NemProgrammering.dk logo

Den komplette guide til vedligeholdelse af din WordPress hjemmeside

Ekspert indlæg
vedligeholdelse af din WordPress hjemmeside
Thomas Iversen

  Skrevet af: Thomas Iversen     30-06-2020     Skrevet i: WordPress

Jeg har arbejdet med WordPress i rigtig mange år, og vedligeholder idag mere end 15 forskellige WordPress sider. Typisk gør jeg det på den måde, at jeg én gang om måneden løber alle mine sider igennem, og udføre alle vedligeholdelses-opgaver en for en. Det er lidt af et arbejde, men det har efterhånden givet mig en god rutine, som sikrer, at mine sites kører som de skal, og ikke bare står og forfalder.

I denne guide videregiver jeg min vedligeholdelses-tjekliste til dig, så du også løbende kan vedligeholde og drive din WordPress side uden problemer.

Vil du vide mere om drift af WordPress sider, samt hvordan du f.eks. udbygger den med en webshop, kan du med fordel tage et kig på min bog om WordPress.

Opdatering af plugins, temaer og WordPress systemet

Opdater WordPress

“Ah, er der nu opdateringer igen…” Jeps, du er ikke den eneste der oplever, at der hele tiden er plugins eller temaer, der skal opdateres…Det er skruen uden ende. Men det er faktisk kun godt, for ofte er der tale om sikkerhedsopdateringer, som sikrer at eventuelle sikkerhedshuller i plugins og temaer lukkes for f.eks. hackere.

Dette gør dog ikke opdaterings-arbejdet mindre opslidende, men så længe du husker på, at der er en god grund til at gøre arbejdet, så plejer det at gå. Det er ihvertfald et vigtigt punkt i vedligeholdelsen af din side, og jeg plejer at opdatere, så snart der er mulighed for det, både når det gælder plugins, temaer og selve WordPress systemet.

Det er vigtigt, at du altid tager en backup af din side, inden du begynder at opdatere (mere om det senere), da det af og til hænder, at opdateringer ødelægger sider, hvis de ikke fungerer sammen med teamet eller andre plugins, som du har installeret.

Så husk altid at have mulighed for at rulle siden tilbage til udgangspunktet, inden du begynder at opdatere f.eks. plugins. Typisk har det webhotel, hvor du har din side liggende også automatiske backups liggende op til 30 dage tilbage i tiden, så hvis alt går galt, kan du altid kontakte dem og bede dem om at gendanne din side, som den så ud før du opdaterede.

Helt generelt, så anbefaler jeg også, at du løbende vurderer, om du har brug for de plugins du har installeret. Jeg oplever mange, som har 20+ plugins installeret, hvor de kun bruger halvdelen. Gør det derfor til en vane at rydde op i dine plugins, og slet dem som du ikke længere bruger. Det gør opdaterings-arbejdet mindre, og vil muligvis også gøre din side hurtigere (mange plugins kan gøre en side langsom).

PHP version på server

Nu bliver det måske en smule teknisk, men lad mig prøve at forklare alligevel.

WordPress drives blandt andet af noget det hedder PHP. PHP findes i forskellige versioner, hvor WordPress fungerer med en del af dem. Du kan dog godt komme ud for, hvis du har købet et webhotel for mange år siden, at den PHP version du fik den gang på webhotellet, efterhånden er så gammel, at WordPress ikke fungerer med den mere.

Det er derfor vigtigt, at du af og til tjekker op på, hvilke PHP version, der anbefales til WordPress, og sørger for, at dit webhotel kører denne version. Du kan her se anbefalingerne til WordPress.

Hos de webhotel-udbydere som køre med cPanel (f.eks. danske nordicway), kan du selv vælge PHP-version, og du kan således nemt skifte til den version, der anbefales til den version af WordPress, du har installeret.

Døde links og 404-sider

Du skal også holde dit indholder på din WordPress hjemmeside opdateret. Dette omfatter blandt andet at sørge for, at der ikke er døde links og 404-sider på din WordPress sider og indlæg.

Døde links er links til andre sider, som måske ikke længere eksisterer. Forestil dig, at der i et indlæg på din side står “Læs mere om den store nyhed her”, og når man så klikker på linket, så virker det ikke, fordi det er et “dødt link”. Det kan være et stort irritationsmoment for dine besøgende, og derfor skal du løbe sørge for, at din links virker.

Det gælder også internt på din side, hvor du løbende skal sørge for, at du ikke linker til sider, der ikke længere eksisterer. Det kunne f.eks. være et produkt du ikke længere sælger, som du linker til et sted. Det vil føre kunden til en 404-side, hvilket ikke er optimalt.

Du kan bruge et værktøj som f.eks. deadlinkchecker.com til at finde og rette døde links på din side.

Ryd op i spam

WordPress er desværre meget udsat, når det kommer til spam. Det er derfor vigtigt, at du løbende sletter og dæmmer op for spam, så når rigtige besøgende kommer forbi din side, at de så ikke vil opleve et hav af spam-kommentarer på f.eks. dine indlæg.

Der findes en række plugins, som kan hjælpe dig med at dæmme op for spam. Jeg installerede f.eks. WPBruiser hos purestyle.dk, og det fjernede spam 100%. Du kan også se nedenstående video, hvor jeg forklarer mere om spam, og hvordan du kan dæmme op for det:

video

Få hjælp til vedligeholdelse

Giver det ikke mening, at du selv bruger tid og energi på at vedligholde din WordPress side eller webshop, så kan du altid få andre til at gøre det for dig. Der findes mange udbydere af såkaldte serviceaftaler, hvor de mod et mindre beløb hver måned, sørger for at holde din side opdateret og velkørende. Her kan vi f.eks. nævne Sampedro.dk, som netop tilbyder en WordPress serviceaftale både til hjemmesider og webshops.

Vil du lære mere?

Vil du gerne lære mere om WordPress og det at drive en WordPress side, så kan du med fordel se vores gratis WordPress kursus her på siden. Derudover har jeg, som allerede beskrevet, udarbejdet en komplet WordPress bog på mere end 200 sider, som guider dig fra A til Z i WordPress. Du kan bruge bogen som opslagsværk, og den opdateres hvert år, så den altid er retvisende i forhold til de seneste opdateringer i WordPress.

 

 

 

Spørgsmål og kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.