10 efterspurgte IT-kompetencer i 2018

Har din leder endelig sagt ja til en efteruddannelse, der kan give dine IT-kompetencer et løft? Men er du i tvivl om, hvad du skal vælge at fokusere på? Hos Finduddannelse.dk, har vi analyseret mere end 2265 jobannoncer fra Jobindex og it-jobbank, for at finde frem til de mest efterspurgte IT-kompetencer anno 2018.
Hvad end du er på jagt efter et nyt job, eller bare gerne vil opgraderes i den stilling, du sidder i nu. Så er der ingen tvivl om at efteruddannelse vejen frem. Arbejdsgiverne kræver nemlig it-medarbejdere, der har gode samarbejdsevner, er selvstændige og struktureret. Det handler altså ikke kun om, hvilke programmer du skal kunne – selvom det selvfølgelig også har en stor betydning. Det vender jeg tilbage til senere.
Top 10 kompetencer du skal have, som IT-medarbejder anno 2018
Analysen er baseret på en gennemgang af 2265 jobannoncer fra henholdsvis jobindex og it-jobbank, og giver altså et øjebliksbillede af, hvad arbejdsgiverne efterspørger, og hvad du som it-medarbejder bør have fokus på i din efteruddannelse.
Som it-medarbejder er der, selvfølgelig, forskel på almene kompetencer, og de mere software-baserede værktøjer, der bliver forventet at man kan – eller som man gerne vil lære. Derfor har jeg også delt listen op i de to forskellige kategorier. Først finder du de mere almene kompetencer, og derefter it-værktøjerne.
- Gode samarbejdsevner
- Struktureret
- Gode engelskkundskaber
- Innovativ
- Gode kommunikationsevner
- Analytisk
- Kan bevare overblikket
- Serviceminded
- Relevant uddannelse
- Løsningsorienteret
Listen viser alle sammen kompetencer, som kan trænes gennem efteruddannelse, hvad end du bør have fokus på mere en projektledende tilgang, bedre kommunikation, eller mere servicemindedhed, er det alt sammen kurser du kan finde på Finduddannelse.dk.
Måske du overvejer, hvad de ovenstående 10 kompetencer har at sige, i forhold til, om du er god til dit arbejde som it-medarbejder. Og selvfølgelig ligger dine kompetencer med programmerne i første række. Men blandt arbejdsgiverne, er der også et stort fokus på, at man som medarbejder kan fungere i det team, man sidder i. Og ikke mindst kommunikere med sine kollegaer – også dem der ikke sidder med it til dagligt.
De mest populære IT-værktøjer i 2018
Udover de almene kompetencer, er der i jobannoncerne for it-medarbejdere også en stor del it-værktøjer, som bliver nævnt. Både software-løsninger og programmeringssprog er på listen herunder.
- Dynamics
- SQL
- Cloud
- JavaScript
- SAP
- C#
- Java
- .NET
- ERP
- CSS
Selvfølgelig er der stor forskel på, hvilken type it-værktøjer du skal kunne, alt efter hvilken stilling du sidder i. Hvor Dynamics, SAP, Cloud og ERP er forretnings- og softwareløsninger, du ofte finder nødvendigheden af, at være ekspert inden for i it-support stillinger, så er de andre værktøjer på listen anderledes. Både SQL, JavaScript, C#, Java, .Net og CSS er programmeringssprog, som har forskellige muligheder og begrænsninger.
Vælg den rette efteruddannelse inden for it
I sidste ende, så handler din efteruddannelse om at kompetenceudvikle dig, ud fra dit ståsted, og hvad du gerne vil udvikle dig indenfor – og som passer med din arbejdsgiver. Det er nemlig vigtigt, at dig og din arbejdsgiver står på samme side, så din efteruddannelse hænger sammen med den overordnede strategi for din stilling.
Når du har fået din leder over på din side, handler det om at finde det rette niveau af kompetenceudvikling. Lav en ærlig vurdering af dit færdighedsniveau og kompetencer i det område, du planlægger at studere, enten gennem selvvurdering eller fra en tredjepart. Rigtig mange kurser skriver om det er for nybegyndere eller avanceret niveau.
En sidste ting, der er værd at tænke over, når du vælger efteruddannelse, er hvilken læringsform der passer til dig. Har du brug for nogen, der holder dig ørerne, hvor du skal møde op fysisk hver uge, eller fungerer det bedre for dig med en fleksibel tilgang, hvor du kan sidde med kurset, når du har tid? Overvej, hvordan du lærer bedst, og find et format, der passer ind i din hverdag.
Om analysen:
Analysen er baseret på gennemgang af 2265 jobannoncer fra henholdsvis jobindex og it-jobbank. Finduddannelse.dk har kortlagt, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger inden for it. Det er vigtigt at understrege, at analysen kun giver et øjebliksbillede af de efterspurgte kompetencer ligesom, at de kan have forskellig ordlyd i de enkelte annoncer.
Om Tine Dührr:
Digital Content Manager ved Finduddannelse.dk, en dansk søgemaskine for efteruddannelse og kompetenceudvikling, der primært henvender sig til virksomheders HR-ansvarlige og privatpersoner i erhvervslivet.