Information om denne video
Underviser: Jonathan Filskov Video: 19:07 Lektion nr. 5 af 22
Har du forsøgt med din mobil telefon fx at tage billeder af en person der står med ryggen mod solen, vil du ofte opleve at baggrunden ofte er normalt belyst mens personens ansigt er meget mørk – eller at personens ansigt er vel eksponeret og baggrunden er helt hvid uden detaljer.
Dette skyldes at chippen i kameraet ikke er i stand til at omfavne og indfange så stort et spænd i lyset som det menneskelige øje er i stand til. Dynamic range er et mål for hvor stort et kamera kan spænde og afhænger af kameraets kvalitet (og oftest også pris).
Adskillige billeder af samme motiv, men taget ved forskellige eksponeringer (typisk under-, normal- og over-eksponering), kan i Photoshop kombineres til et enkelt billede ved hjælp af en teknik som populært blot kaldes HDR. Vi vil i dette afsnit gennemgå hvordan du kan skabe HDR billeder, som giver et utrolig flot lys og ofte en surrealistisk, kunstnerisk effekt ved brug af de indbyggede presets eller manuel justering.