Krumo – Grafisk overblik over arrays og objekter
Hej
Så blev det tid til endnu et lille indlæg fra min side. Denne gang skal det handle om et lille værktøj i php som hedder krumo(). Værktøjet kan betragtes som en erstatning for funktionen print_r() og var_dump() i PHP.
Krumo placeres på dit website sammen med dine andre funktioner og inkluderes på dine sider.
Krumo er yderst praktisk hvis du har et meget stort array eller objekt som du gerne vil have en enkelt og overskueligt billede af. Det kan f.eks. være at du køre en funktion i toppen af din side som henter alle informationer såsom brugerdata for den aktuelle bruger, generel information om dit website såsom site name og information om den aktuelle side der vises såsom meta-tags, page title og indhold. Dette kan give et meget stort array og det kan hurtigt blive svært at se hvad du egentlig har fået med ud fra din funktion eller fra databasen.
Hvis du er nybegynder og gerne vil se hvad et array i f.eks. wordpress indeholder kan du placere et krumo i din wordpress-template og så kan du se hvad et bestemt array eller objekt indeholder.
For at benytte krumo skal du blot skrive krumo($array); for at kalde funktionen ud udskrive en grafisk oversigt der kan klappes ind og ud. Funktionen kan også bruges på objekter ved at anvende den sammen syntaks.
Har du en bestemt del af et multidimensionelt array som du ønsker vist kan du også gøre dette ved blot at ændre på indholdet i parentesen.
F.eks. krumo($array[‘dimension 1’][‘dimension 2’]); eller til dele af et objekt benyttes krumo($objekt->array);
Krumo kan hentes her:http://krumo.sourceforge.net/
God fornøjelse :)