, og har nu brug for at udvikle et beregningsværktøj til produktvalg - så mine kunder kan vælge den rette kombination af produkter og samtidig få de specifikke tekniske værdier for den valgte løsning. Hvordan løser jeg det? Jeg kan godt programmere (selvom jeg er blevet noget rusten), men er i tvivl om hvilke programmer, som er den bedste løsning og om jeg evt skal lave det som app i stedet (til Iphone, Android og Windows 8...). Mvh Uffe


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Thomas    24-11-2014

Hej Maria, Lækkert at høre at du kan bruge siden. Der er ikke den store forskel på at lave hjemmesider på Mac og PC... Hjemmesiden bliver ikke bedre af at blive lavet på det ene system frem for det andet. Det nok mest af alt op til dig selv, hvor du finder dig bedst hjemme og hvor du arbejder bedst. I Netbeans gemmer man sine ting i projekter. Et projekt er en hjemmeside. I store træk er dette blot en mappe med alle dine hjemmesidefiler i, så hvis du skifte til en ny PC eller Mac, så skal du bare sørge for at tage denne projekt-mappe med over på den nye computer og lægge den ind som projekt i din nye Netbeans installation. Mvh.


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Maria    20-11-2014

Hej med jer, Ska i gang med at lave min egen hjemmeside og er vildt glad for at have fundet jeres super fede hjemmeside - tak for hjælpen med det hele! Jeg har to ting, jeg vil høre jer om... Når jeg downloader netbeans til min mac/pc, og jeg så vil arbejde med min hjemmeside fra en anden mac/pc, hvordan kan jeg så dét? Skifter jo sådanne ting ud engang i mellem :o). Og er det bedre at arbejde med hjemmesider fra pc end mac? Har en mac, men er ikke såååå godt inde i brugen af den, som jeg er med pc. Mon I kan hjælpe med svar? Mange hilsner Maria


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Thomas    07-02-2013

Hej Borch, Vi anbefaler altid at man sætter sig ind i HTML og CSS først, da det er basen for at kunne komme videre med mange af de andre teknologier. Derfor vil jeg anbefale dig at få hentet netbeans og begynde med html og css videoerne. Netbeans er det program vi bruger i videoerne, men andre programmer til mac kan også sagtens bruges... Netbeans virker vist nok også til mac...


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Borch    06-02-2013

Hej....Det her lyder rigtig spændende og jeg ser frem til at komme igang. Jeg trænger til at udfordre mig selv og har behov for det program der frister og kan ligge op til en yderligere fordybelse. Jeg har kocentrationsbesvær og er ikke vildt bevent på min MAC, men det håber jeg på, at blive. Hvilke program syntes I jeg skulle starte med, ud for de forudsætninger jeg har ridset op? Kærlig hilsen Borch


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Thomas    19-12-2012

Hej Tommy, Kender ikke så meget til Front Page, da jeg aldrig har arbejdet i det, men kunne da forstille mig at du har adgang til kildekoden bag de sider du har laver, måske igennem front page...


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Lillebo    17-12-2012

Jeg har i flere år lavet hjemmesider i Front Page! Findes der et program hvor jeg kan genbruge min gamle opsætning. Hilsen Tommy Lillebo