NemProgrammering.dk logo
nordicway webhotel

Hvad er PDO?
20 - PDO

Tilbage   Næste    Oversigt

hvad er PDO?

PDO er en forkortelse for "PHP Data Object".

PDO er en extension (forlængelse) til PHP, som gør det muligt på en let og simpel måde, at forbinde og arbejde med databaser. PDO forsyner dig som udvikler, med det man kalder et "abstraction layer". Et "abstraction layer" giver dig mulighed for med én syntax, at forbinde til flere forskellige databaser, som f.eks. MySQL, MSSQL, Sqlite, Postgres osv. Du kan altså med det samme PHP kode forbinde til forskellige DataBase Management Systems (DBMSs).

Det er netop PDO´s evne til med en og samme syntax, at forbinde til flere forskellige databaser, der adskiller det fra f.eks. MySQLi, som kun kan kommunikere med MySQL databaser. Derudover er du langt bedre sikret mod SQL-injections (SQL = Structured Query Language), hvis du vælger at anvende PDO til at kommunikere med din database.

Det er utrolig nemt at forbinde til sin database med PDO. Som vist herunder skal du blot lave et PDO objekt via PDO klassen, og så er du forbundet. Forbindelsen eksisterer nu som et PDO objekt, der er gemt i variablen $dbh (du kan kalde denne variabel lige hvad du vil). Når du er færdig med din database, skal du altid huske at lukke forbindelsen, og det gøres ved at sætte din variabel til "null".

<?php
// åbner forbindelsen
$dbh = new PDO('mysql:host=localhost;dbname=dindatabase', $bruger, $kode);

//arbejd med databasen

// lukker forbindelsen
$dbh = null;
?>
        

I eksemplet foroven forbinder vi til en MySQL database, men husk på at du også sagtens kan forbinde til andre database-typer med PDO. Udover at kunne oprette forbindelse til databaser med PDO, findes der selvfølgelig også rigtig mange andre muligheder og features. Disse vil vi dog ikke komme ind på i denne omgang.

Istedet foreslår vi, at du lærer PDO fra bunden, ved at se vores danske PDO video-kursus for begyndere.


Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv herunder og vi eller en anden lœser vil svare hurtigst muligt!

Url´er bliver automatisk omdannet til links (nofollow).

kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Adam    21-08-2014

God forklaring - tak for den!