HOP! Kom højere op på Google i en fart
Det var en lang vinter med mange kunder i tekstbutikken og projekter at se til.
Men den slags hævner sig, som du ved. Når du forsømmer skriverierne, falder Googleplaceringerne. Sådan gik det også for min hjemmeside, og det vil jeg ikke finde mig i.
Så jeg mugede ud og skrev et lange SEO-optimerede artikler – og hop!
Fluks sprang hjemmesiden mange pladser op på en Googlesøgning på et af de keywords, jeg havde redigeret en artikel om.
Skal din hjemmeside op i lyset, hvor kunderne er?
Godt. Så prøv den her kur:
1. Tjek SEO-ekspert Emil Sørensen artikel om, hvordan du selv spotter fire SEO-begynderfejl, du let kan rette.
2. Lav en søgning på site:domænenavn – altså i mit tilfælde site:tekstfokus.dk
Nu ser du en oversigt over alle de sider på din hjemmeside, som Google har indekseret.
3. Gå siderne igennem link for link. SEO-optimer teksterne og omskriv dårlige tekster til gode – gerne mindst 300 ord eller længere!
4. Fjern tekstkopier – de skader din hjemmesides mulighed for at kravle op på Google.
5. Fjern døde links – du kan fx bruge pluginnet Screaming Frog til WordPress for at få overblik over, hvor du har døde links.
6. Skriv et par gode lange, unikke og SEO-optimerede tekster til salgssider og blog. Link til dem fra sociale profiler og relevante online debatfora.
7. Opret en gratis konto på Tinyrocketlab.com – og hold øje med dine keywords!
Husk, at Googles veje er uransagelige, så der kan gå lidt tid, før du ser resultat af dine anstrengelser. Et godt sted at lære mere om SEO er på onlinepartners.tv eller her på NemProgrammering.dk, hvor du kan se en masse videoguides om SEO.