Information om denne video
Underviser: Simon Rotendahl Video: 16:03 Lektion nr. 16 af 27
Hvad er sådan en pakke egentlig?
Det er rigtige mange pakker til Python, og det er dem der gør Python så udbredt, og fleksibel. For at forstå en pakke, skal vi vide hvad et modul er. Et modul er en Python fil der indeholder kode. Der vil være klasser, funktioner, eller begge dele, i filen. Det her modul (Python fil) kan du importere og bruge, i stedet for at du skal kopiere hele filen, og sætte den ind i din egen fil. Derfor er alle de Python filer du har lavet indtil nu, teknisk set moduler, da et modul bare er en Python fil.
En pakke, er en samling af moduler. Det er simpelthen bare en “mappe” af en masse moduler (Python filer), som du kan bruge, uden at skulle kopiere og sætte ind. Matplotlib f.eks, er en samling af en masse filer, hvor der i de filer, er graf funktioner.
I næste video skal vi se hvordan Python og hjemmesider snakker sammen.
Jeg kunne ikke få python3 til at virke, men fik grafen frem ved python
Hej Tommy,
Hvis du er på Windows så giver det god mening, for der er nemlig kun python3 på Windows, så det skriver man bare python, men skriver du Python på Linux eller Mac, så er det som standard Python2. Så længe det virker så er alt godt :)
Hej Simon
Min Visual Studio Code vil ikke kører numpy. Den siger bare “Import “numpy” could not be resolved”.
Har opdateret alt på min Mac inden for python, men den tager numpy som en “reportMissingImports”
Ved du noget om det??
Hej Louise,
Det kunne godt lyde som at numpy enten ikke er installeret eller ikke installeret rigtigt. Så start med at prøv at køre kommandoen
pip install numpy
i terminalen. Hvis det stadig ikke virker, så kan der være en mis match mellem python versioner (da MacOS allerede har python 2), og det kan løses ved at kører kommandoen
pip3 install numpy.
Hvis det stadig ikke virker, så må du lige svare her, og så har jeg. nogle andre ideer :)
Mvh.
Simon
Hej Simon
Tusind tak for hjælpen :) Nu kører det fint, og får de rigtige resultater.
Dog siger den stadig “Import “numpy” could not be resolved”, men skal jeg ikke bare ignorere det nu hvor det virker?
Mvh Louise
Super, det var så lidt :)
Det er nok fordi at den del af VS code der kører checks på din kode ikke har fået oplysningen om at numpy er rigtig installeret nu, og jeg vil tro at det løser sig ved at genstarte VS code. Hvis det ikke løser det, så prøv at trykke cmd + shift + p så søg på Python, og så tryk på den der hedder “Python: Clear Cache and Reload Window.
Mvh.
Simon
Hej Simon,
Det lykkes mig ikke helt at få grafen frem, og kan ikke helt gennemskue hvorfor.
Kan du hjælpe?
import Func as f
import numpy as np
import matplotlib.pyplot as plt
f.ligeTal(34)
s = [1,2,3,4,5]
print(np.sum(s))
print(np.power(5,4))
def f(x):
return np.exp(-x) * np.cos(2*np.pi*x)
x2 = np.arrange(0.0, 7.0 , 1)
y2 = f(x2)
plt.plot(x2, y2)
plt.show()
I øvrigt syntes jeg at det er et rigtig godt kursus :).
Bh
Rida
Hej Rida,
Undskyld det sene svar, mailen omkring din besked var gået tabt i mit mail program, det er jeg ked af. Tak for de pæne ord.
Jeg skal lige have lidt mere info, hvad sker der når du kører det i terminalen, får du nogen fejl eller noget? Det ser jo rigtig nok ud.
Mvh.
Simon
Hej Simon,
Helt okay og selv tak.
Den siger følgende i terminalen :
line 3, in
import matplotlib.pyplot as plt
ModuleNotFoundError: No module named ‘matplotlib’
Håber det giver bedre mening?
Mvh
Rida
Hej Rida,
Er du på Mac eller Windows? Hvis du er på Mac, og kører python ved at skrive python3 filnavn.py, så skal du også installere pakker ved at skrive pip3, i stedet for bare pip. Når jeg genser videoen kan jeg se at det har jeg ikke gjort helt tydeligt.
Mvh.
Simon
Hej Simon,
Tak for svar og ja, mine 2 spørgsmål hænger nok meget godt sammen.
Jeg kører faktisk på Windows, og tænker at jeg måske mangler at få hentet noget ned?
Mvh
Rida
Ja, hvad siger den hvis du skriver
pip install matplotlib
?
Ole har fundet ud af det via kommentarer nedenfor.
Mvh
Ole
Jeg har problemer med at installere “numpy”
Har du nogen tips til installationen?
Mvh
Ole
Hej Simon,
Først skal du have stor ros for dette kursus, jeg synes virkeligt at det er super lidt at gå til!
Jeg forsøger, som i videoen at “import numpy as np”, men får følgende fejl.:
Traceback (most recent call last):
File “pakker.py”, line 1, in
import numpy as np
ModuleNotFoundError: No module named ‘numpy’
hvorfor gør jeg det?
Hej Tom,
Tak for de pæne ord :)
Det virker til at numpy pakken ikke er installeret. Hvis du ser omkring 13 min inde i videoen så får jeg en lignende fejl bare med matplotlib i stedet. Så prøv at skriv “pip install numpy” i terminalen/kommandoprompt.
Hvis du bruger Windows så vil den måske brokke sig, og sige at du skal bruge admin privilegier. Hvis det sker, så kan du følge guiden jeg har linket herunder, den guide viser tre måder på hvordan du kan åbne kommandoprompt med admin privilegier, så når du åbner på den måde vil du kunne skrive “pip install numpy” uden den brokker sig.
https://www.howtogeek.com/194041/how-to-open-the-command-prompt-as-administrator-in-windows-8.1/
Hvis det ikke hjælper så må du endelig lige sige til :)
Mvh.
Simon
Hej
Hvordan kan man åbne og se hvad der er inde i eksempelvis numpy gennem Atom, tænker man kan lærer en masse se i disse pakker?
Hilsen Nikolai
Hej Nikolaj,
Jeg er ked af det sene svar, jeg havde ikke fået en notifikation om det, det er jeg ked af.
Mht. hvordan du finder og ser pakker, så vil jeg anbefale at du finder dokumentation for en pakke, f.eks med numpy så søg “numpy docs” på Google, så burde du få en side som den nederst her i kommentaren, så kan du kigge den igennem. Grunden til at jeg ikke vil anbefale at kigge igennem selve koden for numpy, så er det fordi at det er ret stort, så det kan være forvirrende.
Men hvis du gerne vil ind og se selve koden for numpy, så kan du køre følgende python program, så viser den dig hvor numpy mappen ligger på din PC, så kan du navigere til den mappe, og åbne filerne derfra, men pas på ikke at ændre i dem! (du kan bruge samme program på alle pakker, du skifter bare numpy ud med en anden pakke)
Program:
import numpy
print(numpy.__file__)
Hvis du går ind i numpy mappen, så skal du være obs. på at .pyc filerne, er kompileret Python filer, dette betyder kort sagt at du ikke kan læse koden i dem, så dem skal du ikke åbne (der sker ikke noget ved at du åbner dem så du skal ikke være bange for at gøre det, du får bare ikke noget ud af det).
Håber det var svar nok, ellers så skriver du bare igen :)
Numpy docs – https://docs.scipy.org/doc/numpy/