Sådan finder du den rette tekstforfatter til din opgave

– Betalt indhold
At skrive tekster; ”hvor svært kan det være?”, tænker du måske. Faktisk kan det være rigtig svært at skrive tekster, der rammer det rette budskab, når ud til den rette modtager og eksekverer kliks på google. Derfor kan det også være en rigtig god ide at få hjælp til dine tekstopgaver. Tekstforfattere er specialister i at kreere indhold, der er relevant og brugbart.
Der findes rigtig mange tekstforfattere, du kan gøre brug af, når du skal have løst en opgave. Der findes selvstændige freelancere, og der findes tekstbureauer, der har tekstforfattere tilknyttet. Hvad du skal gøre brug af, afhænger i høj grad af, hvad det er for en opgave, du skal have løst. Jeg har i mange år administreret tekstforfattere for blandt andet NetSpil.dk og herunder kan du lære mere om, hvordan jeg vælger den rette tekstforfatter, hvordan man kan evaluere på tekstforfatterens opgave, samt hvad du egentlig kan bruge en tekstforfatter til.
Hvorfor vælge en tekstforfatter?
Selvom du måske har fået gode karakterer i retskrivning, og dine formuleringsevner er gode, kan det være en god ide at få en tekstforfatter til at løse dine skriftlige opgaver for dig. Hvis du har en digital virksomhed, handler det i høj grad for dig om, at forbrugere skal besøge din webshop eller din hjemmeside.
Først og fremmest skal forbrugerne kende dig, før dit budskab kan trænge gennem. Dette er noget af det, en tekstforfatter kan hjælpe dig med. Mange tekstforfattere arbejder med SEO, som kan sikre, at din hjemmeside bliver vist, når forbrugerne bruger relevante søgeord i Google. SEO er i dag en vigtig del af de fleste hjemmesideejeres markedsføringsplan, fordi det udgør en stor del af det, der skal gøre, at din hjemmeside bliver valgt frem for andres.
Udover at tekstforfatteren kan hjælpe med at generere kliks til din hjemmeside, kan tekstforfatteren også hjælpe med at få forbrugeren til at tage handling – den handling, som du gerne vil have. Tekstforfatteren er nemlig specialist i at skræddersy tekster med det rette budskab til den rette målgruppe.
Hvordan vælger jeg den rette tekstforfatter?
Der findes rigtig mange forskellige tekstforfattere derude – både rigtig dygtige og mindre dygtige. Derfor skal du også være omhyggelig, når du vælger den tekstforfatter, der skal løse din opgave for dig. Hvordan du vælger den rette tekstforfatter, afhænger i høj grad af, hvad du har for en slags opgave, der skal løses. Mange tekstforfattere har et speciale inden for forskellige kategorier eller teksttyper. Du kan starte med at kigge nærmere på dette. Hvis du eksempelvis skal have skrevet en SEO-tekst om biler, kan du søge efter en tekstforfatter, der har en interesse for biler. Det er i virkeligheden meget enkelt.
Tekstbureau eller freelancer?
Om du skal vælge at gøre brug af et tekstbureau eller en freelance tekstforfatter, er op til dig selv. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Den klare fordel ved at vælge et tekstbureau er, at alle tekstforfatterne er kvalitetstestede. Du kan altså være mere sikker på, at du får et stykke kvalitetstekst. Derudover har tekstbureauer ofte en bredere vifte af specialer, hvilket er en fordel, hvis du skal have løst flere forskelligartede opgaver.
Hvis du vælger en freelance tekstforfatter, kan prisen på teksterne være lavere. Dette skyldes netop, at der ikke er et mellemled, der skal have en del af prisen. Desuden er mange freelance tekstforfattere erfarne og skriver tekster af høj kvalitet; freelance er altså absolut ikke altid ensbetydende med ringere kvalitet. Hvis du vælger en freelancer, skal du dog være opmærksom på, at samme freelancer ikke nødvendigvis kan løse flere opgaver for dig, hvis du regner med at få flere i fremtiden. Freelanceren kan være booket ud, hvis du ikke har lavet en fast aftale fra begyndelsen.
Se på anmeldelserne
Når du skal vælge tekstforfatter, kan du med fordel se på de anmeldelser, som de forskellige tekstforfattere har fået. På den måde kan du få en meget god ide om, hvor god kvalitet den givne tekstforfatter leverer. Hvis du leder efter en freelance tekstforfatter, kan du blandt andet gøre det på sider som Amino eller Upwork. Disse sider benyttes af rigtig mange tekstforfattere og personer, der skal have løst opgaver.
Tekstforfatterne kan, på disse sider, oprette en profil, hvori de kan skrive om deres interesseområder, hvad de er specialiserede i samt deres pris. Derudover kan man anmelde de forskellige tekstforfattere ud fra forskellige parametre, herunder blandt andet kvalitet, kommunikation og leveringstid. Du kan altså se, hvordan andre har anmeldt de givne tekstforfattere, inden du selv booker en tekstforfatter til en opgave. Dette er meget anbefalelsesværdigt at gøre brug af til enhver tid.
Beskriv din opgave grundigt
Hvis du benytter dig af sider som Upworks eller Amino, kan du selv udbyde din opgave. Derefter kan tekstforfattere selv byde ind på den, hvis de mener, de er kvalificerede til at løse den. Når du skal udbyde din opgave, er det en god ide, at du beskriver den så grundigt som muligt.
Beskriv, hvad du gerne vil have ud af resultatet, hvad målet er med teksten, samt hvad budskabet skal være. Således er du mere sikker på, at de tekstforfattere, der byder ind på opgaven, rent faktisk er kvalificerede. Du kan ligeledes skrive, hvad aflønningen for din opgave er. Når tekstforfatterne begynder at byde ind på din opgave, kan du se tekstforfatternes profil. Du kan altså se de karakterer, de har fået af andre, der har gjort brug af dem.
Sammenlign tekstforfattere
Hvis du vil finde den helt rette tekstforfatter, er det vigtigt, at du sammenligner forskellige tekstforfattere. Du kan med fordel sammenligne freelancere fra både Upwork og Amino, ligesom du kan sammenligne freelancere med tekstbureauer. Du kan sammenligne på parametre som pris, services og anmeldelser.
Sådan kan du evaluere på arbejdet efterfølgende
Når du har fået skrevet dine tekster, kan du med fordel evaluere på tekstforfatterens arbejde. Har du været tilfreds? Du kan evaluere ved at lave en anmeldelse af den givne tekstforfatter. På den måde kan du samtidig hjælpe andre med at blive klogere på, hvilken tekstforfatter de bør vælge. Du skal blandt andet evaluere ud fra kriterierne kvalitet, pris, leveringstid og kommunikation.