Information om denne video
Underviser: Thomas Iversen Video: 8:49 Lektion nr. 10 af 19
I denne video vil du se, hvordan du nemt kan dele dine Google Docs dokumenter med andre Google og ikke-Google brugere.
Ved at dele dine dokumenter kan du tillade andre at lave rettelser samt kommentarer i din tekst. Du vil i denne video se, hvordan kommentarsystemet fungerer i Google Docs, og hvordan man kan sidde og rette i det samme dokument på samme tid, men på to forskellige computere.
Deling og kommentarsystemet i Google Docs er en af de ting, som virkelig gør programmet genialt til samarbejde. Går du f.eks. i skole, er et Google Doc eller for den sags skyld et Google Sheet, helt oplagt til at skrive din opgaver i, da du nemt kan dele opgaven med din lærer eller andre elever, hvis i skal arbejde sammen om et projekt.
I næste video skal vi se på endnu to andre funktioner, som gør det det let at samarbejde i Google Docs. Vi skal nemlig se, hvordan man kan lave forslag til rettelser samt tjekke revisionshistorikken, hvis man vil finde ud af, hvem der lavede en given rettelse, og hvornår han/hun gjorde det.
Disse kommentar der kan tilføjes er bare genialt, men man kan ikke udskrive et doc med disse kommentar????
Hej Jeanette,
Der findes desværre ikke en officiel funktion til det, men der findes et “hack”, hvor du printer den som webside. Se f.eks. her https://webapps.stackexchange.com/questions/4732/how-to-print-a-google-docs-document-with-comments-in-the-margin
Mvh.
Super video.
Jeg har tidligere prøvet dette og også med kommentarer, men “folk” modtog aldrig disse.
Jeg kan nu se at DU – ca. 6.56 manuelt indsætter et + og så en mailadresse. Er det sådan man skal gøre det og hvad hvis flere skal se det. Troede at de fik denne kommentar tilsendt automatisk, men det virker ikke. :-(
hej!
vi er et par sygeplejestuderende der sidder og er igang med bachelo. Vi skriver i google docs, men oplever nogle komplikationer med opsætningen. Vores computere viser ikke det samme – fx står en overskrift på hendes computer nede midt på siden på min. Det er svært at lave en opgave, når det hele står en halv side under på den ene computer.
Ved I hvad det kan skyldes?
Hej Sara,
Hmm…det burde være ens, og jeg ved faktisk ikke, hvad det skyldes, når det ligefrem er tekst der står forskelligt på siden. Bruger i den samme browser? Prøv evt. at bruge Chrome begge to.
Mvh.
Hvis man er i et gruppearbejde og gerne vil vide hvem der har lavet hvad, hvordan kan man så se det?
Hej Frederikke,
Her kan i f.eks. bruge revisionshistorikken. Se næste video :-)
Mvh.