NemProgrammering.dk logo
Unordicway webhotel

Hvad er Java?
19 - Java

Tilbage   Næste    Oversigt

Hvad er Java

Java er et objektorienteret programmeringssprog udviklet af James Gosling og kollegaerne hos Sun Microsystems i de tidlige 1990´er. Java har altså en del år på bagen, men det betyder dog ikke at Java er forældet, faktisk tvært imod!

Du kender sikkert Java fra din netbank, hvor det lille program der logger dig ind, kører på Java. Java kan dog bruges til meget mere end blot en Java-applet til din netbank. Eksempelvis kan du med Java udvikle programmer til din computer, app´s til din android smartphone eller måske ligefrem et program til at styre en robot med, hvis du altså skulle være så heldig at eje sådan en. Mange af de hjemmesider du besøger på nettet bruger også Java. Det kunne som allerede nævnt være din netbank, men faktisk anvender steder som chat-rooms og onlinespil også tit Java for at køre.

Java er et såkaldt "general purpose language", hvilket betyder at man kan anvende det på flere forskellige platforme (windows, unix, linux, mac, mobile platforme etc.). Dette står f.eks. i kontrast til Objective-C, som hovedsagligt kun kan bruges til at udvikle applikationer til Apple produkter. Derfor er Java et rigtig godt sprog at kunne, fordi det netop åbner op for at udvikle applikation til utrolig mange platforme.

Java bygger på programmeringssproget C++. Selvom C++ er et utrolig kraftfulgt sprog, viste det sig i sin tid for komplekst i sin syntaks samt utilstrækkelig i forhold til Java kravene. Java har derfor taget ideerne bag C++, men videreudviklet og forbedret dem, for på den måde at nå frem til et sprog som er både kraftfuldt og simpelt at bruge. På grund af sin simplicitet, brede anvendelighed og programmerings-styrke er Java elsket af mange programmører verden over.

Her på NemProgrammering.dk tilbyder vi et gratis Java kursus, som vil lære dig at lave dit eget Java computerprogram eller din egen Android app fra bunden ved hjælp af programmet Eclipse og Java programmering.

Start kurset her: Gratis Java kursus for begyndere


Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv herunder! Alternativt kan du kontakte os på vores forum, hvor en masse hjælpsomme personer sidder klar ved tasterne.

Url´er bliver automatisk omdannet til links (nofollow).

Vær den første til at skrive en kommentar!