NemProgrammering.dk logo

Alle børn bør lære programmering i skolen

Ekspert indlæg
børn programmering
Lasse Baagøe, Dinero.dk

  Skrevet af: Lasse Baagøe, Dinero.dk     30-11-2020     Skrevet i: Java

Når børn lærer om programmering og teknologiforståelse i skolen, bliver de både forberedt til fremtidens arbejdsmarked, samtidig med at det øger evnen til at tænke kreativt, samarbejde og tænke nyt. Det er også evner, som bliver mere og mere efterspurgte i dagens globale samfund, hvor robotterne allerede har overtaget mange jobs.

Når børn har en grundlæggende forståelse for programmering og teknologi, styrer de teknologien, og de bliver i stand til at forholde sig mere kritisk og nuanceret til teknologi og de mange muligheder, den tilbyder.

Hvorfor skal alle lære at programmere?

Computere og teknologi bliver en stadig større del af verden – både i dagligdagen og i arbejdslivet. Tidligere var det “nok”, hvis vi kunne læse og skrive. I dag skal vi også kende til programmeringssprog, som er det sprog, computere forstår. Det er nemlig nødvendigt, at vi kan programmere og styre teknologien – så den ikke styrer os.

Det er både børn og voksne, som har gavn af at kunne programmere. Der er ikke tale om, at vi alle skal til at være programmører, men det er vigtigt, at vi har et grundlæggende kendskab til programmering.

Voksne kan selv løse mange af de tekniske problemer i hverdagen, hvis de kender til bare simpel programmering. Der er fx meget tid at spare ved at kunne programmere makroer i Excel eller kunne lave justeringer på en hjemmeside uden at skulle have fat på en ekspert. Børn kan lære at lave kreative apps og udtrykke sig selv via IT og programmering.

Giv eleverne efterspurgte færdigheder

IT-færdigheder – og særligt programmering – bliver mere og mere efterspurgt på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at børn lærer om IT og programmering, fra de er helt små. Det er nemlig vigtigt, at de har en basal forståelse for IT og teknologi generelt.

I dagens globale samfund er der meget teknik og store digitaliseringsplaner. I dag findes der stort set ikke en arbejdsfunktion, som ikke kræver, at man kan håndtere en computer. Programmering er nemlig overalt. Robotter er også i stigende grad ved at gøre deres indtog på arbejdet, hvor de handler med aktier, styrer sociale medier og endda skriver nyheder.

Programmering og kodning er på mange måder som at lære et nyt sprog. Når et barn lærer at kode og programmere, giver det en god forståelse for teknologi generelt, ligesom det også giver barnet en god logisk sans. Det betyder, at eleverne, som har lært at programmere og kode, er fremtidens arbejdskraft, da det er et krav, at de kan bruge fremtidens værktøjer.

Teknologiforståelse og programmering går hånd i hånd

Teknologiforståelse betyder helt overordnet, at man har en forståelse for teknologi – det kan være helt overordnet eller en specifik teknologi. Når man har en forståelse for teknologier, kan man kritisk og konstruktivt deltage i at udvikle og forstå det overordnede resultat af programmeringen.

Programmering er en måde at fortælle en computer, hvordan den skal udføre specifikke handlinger/funktioner. Programmering hjælper både børn og voksne til at få en forståelse af bagvedliggende strukturere og øger evnen til at tænke kreativt, samarbejde og nytænkning. Det er svært at skille de to fra hinanden. Jo større kendskab til programmering, jo større teknologiforståelse – og omvendt.

Hvis du har lært at programmere, har du som regel en forståelse for, hvordan computeren virker. Det giver dog ikke automatisk en kritisk tilgang til, hvad det er muligt at programmere, og hvad der allerede er programmeret.

Derfor er det vigtigt, at der sammen med programmering også undervises i teknologiforståelse, så børn får en forståelse for, hvordan de selv bliver påvirket – og påvirker andre med kodning – og dermed har en holdning til programmering.

Gør programmering til en del af undervisningen

Hvis man gør programmering til en del af undervisningen, bliver børn klar til fremtidens arbejdsmarked, samtidig med at de lærer om teknologier og forståelsen for disse. Som vi tidligere har skrevet, er programmering en nødvendig kompetence for at lære, arbejde og leve i det moderne samfund.

Programmering understøtter også matematiklæringen i folkeskolen, så børn bliver bedre til at tænke i processer og algoritmer, udvikler deres evne til abstrakt tænkning og digital produktion.

Det kaldes typisk for “computational thinking”, som er en særlig problemløsningsmetode, der faktisk stammer fra datalogien, men også kan anvendes i dagligdagen. Kort sagt handler det om at tage store, komplekse problemer og bryde dem ned i mindre og mere håndterbare stykker.

Der er flere måder, man kan gøre programmering til en del af undervisningen. Det kan fx være som et selvstændigt fag fra de mindste klasser eller et valgfag. Det kan også integreres sammen med teknologiforståelse i andre fag, hvor det er relevant.

Husk på, at der ikke er tale om, at alle børn skal være programmører, når de går ud af folkeskolen. De kan fx starte med at lære, hvordan robotter og sensorer fungerer samt lave små spil og apps på computeren. Senere hen kan de så lære “rigtig” kodning, såsom HTML eller Python.

Hvad kan de forskellige (programmerings)sprog?

Der findes ikke ét universielt programmeringssprog. Der findes mange forskellige, men heldigvis minder de meget om hinanden. Så når du først har mestret ét, er det relativt nemt at lære et nyt.

De mest populære sprog til programmering:

  • HTML og CSS – det er HTML- og CSS-kode, du ser, når du besøger en hjemmeside. HTML er selve strukturen, mens CSS er layoutet/designet
  • PHP – et af de mest brugte serverside-programmeringssprog (afvikles på serveren, inden det sendes til en brugers browser) og bruges typisk sammen med HTML og CSS. Det er et godt sted at starte, hvis du vil arbejde med hjemmesider, da det giver flere muligheder end HTML og CSS
  • Java – et af de mest populære programmeringssprog i verden, som bruges til bl.a. databaser og udvikling af apps til Android. Det er lidt sværere at komme i gang med, men det er en god base til at lære andre sprog
  • Python – et af de hurtigstvoksende programmeringssprog, som kan bruges til alt fra programmering af neurale netværk (AI) til avanceret databehandling i fx Excel
  • Scratch – et godt sted at starte, selvom det ikke er et af de mest brugte programmeringssprog. Især god til nybegyndere og børn, da det giver en god grundlæggende forståelse for de programmatiske principper. Du kan se NemProgrammering.dk´s kursus i programmering for børn med Scratch her.

Med programmeringsevner og det rigtige “sprog” kan børn og voksne kode alt fra et sjovt spil eller en brugbar app til mere avancerede funktioner og endda et økonomisystem til små virksomheder.

Spørgsmål og kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.