Information om denne video
Underviser: Zaki Wasik
Dette er den første video i vores serie om responsive design på NemProgrammering.dk. Vi vil i denne video gennemgå, hvorfor et responsiv webdesign er så vigtigt i dag, og hvilke typer designstrategier der findes. Vi vil først kigge på de udfordringer webudviklere i dag møder, når de skal udvikle hjemmesider, som skal være brugervenlige og fungere på alle skærmstørrelser.
Vi skal i denne forbindelse også kigge på grid-systemer, mere præcist fixed og fluid grid-systemer, som er to forskellige måder at opbygge layouts til sin hjemmeside. Dertil kigger vi også på to forskellige layout-strategier nemlig adaptive layouts og responsive layouts. Sidst men ikke mindst vil vi også komme ind på dedikerede mobil websites, som er en tredje strategi en webudvikler kan vælge, når han skal udvikle websites til mobile enheder.
Hvis du ikke er sikker på hvad responsive design egentlig er for noget, så anbefaler vi, at du læser følgende artikel: Hvad er responsive design?
Dette kursus forudsætter, at du allerede har kendskab til HTML og CSS. Har du ikke dette, så anbefaler vi, at du først gennemfører vores gratis HTML og CSS kurser:
HTML kursus
HTML5 kursus
CSS kursus
CSS3 kursus
Video tags: