NemProgrammering.dk logo

3 design-hacks til dit website, som giver flere henvendelser!

Ekspert indlæg
design hacks
Simon H. Hansen, morningtrain.dk

  Skrevet af: Simon H. Hansen, morningtrain.dk     11-10-2017     Skrevet i: Off topic

De fleste kan blive enige om, at et godt og intuitivt design får et website til at sælge bedre. Men hvad gør et design godt og intuitivt? Her følger 3 konkrete anbefalinger og eksempler på, hvad der forbedrer en kundes oplevelse på dit website og i højere grad vil omdanne besøgende på dit website til potentielle kunder, som henvender sig til dig.

Show-it-don’t-tell-it

Mange virksomheder får hurtigt skrevet spalte op og spalte ned om deres kompetencer, fokus på kvalitet og leveringsdygtighed. Det er også meget fint, men hvad med at lade dine tilfredse kunder fortælle det til nye potentielle kunder, end du selv gør det?

Der er flere måder på, hvordan du kan gøre dette effektivt på dit website.

  • Du kan signalere brands på nogle af dine mere ”kendte” kunder på forsiden, hvis du har deres accept på dette. Det skaber genkendelighed, og hvis dine kunder kender og respekterer disse virksomheder, så giver det dig mere credibility.
  • Du kan lave en mindre video, hvor du interviewer en kunde om processen og oplevelsen hos dig.
  • Du kan lave deciderede case-stories, hvor du opretter specikke landingpages til at fortælle om en kundeoplevelse og proces. Eksempel på case-story præsentation fra bureauet Morning Train kan ses herunder

case story

Guide dine kunder med klare Call-to-actions

Mange websites bombarderer deres besøgende med rigtig meget værdifuld information omkring produkter, services og virksomheden som helhed, men de gør intet for, at det skal være nemt for den besøgende at kontakte virksomheden. Selvom du har et ”Kontakt” flag, så er det ikke nok.

Du skal sigte efter nogle klare CTAs (call-to-actions) på hver side. Du skal ikke gøre det spammy, men derimod finde en god balance. Et godt eksempel på denne balance, ses på den finansielle virksomhed Arvatos hjemmeside.

Her er 2 gode call-to-actions. På højre side har du fulde navn på kontaktperson, og et direkte link til dennes e-mail.

cta

Hvis du derimod er mere til kontaktformularer, så har muligheden i bunden af siden. Disse CTA’er er gode, fordi du giver brugeren 2 valgmuligheder, og de personliggør kontaktpersonen hos Arvato på en god måde.

Vær neutral og fakta-orienteret i dine beskrivelser af medarbejdere og produkter

Dette punkt har en lighed med punkt 1 – show it don’t tell it. I stedet for at skrive at ”Henning er en fantastisk projektleder, og han er super god til at gøre vores kunder tilfredse”, så burde du skrive ”Henning har +30 projekter bag, hvor alle er blevet leveret til tiden.

Henning ringer til alle sine kunder hver fredag for at fortælle om status på projekter. Det sætter vores kunder stor pris på”.

Selvom udfaldet af de to udsagn er det samme – altså at Henning er en dygtig projektleder og gør sine kunder glade – så vil udsagn 2 informere nye potentielle kunder langt bedre om, hvad der konkret gør Henning til en god og pålidelig projektleder.

Implementer disse konverteringsoptimeringer allerede i dag. Så vil du begynde at se en større konvertering på dit website.

Spørgsmål og kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.