NemProgrammering.dk logo

Sådan kommer du i gang med Facebook annoncering

Ekspert indlæg
Facebook annoncering
Alexander Leo, alexanderleohansen.dk

  Skrevet af: Alexander Leo, alexanderleohansen.dk     27-12-2020     Skrevet i: Markedsføring

Sociale medier er en stor del af de flestes hverdag, og kan tilgås fra både den nyeste iPhone og en brugt stationær computer, og det er derfor også en idé at inkludere det i sin marketingsstrategi. Det er især på Facebook, at der er gode muligheder for at komme i kontakt med potentielle kunder, hvis bare man har nogle gode annoncer.

Du kan her få et større indblik i, hvordan du laver de bedste Facebook annoncer, som når ud til lige præcis din målgrupper, uden for store omkostninger.

5 grunde til at gøre brug af Facebook annoncering:

  1. Det er den nemmeste måde at komme i kontakt med et stort antal mennesker på kort tid.
  2. Du kan nemt skræddersy dine annoncer
  3. Du har adgang til en stor database med information
  4. Der er stor chance for, at du rammer din målgruppe på Facebook, da det favner bredt.
  5. Dit kundesegment kan nemt komme i kontakt med dig.

Ram din målgruppe

Når du skal lave en Facebook annoncering der rammer godt, er det vigtigt at gå efter din specifikke målgruppe. Din målgruppe kan være flere forskellige ting, men det er vigtigt at du fra start af ved, hvem det præcis er du er interesseret i at ramme, med din Facebook annonce.

Tilpas derfor din målgruppe inden for nedenstående forskellige grupper:

  • Sted – giver dig mulighed for at sigte efter et specifikt sted (by, region, land)
  • Køn – gør det muligt at målrette efter køn (mand eller kvinde)
  • Interesser – giver dig mulighed for at målrette efter interesse (såsom fitness, iværksætteri, mode, litteratur)
  • Alder – muligheden for at skelne mellem forskellige aldersgrupper (unge, middel aldrende eller ældre)

Brug gerne overstående eksempler til at få en idé om, hvad din målgruppe præcis er, og hvor langt den breder sig ud, så du nemmest kan ramme den med relevante annoncer, og dermed få succes med din Facebook annoncering.

Interesse i forskellige målgrupper?

Det kan I nogle tilfælde, godt betale sig at lave flere forskellige Facebook annoncer, hvis der for eksempel er flere forskellige grupper der har interesse for dine produkter. Forskellige grupper reagerer dog anderledes på samme annoncer, og det er derfor en god idé at lave forskellige annoncer, alt efter hvilken målgruppe du vil ramme.

Hvis du eksempelvis både vil I kontakt med mænd og kvinder, kan det være at du skal række ud efter de forskellige grupper på to forskellige måder, gennem din Facebook annoncering

Når dine annoncer er specificeret til en præcis målgruppe, sørger du for, ikke at bruge penge på at vise annoncer til dem, som alligevel ikke har interesse i dine produkter.

Udnyt retargeting

Hvis du gerne vil have succes med din Facebook annoncer, og gøre det største indtryk på potentielle kunder, så er retargeting et super brugbart redskab.

Retargeting gør det nemlig muligt at målrette dine annoncer mod dem der allerede har vist interesse for dit produkt. Det er derfor at det er en super god idé at gøre brug af Facebook annoncering, da du har mulighed for at anvende retargeting.

Jo oftere folk ser en annonce, jo mere tilbøjelige bliver de til at klikke ind på den, og tjekke dit produkt. Derfor er der også stor mulighed for at tjene penge, hvis du udnytter retargeting.

Sæt et budget

Inden du begynder at annoncere på Facebook, er det vigtigt at du sætter et budget. Når det kommer til annoncering, kan det nemlig hurtigt løbe op.

Du har dog gode chancer for at kunne annoncere til rimelige penge, hvis du gør brug af ovenstående tips. Du kan altså sagtens gå i gang med Facebook annoncering, uden for store omkostninger.

Lav fængende annoncer

Når du laver dine annoncer, skal du som sagt sørge for at de passer til din målgruppe og virker fængende for netop den. Annoncen skal være en, som de tydeligt lægger mærke til, når de ruller ned igennem deres feed. Den skal skille sig ud i forhold til øvrige annoncer, så den potentielle kunde, får øje på den med det samme.

Den skal gerne have et billede eller video, som virker interessant, og som skaber interesse og virker som en øjenåbner. Derudover skal den gerne have en god overskrift, så den potentielle kunde får lyst til at trykke ind på annoncen. Det kan være at du skriver et interessant fakta eller stiller et retorisk spørgsmål, som passer specielt til den pågældende målgruppe. Hermed er du godt stillet i forhold til din markedsføring og der er større chance for at annoncen bliver et hit.

Spørgsmål og kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.