Information om denne video
Underviser: Jonathan Filskov Video: 11:05 Lektion nr. 22 af 22
Dette sidste afsnit i Advanced Photoshop serien omhandler som sådan ikke nogen teknik eller værktøj, men du vil i stedet blive præsenteret for nogle udvidelser af Photoshop som kan findes via trediepart. Det er ikke uden grund at Photoshop kaldes ”The never ending story”.
Jeg håber at du gennem dette kursus har tillært dig nyttige teknikker, og har fået en forsmag på uendeligheden af muligheder for fremmaning af effekter ved kombination af forskellige værktøjer og teknikker i Photoshop. Og som om dette ikke er nok, så er der lige så mange muligheder for at installere ”Plug-ins” i Photoshop, dvs. små programmer der fungerer via Photoshop, men som er udviklet af andre software-designere.
Det kan eksempelvis være HDR Efex Pro fra Nik Software, der giver langt flere værktøjer til skabelse af HDR-billeder end Photoshop´s eget HDR-værktøj byder på. Der er også muligheder for at downloade ”Add-ons” eller ”Actions”.
Dette kunne eksempelvis være en pakke med ”filtre” som du kan lægge over dine billeder i Photoshop. Vi vil her prøve at købe en ”Action”, installere den og afprøve den.
Hent dit kursusbevis
Du har nu været igennem en lang række videolektioner, og du har forhåbentlig lært en hel masse om avanceret Photoshop, som du kan bruge på hobby-plan eller i forbindelse med dit arbejde. Nedenfor kan du hente et kursusbevis, som du f.eks. kan vedlægge dit CV, når du søger job.
Kursusbeviset kan kun hentes, hvis du har købt og gennemført vores avancerede Photoshop-kursus. Læs mere her