NemProgrammering.dk logo

WordPress som MVP for tech startups

Ekspert indlæg
WordPress MVP
Troels Johannesen

  Skrevet af: Troels Johannesen     29-12-2015     Skrevet i: Off topic, WordPress

Vi ser ofte flere og flere cases, hvor det er unge tech startup’s som har brug for vores hjælp.

Det måske mærkværdige er at de ikke kontakter os fordi vi måske kan kode i Laravel, NodeJS, AngularJS eller et af de mange andre hyped frameworks som flittigt bliver benyttet af startups. Grunden til at de fleste unge startups ikke har brug for hjælp til disse frameworks er, at man bygger noget fra bunden og her støder mange tech startup’s ind i udfordinger.

En af udfordringerne er at de ofte ikke har de rigtige kompetencer blandt de startende founders. En anden udfordring er at de måske ikke har fået funding og derfor ikke råd til at få et webbureau til udvikle deres produkt. Det betyder dog ikke, at de ikke stadig har brug for et produkt, som de kan vise frem til investorer og til at teste markedet. Det de har brug for, er et billigt men relativt funktionsdygtigt produkt.

Denne produkttype benævnes af startup’s som et MVP eller på engelsk et: minimum viable product – Hvad betyder det så? Det betyder at du har et produkt som måske ikke har alle de ønskede funktioner men som kan bruges for at dels præsentere konceptet og dels for at teste det pågælende marked af. Pointen er at risikoen er minimeret, da man skal investere mindre for at få et produkt, mod omvendt at give afkald på funktioner, performance og andet.

Det er her WordPress kan være en facilitator for at holde inversteringen nede, men samtidig opnå et funktionsdygtig produkt.

WordPress som MVP (Minimum Viable Product)

WordPress er som bekendt et CMS som på mange måder er ekstremt fleksible af flere årsager, men hvor vi her vil fokusere på WordPress som en del af et tech startup. Vi har og har haft flere kunder som vi hjælper med deres WordPress platform som de benytter i sammenhæng med deres MVP.

Inden vi som webbureau kommer til, er de ofte meget langt og har fået stablet en side på benene med rigtig mange af de ønskede funktioner. Vi hjælper ofte med udvidet funktioner, optimering af design og andet som gør at de har et funktionsdygtigt MVP, de dels kan vise frem til investorer og dels kan bruge til at teste markedet af.

Men hvorfor vælger tech startups så at benytte WordPress?

Det gør de primært af 2 årsager:

  1. WordPress – Themes+Plugins
    • Der bliver i dag produceret utallige variationer af themes(færdig-lavede designs) som har et bestemt tema og/eller funktioner. Det kan eksempelvis være en annnonce-side, hvor du gerne vil have brugere til at ligge annoncer op på linje med eksempelvis den blå avis. Et sådan theme er ofte meget fleksibel og kan i sine funktioner tilrettes til at benyttes i flere sammenhænge og kan på den måde konceptualiceres til at passe dit startup. Themes som disse koster ofte ikke mere end 30-80 US dollars og dermed er start-investeringen meget meget lav i forhold til det du får.
  2. WordPress er brugervenligt
    • WordPress er for mange utroligt nemt at bruge og derfor er det også første valg for mange tidlige startup’s. De kender det fra andre sammenhænge og ved derfor hvordan det skal sættes op og hvordan man kommer i gang.

 

WordPress er altså en glimrende platform for et tech startup som vil teste sit marked af og/eller præsentere sit koncept for investorer. Inversteringen er lav og dermed risikoen for et stort tab. Omvendt kan det bane vejen for at et startup får den fornødne investering til at kunne udvikle det endelige produkt.

!OBS, husk på at WordPress måske er rigtig godt som et MVP, men ofte ikke er det rette valg på en større skala, da man ofte har flere krav som funktioner, performance, administration, mm.

 

Held og lykke med dit startup!

//Troels Johannesen

Ejer, WeCode

Spørgsmål og kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.