NemProgrammering.dk logo
nordicway webhotel

Lav en hjemmeside selv helt gratis
Hvad du bør lære og i hvilken rækkefølge...

lav hjemmeside selv gratis

Går du med tankerne om at lave en hjemmeside, og kunne du godt tænke dig at gøre det selv, så du undgår at betale i dyre domme for det? Så er denne artikel det rette sted at starte. Vi vil nemlig nedenfor fortælle dig om, hvad du bør lære, og i hvilken rækkefølge du bør gøre det for at lave en hjemmeside helt selv og ganske gratis.

1 - HTML

Det første du bør lære er HTML. HTML er det du skal bruge til at lave strukturen på din hjemmeside. Dette kunne f.eks. omfatte hvor du vil have din navigationsbar placeret, om din side skal deles op i 2,3 eller 4 områder, om det skal være en footer eller hvor logoet eventuelt skal sætte ind. Hvis man ser på HTML i forhold til at bygge et hus, hvor det færdig hus er din færdige hjemmeside, så er HTML kode det man bruger til at bygge fundamentet, opstille mure og opsætte tagkonstruktionen. Huset er ikke færdigt, men grundstenene er lagt.

HTML er nemt at lære, og du behøver kun at downloade en simpel og ofte gratis HTML editor for at komme i gang. HTML udvikler sig hele tiden, og der kommer derfor ny funktionalitet løbende. Lige nu hedder den seneste version HTML5. At det er den nyeste version betyder dog ikke, at alt der har været i de tidligere versioner er forældet. Det at vi er nået til HTML5 betyder blot, at der er kommet ny funktionalitet til det nuværende HTML. Derfor kan det være en god ide, at lære det grundlæggende HTML først, og derefter kaste sig ud i alt det nye som HTML5 tilbyder.

På NemProgrammering.dk tilbyder vi gratis videokurser i både basis HTML og alt det nye i HTML5.
HTML videokursus for begyndere
HTML5 videokursus for begyndere

2 - CSS

Efter du har stiftet bekendtskab med HTML, er tiden kommet til CSS. Med CSS laver du layout og styling. CSS står for "Cascading Style Sheets", og du bruger det altså til at style dine HTML struktur-elementer med farver, skygger, breder, højder, kanter, marginer og meget mere.

Hvis vi igen bruger vores hus-terminologi fra før, så er CSS det du vil bruge til at male huset, sætte vinduer i, lægge tag, ja måske ligefrem rejse en flagstang. Med CSS styler du derved huset, så det får det "look and feel" du er ude efter.

Som med HTML findes der flere versioner. Igen anbefaler vi, at du lære det grundlæggende indenfor CSS, inden du kaster dig ud i de nye tiltag i CSS3.

På NemProgrammering.dk tilbyder vi også gratis videokurser i både basis CSS og alt det nye i CSS3.

CSS videokursus for begyndere
CSS3 videokursus for begyndere

Når du har lært alt det basale indenfor HTML og CSS, kan du faktisk allerede lave din første simple hjemmeside. Der er dog stadig masser at lære, og en af de ting som er meget vigtigt nu om dage, er at lave hjemmesider, som vises pænt og brugervenligt selv på de helt små skærmenheder (mobiltelefoner, tablets etc.). Det at udvikle hjemmesider med denne funktionalitet kaldes "responsive webdesign". Responsive webdesign bygger på HTML og CSS, så du vil allerede nu kunne lære det, med den viden du har om HTML og CSS. Vi tilbyder selvfølgelig også et gratis videokursus i responsive webdesign her: Responsive webdesign kursus.

3 - PHP

Med PHP skal du hen og programmere for alvor. HTML og CSS er ikke rigtig programmering, idet du som sådan ikke laver et program. Med PHP kan du opnå funktionalitet, som ellers ikke er mulig med HTML og CSS. Det kunne eksempelvis være loginsystemer, kommentar funktionalitet eller afstemninger. Generelt set kan du med PHP øge brugerinteraktionen på din hjemmeside, da brugerne vil kunne interagere og anvende din side i stedet for blot at kigge den. Når man snakker PHP vil man typisk også nævne MySQLi, som er database programmering.

Ved at kombinere PHP og MySQLi kan du gemme, hente og opdatere data som kan bruges på din hjemmeside. Med PHP kan du også bygge din hjemmeside op som et CMS (Content Management System), hvilket gør det muligt for dig at tilrette/opdatere områder på dine sider via én central fil. Dette kan spare dig en masse tid, da du ikke behøver at udarbejde nye HTML sider, hver gang du vil lave nyt indhold. Det at opbygge et CMS system er et emne for sig, men du skal vide at det typisk er PHP og MySQLi du bruger til dette.

Kunne du tænke dig at involvere din besøgende mere på din hjemmeside, så skal du hen og lære PHP og MySQLi.

På NemProgrammering.dk kan du selvfølgelig gratis lære PHP og MySQLi fra bunden lige her:

PHP videokursus for begyndere
MySQLi videokursus for begyndere

4 - JavaScript/jQuery

Som med PHP kan du med JavaScript og jQuery lave indhold på din hjemmeside, som brugerne kan interagere med. Generelt set kan du med disse to teknologier lave dynamisk indhold på dine sider, hvor HTML og CSS indhold hovedsagligt er statisk. Med JavaScript og JQuery kan du f.eks. lave knapper der får elementer på din hjemmeside til at forsvinde eller oprette billedgallerier, hvor billederne automatisk skifter.

Vil du lære JavaScript og/eller jQuery, kan du starte gratis lige her på NemProgrammering.dk:

JavaScript videokursus for begyndere
jQuery videokursus for begyndere

5 - Linkbuilding, SEO og SEM

Når du engang er færdig med din hjemmeside, er det tid til at få den lagt online, så alle kan se og besøge den. Du behøver ikke kunne PHP, MySQLi, JavaScript eller jQuery for at få en hjemmeside der kan komme online. Allerede efter at have lært HTML og CSS kan du lægge din hjemmeside online, så folk kan besøge den. Til dette skal du bruge et webhotel ( her anbefaler vi nordicway.dk (67% rabat lige nu) ) samt et domæne. Det fortæller vi mere om i artiklen "Sådan får du din hjemmeside online", som vi linker til nedenfor.

Det at folk besøger din hjemmeside, kommer dog ikke af sig selv, og du skal oftest hen og arbejde for at få en stor mængde besøgende.

Dette arbejde vil med al sandsynlighed indebære at du lærer SEO, Linkbuilding og måske SEM, som alle er emner der beskæftiger sig med at trække trafik(besøgende) til din hjemmeside.

Du kan læse mere om disse emner, og hvordan du får din hjemmeside online via et webhotel her:

Sådan får du din hjemmeside online
Sådan får du din hjemmeside på Google
NemProgrammering.dk´s SEO kursus - bliv ekspert i SEO!
Linkbuilding for begyndere
SEO for begyndere
Optimer dine titler og beskrivelser

Nu skulle du gerne have fået en idé om, hvor du bør starte, hvis du gerne vil lave en hjemmeside selv fra bunden. Hvis du skulle have yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på vores forum eller i kommentarområdet nedenfor.

Vi ønsker dig held og lykke med din hjemmeside!

Denne side blev sidst opdateret:


Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv herunder og vi eller en anden lœser vil svare hurtigst muligt!

Url´er bliver automatisk omdannet til links (nofollow).

kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Finndo    05-12-2018

Hej Jeg har tænkt på den længe, jeg mener min drøm om den kan blive til virkelighed. Min drøm: rnin hjemmeside drøm, Den skal have en indtastnings side hvor jeg kan indtaste firma navn + adresser tlf og e-mail adresser, hvor jeg kan senere kan hente den enkelte firma op. der skal være flere data som skal være gemt på databasen, f.eks som sagt firma data, vare data, medarbejder data måske også QR eller stregkoder til enkelt firmaernes bil (Nr plader). Den skal kune bruges til at registrerer når firmaene aflever en vare også skulle vi udskrive en kvitteringen og systemets skal danne en fil som indholder det daterne som bliv gemt/brugt. mvh Finndo Finndo@outlook.com PS mere info send en mail til mig. I need your help!!