NemProgrammering.dk logo

Din værktøjskasse: Markerings- til linjeværktøjet

Illustrator kursus » Din værktøjskasse: Markerings- til linjeværktøjet # 3
Inkluderet:
Livstidsadgang
25 videolektioner
4 timers undervisning
Stil spørgsmål
Kursusbevis

Information om denne video

Underviser: Henrik Maegaard   Video: 09:20   Lektion nr. 3 af 25

Vi har nu en grundlæggende forståelse af programmets brugerflade, og vi skal nu til at kigge på de primære værktøjer. Det første panel af værktøjer, kalder vi ”værktøjskassen”. Det er med disse at vi foretager hoveddelen af vores figurtegning.

Vi skal se på de to markeringsværktøjer, tryllestaven, lassoværktøjet, penneværktøjet, krumningsværktøjet, tekstværktøjet og linjeværktøjet.

Dette er de første 8 værktøjer i ”værktøjskassen”. De næste værktøjer bliver fremvist i næste video.

Spørgsmål og kommentarer

Kun medlemmer med adgang til dette kursus kan stille spørgsmål og kommentere. Bliv medlem her!

  • Christina R. siger:

    Hej, du nævner at ‘tryllestav’ værktøjet kan indstilles til at tage flere eller færre objekter afhængigt af den indstillede tolerance. Men hvor indstiller man tolerancen? På forhånd mange tak :-) Christina

    1. Henrik M. siger:

      Hej Christina. Hvis du går hen på værktøjsikonet og giver det et dobbeltklik, så skulle der komme et kontrolpanel op.
      Mvh Henrik

      1. Christina R. siger:

        Fantastisk tak :-)

  • Janne N. siger:

    Hej Henrik

    Nu har jeg været inde på forum. Umiddelbart kan jeg ikke se, hvordan jeg finder svar på konkrete spørgsmål vedr. illustratorkurset der, så du får lige et til her?

    Hvordan “slipper” jeg et værktøj, når jeg er færdig med det? Er der en genvejstast?
    Jeg har fx tegnet en kurve, men værktøjet tegner videre, selvom jeg er færdig.

    Du må lige skrive, hvor jeg skal stille den slags spørgsmål, hvis det ikke er her :-)

    1. Henrik M. siger:

      Når du har gang i et værktøj, så kan du for det meste bare vælge et nyt ovre i værktøjspanelet. Men når du har gang i penne-værktøjet, så har man valgt, at den skal sidde lidt bedre fast.
      Her kan du gøre forskellige ting, som f.eks. at “lukke kurven” – dvs. lave et dobbeltklik, der afslutter kurven som en figur – eller forbinde slutpunktet til startpunktet.
      ELLER du kan bruge en genvejtast som f.eks. “h”, så du hopper ud af kurven og efterlader kurven uafsluttet. Så kan du trykke “p” igen for at komme tilbage og tegne flere kurver.

  • Janne N. siger:

    Jeg går hele tiden i stå, fordi mine værktøjer ikke gør, som i videoen. Jeg har lokaliseret en fejl, hvor underviser bruger en genvejstast uden at sige det, så jeg skal holde øje med værktøjsbjælken, mens jeg følger med i forklaringen.
    Nu kan jeg ikke flytte rundt på det, jeg har markeret med lassoværktøjet.
    Hvad gør jeg /I galt?

    1. Henrik M. siger:

      Hej Janne
      Det må du lige undskylde, det med genvejstasterne. Husk at du kan ændre dine genvejstaster i Rediger/Tastaturgenveje, hvis du synes, der er noget, der ikke virker for dig.
      Men ellers, når du flytter markerede genstande (med lassoværktøjet), så skal du bruge det almindelige markeringsværktøj (sort pil), og du skal røre en af genstandene præcist. Hvis du klikker ved siden af ophæves markeringen. Dette kan være et problem, hvis man har tynde linjer og høj opløsning på skærmen.
      Hjalp det på problemet?
      Mvh Henrik

      1. Janne N. siger:

        Tak Henrik.

        Jeg så ikke, at du havde svaret her. Men er det egentlig den her formular jeg skal bruge, når I henviser til, at spørgsmål skal stilles i forum? For der bliver ved med at være ting, der driller.

        Gode hilsner
        Janne

        1. Henrik M. siger:

          Det er fint her. Hvis det er noget kompliceret noget med ting, der ikke er relevante for andre brugere, så kan vi tage den over pm.
          mvh Henrik