Sådan optimerer du din virksomheds online tilstedeværelse
Hvis du leder efter måder, hvorpå du kan maksimere din virksomheds potentiale, så er det en no-brainer at kigge på din online tilstedeværelse.
Du misser ud på rigtig meget vækst, hvis du undlader at fokusere på denne del. Selvfølgelig er der virksomheder, hvor det ligger mere til højrebenet at optimere sin online tilstedeværelse end andre. Men selv fysiske butikker, netværksbaserede virksomheder og andre i de traditionelle erhverv er kommet online under corona-nedlukningerne og denne tendens er ikke aftaget siden.
Tværtimod bliver konkurrencen online større og større i stort set alle industrier og brancher. Derfor skal du kende de dele af din virksomheds online tilstedeværelse, som der giver mest mening at gå i gang med at optimere.
Den professionelle hjemmeside
For rigtig mange virksomheder er deres hjemmeside den allerstørste del af deres online tilstedeværelse – og med god grund!
Den kan nemlig skræddersyes efter virksomhedens ønsker. Det gælder både for designet, teksten, navigationen, lead funnels og meget andet. Det er ikke svært at finde ting at optimere på en hjemmeside; kunsten er rettere at begrænse sig til de vigtigste. Med hvad er så vigtigst?
Det kan variere fra branche til branche, men i de fleste tilfælde er et professionelt, moderne design meget vigtigt. Ligesom du ikke ville have skrald på gulvet, når dine kunder besøger dit kontor, så vil du ikke have, at dine besøgende på hjemmesiden får et negativt indtryk af jer. Det er jo virksomhedens digitale visitkort trods alt. Det professionelle design spiller nemlig en vigtig rolle i at påvirke kunders brugeroplevelse og jeres overordnede troværdighed.
En anden vigtig ting er, at din hjemmeside ser flot ud på alle skærmstørrelser. Tiderne har skiftet og det globale internet består nemlig primært af mobilbrugere nu. Det betyder, at din hjemmeside nu både skal se flot ud på en computer OG en mobil. Dette er dog nemt at opnå med moderne designplatforme, der sørger for, at hjemmesiden har et responsivt design. Det betyder egentlig bare, at hjemmesiden kommer til at se godt ud på alt fra små mobilskærme, til store Smart TV’s og alt imellem.
Den sidste ting vi gerne vil slå et slag for er hjemmesidens sikkerhed. Her refererer vi specifikt til, om din hjemmeside er den sikre “HTTPS” og ikke den usikre “HTTP”. Det sidste “S” står nemlig for “Secure” og sikrer, at dine hjemmesidebesøgende ikke får en besked fra deres browsere om, at din hjemmeside er usikker at besøge, når de går ind på den. Det ødelægger brugeroplevelsen og kommer med sikkerhed til at resultere i, at en stor del af besøgende smutter med det samme.
Supplér med digital markedsføring
Når du har styr på din professionelle hjemmeside, så er det tid til at supplere din online tilstedeværelse med digital markedsføring. Det er et godt første skridt at have en flot hjemmeside, men hvis ingen kommer ind på den, så er det jo lige meget i sidste ende. Dette kan digital markedsføring hjælpe dig med.
I denne kategori finder du blandt andet sociale medier. Det er et bredere term for en helt masse platforme, som du kan udnytte til at få folk ind på din hjemmeside. Afhængigt af din virksomhed og dens målgruppe kan Facebook, Instagram og LinkedIn være et solidt startsted. Du kan også supplere med YouTube, TikTok, Pinterest og Snapchat, hvis du virkelig gerne vil ud og give den gas.
Under paraplyen “digital markedsføring” findes også e-mail markedsføring. Det er en proces, hvor du indsamler e-mails gennem sign-ups på for eksempel din hjemmeside. Herefter opbygger du en mailliste, som du kan sende informationer, tilbud, rabatkoder og meget andet ud til uden at bruge annoncekroner. Dette er typisk den platform, der giver mest tilbage på din investering, men det tager dog noget tid at få bygget en mailliste op.
Du kan også udnytte Google markedsføring, hvis du virkelig vil give det en skalle. Google har både en “organisk” og en “betalt” del i sine søgeresultater, hvor millioner af mennesker søger hver dag. Her kan du enten oprette en Google Ads profil og annoncere på at dukke op øverst i søgeresultaterne på specifikke søgeord relateret til din forretning. Du kan også forsøge dig på at gøre dette uden annoncekroner via arbejdet, der kaldes SEO (Søgemaskineoptimering). Google Ads er meget hurtigere, men SEO er gratis, hvis du ikke tæller lønkronerne i selve SEO arbejdet med.
Anmeldelser
Èn ting er, hvad I siger om jer selv. En anden ting er, hvad jeres kunder siger om jer. Derfor er en professionel hjemmeside og digital markedsføring en god måde at komme ud med jeres budskaber. Men hvis du virkelig vil optimere din online tilstedeværelse, så skal du også forsøge at indsamle så mange positive anmeldelser som muligt.
Du kan anvende enten den gratis platform Google Business Profile til at indsamle anmeldelser fra kunder. Et andet, mere populært, alternativ i Danmark ville være TrustPilot. Dette kan koste dig lidt, men siden rigtig mange mennesker bruger TrustPilot, inden de beslutter sig for, om de vil handle med en virksomhed, så er det ofte investeringen værd.
Selve indsamlingen af anmeldelser kan være lidt sjov. Det er nemlig ikke en proces, som du kan påvirke direkte med hårdt arbejde og dedikation. Det er en mere tilbageholdende proces, hvor du skal give kunderne muligheden for at anmelde dig på det rette tidspunkt. Hvis du for eksempel lige har udført et godt stykke arbejde for en tilfreds kunde, så kan du her spørge dem, om de har lyst til at smide en anmeldelse. Hvis de oprigtigt er glade for jeres stykke arbejde, så vil de som regel gerne med glæde anmelde jer.
Du kan også anvende disse på din hjemmeside via “Testimonials” eller “Kundecitater”, hvor du viser, hvad dine tidligere kunder har skrevet om dig. Her kan du også poste nogle “Cases” på dine sociale medier og sende et nyhedsbrev ud til hele din mailliste.
I digital markedsføring kaldes dette “social proof”. Det er et term, der bruges, når man gerne vil vise, at andre mennesker har givet en “tommel op” for sin egen virksomhed. Hvis andre har givet god for din virksomhed, så er der nemlig også en større chance for, at potentielle kunder, som ikke kender jer i forvejen, er villige til at give jer en chance.