Flash er en slags online animation, som kan ændres ved input fra brugeren.
Man tænker typisk på Flash i forbindes med elementer på hjemmesider som "skal bruge Flash for at fungere". Flash kan bruges til at konstruere mange forskellige animerede objekter som eksempelvis et spil, reklamer, knapper, menuer og hele websites.
Flash applikationer kan sættes ind i et hvilket som helst HTML dokument, således at det indgår i hjemmesidens indhold. Flash laves i et program af samme navn, nemlig Adobe Flash. Dette program er ikke gratis, så du skal først ud og investere lidt penge, inden du kan begynde at udvikle Flash applikationer. Man udvikler Flash applikationer i det objektorienterede sprog kaldet ActionScript.
Hvis du ønsker, at dit website nemt skal kunne findes på søgemaskiner, er en hjemmeside der gør meget brug af Flash ikke den rigtige løsning. Søgemaskiner kan nemlig ikke læse Flash, og de vil derfor ikke kunne læse din sides indhold ordentligt. Hvis du bygger din hjemmeside i Flash alene, vil du derfor opleve, at din side måske ikke kan findes på Google under de søgeord der er vigtige for din side. Derfor er det altid en god ide, også at have HTML på sin side , som søgemaskinerne kan læse og forstå. Hvis du f.eks. har en menu i Flash, skal du altså sørge for at have de samme links skrevet i HTML, som du har i din Flash-menu.
I denne video fra vores HTML kursus for begyndere viser vi, hvordan du indsætter Flash applikationer på din hjemmeside: Flash i HTML