NemProgrammering.dk logo

Send e-mail via HTML link – mailto parametre

Skrevet af: Redaktionen     17-02-2013     Skrevet i: HTML + HTML5

I dette indlæg vil jeg vise, hvordan man bruger links i html til at åbne en ny og automatisk udfyldt e-mail i brugerens e-mail klient.

Dette er et ganske brugbart stykke html kode, hvis du f.eks. har en hjemmeside hvor dine besøgende skal kunne kontakte dig nemt og hurtigt via en prædefineret e-mail.

Standard modtager

For at lave et e-mail link med en standard modtager i html skal du bruge følgende kode stykke:

Send en email til os!

Dette vil give et link som ser ud som vist forneden. Prøv at trykke på det for at se hvordan det virker.

DEMO: Send en e-mail til os!

Emne

Hvis du også gerne vil tilføje et prædefineret emne kan du gøre således:

Send en e-mail til os!

DEMO: Send en e-mail til os!

I dette tilfælde er emnet “Hej med jer”. Læg mærke til at der skal skrives %20 for at lave et mellemrum.

CC

Skal der være en prædefineret CC på e-mailen kan du gøre det således:

Send en e-mail til os!

DEMO: Send en e-mail til os!

I dette tilfælde vil det være Brian som vil stå med hans e-mail under CC.

Body tekst

Man kan også tilføje noget tekst som kan stå skrevet i e-mailen som standard. Dette gøres på denne måde:

Send en e-mail til os!

DEMO: Send en e-mail til os!

Kombination af alle e-mail parametrene

Det er selvfølgelig også muligt at kombinere alle de forskellige parametre. I html eksemplet nedenfor gøres der brug af alle parametrene som er gennemgået ovenfor. Vær opmærksom på at det ikke er alle e-mail klienter som kan håndtere kombinationer af parametrene.

Send en e-mail til os!

DEMO: Send en e-mail til os!

Spørgsmål og kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

• Helle Madsen siger:

Hej Thomas.

Det her var luge hvad jeg ledte efter, bortset fra at mit niveau gør at jeg ikke ved hvor jeg skal indsætte kodningen.
Kan du på en let måde forklare det ? 😬😀
Vh
Helle

• Poul siger:

Eksemplerne er super, men hvordan indsætter jeg en fil?

• Thomas siger:

Hej Palle,

Hvis du ikke har et standard mail-client, eller måske en speciel en af slagsen, så kan det godt være at det ikke fungerer optimalt. Jeg har både prøvet med Outlook og Gmail, og der virker det fint :)

• PALLE LARSEN siger:

ja jeg kommer kun i kontakt med en tom internet side og stilles ikke vidre til mit mail program så intensionen var??? hvad gør jeg