Vigtige forsikringer for selvstændige udviklere og freelancere
Når man kaster sig ud i en tilværelse som selvstændig er forsikringer ikke lige det første man tænker på, specielt hvis man er udvikler eller freelancer, for hvad er det værste der kunne ske?
Der er faktisk rigtig meget der kan gå galt, og det kan hurtigt blive dyrt, hvis man ikke er forsikret. Derfor vil du her få en guide til, hvorfor forsikring til selvstændige er vigtigt.
Hvorfor forsikringer er afgørende for selvstændige
Der er flere gode grunde til, hvorfor man som selvstændig bør forsikre sig. Det er selvfølgelig forskelligt, hvilke forsikringer man har brug for, og man skal nødvendigvis ikke tegne forsikriger over hele linjen. Her er dog nogle eksempler på ting som en forsikring kan sikre dig mod og hjælpe dig med:
- Nogle forsikringer er lovpligtige, og derfor er det faktisk et lovkrav, at du skal have dem som selvstændig. F.eks. kan en arbejdsskadeforsikring være lovpligtige, afhængigt af din branche.
- Arbejder du med store kunder, som måske skal have udviklet nogle større it-projekter, kan disse kunder stille krav om erhvervsansvarsforsikring for at dække potentielle fejl eller skader
- Bliver du sagsøgt står du på egne ben og en retssag skal betales af egen lomme. Her kan det derfor for nogle være en god idé med en retshjælpforsikring, så hvis din virksomhed bliver sagsøgt, at du kan få økonomisk og juridisk hjælp fra forsikringen.
- Har du dyrt materiel og hardware, kan det være en ide at forsikre disse, da det kan blive økonomisk uoverskueligt at skulle ud og anskaffe dem igen for din virksomhed, og du kan være nødsaget til at lukke ned, hvis du hverken kan købe nyt eller arbejde uden dine ting.
De vigtigste forsikringer for freelancere: En oversigt
Der findes mange forskellige forsikringer, man som freelancer eller selvstændig kan tegne, og man skal selvfølgelig også passe på ikke at tegne nogle, som man ikke har brug for. Her er derfor de 4 vigtigste, som du burde overveje:
- Arbejdsskadeforsikring
- Erhvervsansvarsforsikring
- Indbo- og elektronikforsikring til hjemmekontoret
- Sygedriftstabsforsikring
Hvad dækker en arbejdsskadeforsikring for selvstændige?
En arbejdsskadeforsikring er vigtig for selvstændige, da den beskytter økonomisk ved ulykker eller skader på jobbet. Den dækker bl.a. lægebehandling, sygebehandling og genoptræning, hvis du kommer til skade under arbejdet. Hvis skaden er alvorlig og fører til varige mén eller tab af erhvervsevne, kan forsikringen give økonomisk kompensation.
For selvstændige er det særligt vigtigt, fordi der ikke er en arbejdsgiver til at hjælpe økonomisk, hvis uheldet er ude. Forsikringen dækker også ofte ulykker på vej til og fra arbejde, hvilket giver ekstra tryghed.
Dækningen kan variere lidt afhængig af forsikringsselskabet, og du bør derfor altid tjekke vilkårene hos de enkelte forsikringselskaber.
Sådan vælger du den rigtige forsikring som selvstændig udvikler
Som med så meget andet, så er det altid en god idé at indhente tilbud fra flere udbydere. Start derfor med at lave en standard-mail med de forsikringer du ønsker et tilbud på og beskriv alt det du har brug for at vide, f.eks. pris, dækning osv.
Find så 3-4 forsikringsselskaber som du synes ser gode ud og send den samme mail til dem.
Herefter får du formentlig tilsendt en række tilbud (nogle vil måske skrive tilbage med opfølgende spørgsmål), og du kan herfra tage en beslutning om, hvor du vil tegne din forsikring.
Har du en del private forsikringer i forvejen et sted, kan du med fordel spørge dette forsikringselskab om de også vil forsikre dig og din virksomhed – typisk kan man opnå nogle fordele ved at samle sine forsikringer ét sted.


Interessant artikel, hvilken online bookmaker kan du anbefale?