5 gaveideer til IT-nørden
IT-nørder kan være svære at forstå for dem der ikke er i samme branche eller som ikke forstår hvad det er de kan og arbejder med til daglig.
Hvis du står over for den svære opgave, at finde en god gave til en IT-nørd, så er der hjælp at hente i denne artikel.
Hvad er en nørd?
En nørd er en betegnelse for en person der interesserer sig meget for ét eller få emner. Det klassiske billede de fleste af os nok har af en nørd, er en person i kikset tøj, store tykke briller og fedtet hår. Derudover er den klassiske nørd genert og fungerer måske ikke optimalt socialt i alle sammenhænge.
Nørd-udtrykket har over en årrække dog nok også ændret sig markant fra dette billede. I dag er det cool at være nørdet og tør stå ved sin passion og interesser. Nørder – og IT-nørder – er således også meget andet end de meget teknisk anlagte personer. En IT-nørd kan også sagtens være en velklædt person fra online marketing afdelingen, som det kan være en programmør.
Fælles for de fleste nørder er at de ligner, og naturligvis er, helt almindelige mennesker.
5 gode gaveideer til IT-nørder
Herunder kan du finde nogle gaveideer, der med stor sandsynlighed vil bringe glæde hos både klassiske og moderne IT-nørder.
Hvis nedenstående gaveideer ikke hjælper dig i din gavejagt, så kan du finde yderligere hjælp på gaveinspiration.dk.
- Gadgets – Der er rigtig mange nørder der elsker gadgets. Oplagte gadgets til IT-nørden kan f.eks. være et krus med print, USB-gadgets, Star Wars gadgets og meget andet.
- Mere viden – Tingene udvikler og ændrer sig hurtigt i IT-branchen. Derfor er IT-folk nødt til hele tiden at dygtiggøre sig og lære nyt. Der er mange der elsker dette faktum, og det er måske en af de største grunde til at de trives i IT-branchen. En oplagt gave kan derfor også være bøger, konferencebilletter, lydbøger, selvbiografier af erhvervsfolk, online kurser, foredrag og lignende.
- Udstyr til hjemmekontoret – De fleste nørder tager arbejdet med hjem eller elsker at dygtiggøre sig eller arbejde med IT-projekter i deres fritid også. Derfor er et flot og veludstyret hjemmekontor et must for mange IT-folk. Måske mangler hjemmekontoret nogle gadgets, noget til væggene eller simpelthen bare noget bedre udstyr til computeren, en god kontorstol eller lignende.
- Hjælp til indretning eller påklædning – De fleste IT-nørder har fint styr på det med påklædning og indretning, men der er også nogen der måske vil sætte pris på at få lidt hjælp i denne afdeling. Giv dem en dag med en personal shopper eller en indretningsarkitekt. Du kan også tilbyde din egen hjælp, hvis det er noget du selv er dygtig til.
- Oplevelser – Bring IT-nørden ud af sin komfortzone ved at give ham eller hende en tur i en hurtig bil, en tur i en luftballon eller andre actionoplevelser. Du kan også vælge at forkæle gavemodtageren med en wellness, massage eller et spaophold. Mulighederne er mange.
Den ultimative gave til IT-nørder
Hvis dit gavebudget er stort, så kan du også overveje at give IT’nørden den ultimative gave, nemlig en rejse.
De fleste IT-folk har nogle firmaer eller personer i branchen de ser meget op til, eller som minimum, finder meget inspirerende.
Derfor kan den ultimative gave, være en rejse og rundvisning hos f.eks. Facebook eller Google, som naturligt også åbner op for en lang række andre oplevelser på turen.
Hvis Facebook og Google ikke lige er det store hit, så find ud af hvad IT-nørdens store interesse eller forbillede er og undersøg om ikke det kan blive til den sjov, lærerig og motiverende rejse. Du kan jo blive gavemodtagerens rejsemakker, så i får en oplevelse for livet sammen.
Hvis udlandsrejsen bliver for dyr, så kan du også undersøge om du kan få lov til at komme på rundvisning på nogle af de store danske IT-virksomheder, som f.eks. TDC, IBM Danmark eller Nets Danmark.
Det kan måske også være spændende at se et datacenter indefra, hvis det er noget der kunne have interesse. Det er nok noget de fleste IT-nørder vil finde interessant. Måske lige bortset fra hvis han eller hun allerede har sin daglige gang i et datacenter.
God fornøjelse med gavejagten!