NemProgrammering.dk logo

Procentregning i Excel | Sådan arbejder du med procenter i Excel

Ekspert indlæg
Procentregning i Excel
Thomas Iversen

  Skrevet af: Thomas Iversen     24-04-2020     Skrevet i: Excel

Excel er et stort program med mange funktioner, og derfor har vi valgt at lave en guide der hjælper dig med at implementere procentregning i dine Excel arks. Procentregning er en af de dele af matematikken vi oftest bruger, og derfor er det også vigtigt at have styr på alle de smarte procentrelaterede funktioner som Excel indeholder.

Hvor tit har du ikke stået i en situation, hvor du skulle udregne hvor stor en andel et tal udgør af et andet tal, eller hvor stor den procentvise forskel er? Og hvordan gøres det lige i Excel?

excel
excel kursus Bliv ekspert i Excel med et online Excel kursus!
Læs mere
Videolektioner: 38 Kursus længde: 8 timer E-bog: 200 sider Ubegrænset adgang Kursusbevis Pris: 699 DKK Virksomhed eller underviser?
Kurset er senest opdateret eller gennemgået: 8. juli 2024

Da du er langt fra den eneste der er i tvivl om hvordan ovenstående løses, har vi lavet en komplet guide. Guiden svarer ikke kun på ovenstående spørgsmål, men giver også tips og tricks du kan bruge til fremtidens mange Excel projekter. Er der ellers andet matematik du har brug for hjælp så kan du se mere her.

Procentregning i Excel

Procentregning er heldigvis ikke en særlig kompleks opgave, hvilket betyder at du med et par forskelige metoder, faktisk kan udføre alle procentrelaterede udregninger.

Procenter og decimaltal

Procent er blot en anden måde at skrive et decimaltal på.

Eksempler på dette kunne være:

70% som også er 0,7, eller 36% som også er 0,36. Altså at 10% udgør 0,1 og 100% dermed udgør 1.

Hvis vi siger at du skal finde 36% af 50, skal du bare gange de 50 med decimalen af 36, som er 0,36. Så det vil sige 0,36 * 50 = 18

Skal du omregne et decimal til procent, gøres det ved at gange det med 100. Og omvendt skal dit procentvis bare divideres med 100 for at du har decimaltallet.

Procent decimal Excel

Som det kan ses i eksemplet ovenfor, så kan det ikke ses at tallet er i procent. Derfor viser vi her hvordan teksten skal formateres.

Formatering som procent

Decimaltal kan også vises som procent blot ved at ændre deres formatering til procent.

Vælger du at bruge formaterings funktionen slipper du selv for at skulle gange med 100.

Step 1: Gå til fanen ”Hjem/Start/Home”
Step 2: Markere de celler i Excel som du gerne vil ændre fra decimal til procent.
Step 3: I midten af feltet trykker du på knappen ”Procenttypografi” som har ikonet %

Formatering procent

De to nævnte metoder er helt klart de nemmeste at omregne tal til procent.

Lad os kigge på nogle lidt mere avancerede eksempler.

Udregn en ændring i procent

I det kommende afsnit har vi fokus på de forskellige situationer som man kan regne med at støde ind i når man regner med procenter.

Andel af et større/mindre tal i procent

En typisk måde at anvende procentudregning på er ved spørgsmålet:

”Hvor meget et tal udgør af et andet tal?”

For eksempel, hvor meget tallet 35 udgør af tallet 250.

Formlen til at udregne dette regnestykke ud er faktisk ret simpel. Den vil altid se således ud:

= første tal / andet tal

Facittet vil blive et decimaltal. Men som nævnt tidligere i guiden har du to muligheder for at omregne det til procent ved at.

  • Gange det med 100
  • Ændre formateringen til procent

I Excel gøres dette ved at bruge referencer i cellen med det første tal og cellen med det andet tal.

Efter du har skrevet formlen: Glem ikke at formater tallet som procent.

Praksis ser det således ud:

Andel i procent

Så vil du se at 35 udgør 14% af 250.

Hvis man bytter det store tal med det mindre tal, sådan så man gerne vil finde ud af hvor meget 250 udgør af 35. Så vil formlen se sådan her ud:

= andet tal / første tal

Og indsætter vi tallene:

= 250/36

Resultatet bliver så 694,44%

Læg procent til et tal

Hvis man vil lægge en procentsats til et tal, er det nødvendigt at bruge en formel som ser lidt anderledes ud.

Her skal man nemlig gange tallet med procentsatsen. Her ses formlen:

= tal * (1 + x%)

X udgør procentsatsen.

Eksempel kunne være at man vil finde ud af hvad 1500 bliver, hvis man lægger 20% oveni.

Bruger man samme formel som tidligere =1500*20% bliver resultatet 300. Dette resultat er dog forkert, for her har man blot fundet ud af hvad 20% af 1500 udgør.

Men her vil man jo gerne finde frem til hvad 20% oveni 1500 kr. udgør.

Som nævnt tidligere i guiden er decimaltallet 1 det samme som 100%. Man ganger nemlig decimaltallet med 100 for at få procentsatsen.

Så hvis man vil finde ud af hvad 1500 bliver til når man lægger 20% oveni, er det faktisk 120% af 1500 man leder efter.

Der er flere mulige måder at skrive formlen på:

= 1500*1,2
= 1500*120%
= 1500*(1+0,2)
= 1500*(100%+20%)
= 1500*(1+20%)

Jeg kan personligt bedst lide den første fremgangsmåde; den er simpel og kort.

Træk procent fra et tal

Det at trække procent fra et tal fungere på samme måde som forklaret foroven.

Den eneste forskel er at + (plus) skal erstattes med – (minus).

  • 1500*(1-0,2)
  • 1500*(100%-20%)

Find ændring mellem to tal

Her skal vi bruge nogle af de formler vi tidligere lærte i guiden. Det minder faktisk meget på det man gør, når man vil udregne, hvor meget et tal udgør af et andet tal.

Eksempel: Vi vil gerne finde frem til hvor meget 1. kvartal har ændret sig ift. 2. kvartal. I dette eksempel vil vi gerne finde ud af om salget er steget eller faldet. Formlen ser sådan ud:

= (2. kvartal – 1. kvartal)/1. kvartal

Ændring i procent

Husk at du altid kan lære mange flere funktioner og tricks i Excel med vores Excel kursus.

 

Spørgsmål og kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *