NemProgrammering.dk logo

Find mobile enheder på din hjemmeside med php

  Skrevet af: Vixo     10-09-2013     Skrevet i: PHP

I dag bruger mange smartphones og tablet i stedet for pc og mac.
Dette gør at vi, som web udviklere, bør konstruere vores hjemmesider så de kan bruges på mobil og tablet. Her er første trin på vejen til den mobile version af din hjemmeside.
I mit indlæg vil jeg vise en let måde at finde ud af om den besøgende, besøger din hjemmeside via. en mobil eller en tablet.

Der findes forskellige metoder at lave en mobil version, men når jeg laver min hjemmeside og vil have folk til at kunne besøge den via. mobilen, bruger jeg en bestemt metode. Jeg adskiller den mobile version fra pc versionen.

Fordele og ulemper

Fordelen ved denne metode er at jeg kan lave et helt nyt design til den mobile version, og at de to versioner ikke behøver at ligne hinanden.

Versionen som skal bruges til pc, behøver altså ikke at blive påvirket af at hjemmesiden også skal kunne vises på en mobil.

Ulempen er dog at hvis jeg skal ændre noget på hjemmesiden, så skal jeg gøre det to steder i stedet for et sted. Nemlig i begge versioner.

Koden

function isMobile() {
    return preg_match("/(android|iphone|ipad|ipod|avantgo|blackberry|bolt|boost|cricket|docomo|fone|hiptop|mini|mobi|palm|phone|pie|tablet|up\.browser|up\.link|webos|wos)/i", $_SERVER["HTTP_USER_AGENT"]);
}
// If the user is on a mobile device, redirect them
if(isMobile()) {
    header("Location: http://m.mywebsite.com/");
}

Her bruger jeg HTTP_USER_AGENT til at finde ud af om den besøgende bruger en af de enheder som skrevet i koden.

Bliver en af enhederne brugt, vil den besøgende blive dirigeret til den valgte hjemmeside. I mit tilfælde, har jeg lavet et subdomæne: “m” (for “mobil”), hvor jeg koder den mobile version af hjemmesiden.

Det skal siges at det ikke er alle enheder som er tilføjet denne kode, men nogle af de vigtigste og mest brugte som android, tablet, iphone, ipad og ipod er inkluderet.

Spørgsmål og kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

  • Mogens siger:

    Hvor i dokumentet skal koden anbringes? Det er php, ikke? Så man skal huske at markere, at det nu er php.

  • mobilaktiv siger:

    Dejlig læsning, kan ikke være mere enig i
    at mobil hjemmeside er et MUST for de som
    vil have del i markedsandele som kommer fra
    mobile online surfere.

    Stigning på omkring 13,3 % globalt helt frem til
    2017 Wov.
    Jeg foretrækker også 2 sider, giver mere frihed til
    opdateringer – og kan vise forskellige services.