NemProgrammering.dk logo
nordicway webhotel

Hvad er MySQL?
7 - MySQL

Tilbage   Næste    Oversigt

MySQL udtales "my-see-quill" eller "my-es-que-el".

MySQL bruges typisk i forbindes med PHP. MySQL er et database-system, som tillader dig at gemme og opbevare datainput fra dine websider. Disse inputs kan du så trække ud og anvende på dine sider, når du har brug for dem. MySQL kan eksempelvis bruges til at lave et kommentarfelt på din hjemmeside, hvor kommentar og navn på den som har skrevet kommentaren gemmes i MySQL databasen. Du kan så trække alle kommentarerne ud af din MySQL database, og vise dem på din side under kommentarfeltet.

MySQL er i al din enkelthed et slags online excel-dokument, hvor du kan fylde forskelligt data ind i tabeller, og trække dem ud når du finder det nødvendigt. Udover et kommentarfelt anvendes databaser som MySQL også i forbindelse login-systemer, afstemninger, rating-systemer, et forum, ja sådanset alle webapplikationer der har brug for at kunne gemme og opbevare data.

For at kunne anvende MySQL på din hjemmeside, skal du have et serverprogram (virtuel server) installeret på din computer. Hvis du allerede har din hjemmeside liggende på et webhotel(server), vil MySQL og tilhørende PHP sandsynligvis allerede være installeret. I vores afsnit om gratis programmer til PHP, fortæller vi om, hvilke programmer du gratis kan hente for at komme i gang med PHP og MySQL uden at skulle ud og investere i et webhotel.

Den nyeste version af API´en til at arbejde med MySQL databaser hedder MySQLi, hvor i´et står for "improved". På NemProgrammering.dk anbefaler vi, at du lærer MySQLi, da det er den nyeste, sikreste og bedste version af MySQL API´en.

I vores tutorials om MySQLi vil du lære at kode og bruge MySQLi fra bunden. Du kan også læse mere om den nye MySQLi API her: Hvad er MySQLi?.


Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv herunder og vi eller en anden lœser vil svare hurtigst muligt!

Url´er bliver automatisk omdannet til links (nofollow).

Vær den første til at skrive en kommentar!