NemProgrammering.dk logo

Patentdomstolen – betyder mere end de fleste tror

  Skrevet af: lazerlars     04-05-2014     Skrevet i: Off topic

Der skal stemmes om patentdomstolen her d. 25 maj, og det er ikke alle der ser det som lige vigtigt at stemme. Men er du softwareudvikler, arbejder inden for IT branchen eller har planer om en fremtid inden for IT feltet – bør du stærkt overveje at gå i stemmeboksen, og give din holdning til kende – selv om du ikke er inden for IT branchen bør du stadig komme AFSTED – da det kan have indflydelse på alles fremtidige karrierer.

Der er rigtig mange forskellige argumenter for og i mod. Det jeg anser som problemet med at indgå i EU samarbejdet omkring patentdomstolen er at, vi i et lille land som Danmark – vil kunne blive ramt af patenter taget i udlandet. Som det ser ud nu, har IT branchen i Danmark ca. 600 nye patenter de skal tage stilling til årligt og sørge for ikke at bryde, men indgår vi i den fælles patentdomstol er der lavet et skøn på at vi folk i den danske IT branche skal tage stilling til op mod 11.000 nye patenter om året. Det budskab burde tale for selv. Jeg mener det vil være skadeligt for konkurrenceevnen i Danmark at vi ville skulle efterleve alle patenter kommende udefra og rundt omkring i EU.

Så jeg vil på det stærkeste opfordre folk til at stemme nej, PROSA  ( den største danske fagforening for IT branchen ) går også ind for et nej til forslaget, og arbejder massivt for tiden på at overbevise folk at de skal stemme nej. Fordi hvis vi fortsætter som nu, er der intet der forhindrer os i at tage patent i EU lande, det koster dog en lille ekstra sum. PROSA har fået lavet en række beregninger som, viser at det udelukkende vil koste omkring 10.000 ekstra at tage patent i EU i forhold til at kun tage det i Danmark. Hvis der bliver et flertal for forslaget, vil det ikke blot ramme folk i IT branchen herhjemme, men folk i alle brancher. I takt med at antallet af nye patenter vil stige år efter år, vil det komme til at påvirke udviklings priserne på at få lavet/produceret nyt software her hjemme. Jeg tror mange vil mene at det er rigeligt dyrt i forvejen at få udviklet nye programmer/software som det er nu – men hvad vil du sige til at det bliver endnu dyrer? Så er det lige pludseligt ikke kun IT branchen som kommer til at mærke det, men alle brancher i det danske erhvervsliv inklusiv det offentlige. Det er de mærkeligste ting der kan tages patenter på, hertil kan nævnes at stave kontrol, pop up vinduer og lignende er allerrede er patenteret. Der vil komme så massivt mange nye patenter til at det ville kunne skade erhvervslivet på mange punkter. Det vil især kunne gå ud over små og mellem store virksomheder, da de helt store virksomheder vil komme til at sidde på alt for mange vigtige patenter, som ville kunne hæmme os på mange områder.

Så jeg vil gerne bede dig om at tænke dig en ekstra gang om hvad du stemmer, og forhåbentligt har dette indlæg givet dig en smule mere forståelse for hvorfor det er så vigtigt at du stemmer. Selvom du måske tænker at det ikke umiddelbart påvirker dig i din nuværende situation – for det kan det hurtigt komme til. Der står heller intet i vejen for at vi kommer med i samarbejdet på et senere tidspunkt, men det ville være rart at se hvordan det hele kommer til at virke i praksis, inden vi bare overgiver vores suverænitet til EU.

Så sæt kryds i kalenderen d. 25 Maj 2014 og sørg for at du også har været med til at bestemme udfaldet, fordi det ville være ærgerligt hvis det var dig der kunne have gjort forskellen, hvad enten du er for eller i mod forslaget.

Spørgsmål og kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *