Information om denne video
Underviser: Jeppe Borggaard Jørgensen Video: 22:07 Lektion nr. 3 af 21
De software-programmer vi arbejder med kører jo ikke blot bare fra start til slut. Det er ikke en lige motorvej der køres på. Der er mange afkørsler og byer man kan køre til, alt efter hvilke valg man træffer.
Måden hvorpå vi kan gøre vores programmer mere dynamiske, er ved at anvende såkaldte conditionals. Det er betingelser der skal opfyldes, før bestemte dele af vores kode vil eksekvere.
Efter denne video vil du allerede have et grundlæggende fundament for programmering, og se at du allerede nu kan skrive små sjove programmer.
Øvelser
Øvelse 1
Tilføj en ekstra betingelse, der tjekker om personen er pensioneret (du bestemmer hvilken alder).
Lav en passende udskrift.
Øvelse 2
Lav et helt nyt program. Programmet skal:
- Have en variabel kaldet “bankAccount”, der sættes til en valgfri værdi.
- Tjekke om bankkontoen er større end 10.000
- Hvis den er, udskriv “Vi er rige!”
- Ellers – udskriv: “Vi er ikke rige.”
- Prøv at lege med bankkontoen og ændre dens værdier, så du ser hvordan det afspejler sig i dit udprint.
Hej.
Hvordan får jeg min Xcode til “automatisk” opdatere hver linie? Jeg skal klikke på “pilen” ud for nummerlinien, før progammet udfører handlingen.
På forhånd tak.
Jeg oplever ofte problemer med at min console simpelthen ikke vil følge med. Jeg har netop i dag opdateret min computer til den nyeste version (High Sierra tror jeg den hedder). Hverken min console eller min ‘bar’ ude i højre side.. Ved du hvad der kan være galt? Alt er 100% opdateret.
Mvh Rasmus
Hej Rasmus,
Det kan måske lyde som om du har en lidt ældre processor? Det er den der tit kan blive lidt belastet, og jeg har før set nogle der har haft lidt problemer med en lidt gammel mac eller en air/normal macbook (den tynde, ikke pro version).
Derudover er det heller ikke altid noget der sker 100% med det samme, men måske lige tager 1-2 sek. efter du er stoppet med at skrive :)
I øvelse 1, menes der så, at man skal tilføje en ekstra betingelse i samme if-else clause som det andet, så den kommer til at hedde: if – else if – else if – else ? Så der altså kommer “else if” to gange?
Eller menes der at man skal lave en ny if-else clause udover den man i forvejen har lavet?
Hvis jeg går ud fra, at jeg skal lave to “else if” i samme clause, så fungerer det ikke rigtigt for mig. Det virker fint lige indtil jeg smider den ekstra “else if” ind i koden. Hvad gør jeg galt?
Jeg vedlægger koden.
Mvh. Emil
import Cocoa
var age: Int = 65
var minimumAgeForRollercoaster: Int = 12
var maximumAgeForRollercoaster: Int = 70
var retirementAgeForRollercoaster: Int = 60
if age > maximumAgeForRollercoaster {
print(“Du er for gammel.”)
} else if age >= minimumAgeForRollercoaster {
print(“Du er gammel nok.”)
} else if age >= retirementAgeForRollercoaster {
print(“Du er gammel nok, og fordi du er pensioneret, får du rabat.”)
} else {
print(“Du er ikke gammel nok.”)
}
Hej Emil, du skal blot bytte rundt på rækkefølgen så du tester for retirementAge inden du tester for minimumAge – den rammer altid først din minimAge, og selvom du er pensioneret opfylder du jo også kravet til mindste-alderen, så derfor rammer den i det “hul” hver gang :) rækkefølgen er det der forvirrer – husk den kører igennem dine if-else-if én af gangen, og SÅ SNART den har et match, kører den så den del og springer resten over!
håber det hjælper.
Hej Jeppe,
jeg synes undervisning er god og har programmeret for 30 år siden. Har haft meget matematik. Så det er ikke så svært.
men oftest virker min editor ikke – der står ikke noget i højre side ( resultat, var værdi, text streng etc og heller ikke noget under konsollinien. Måske virker det de 3-4 første linier og så ikke. Det er meget træls. Er Xcode ustabil eller har jeg slået en editor fra??
mvh wat
Hej Walther,
Jeg syntes bestemt ikke jeg har erfaringer med at Xcode er ustabilt. Det er efterhånden et meget stabilt og modent udviklingsmiljø.
Er du sikker på du har den nyeste version? Hentes igennem app-store og for at få den nyeste skal din Mac også køre på det nyeste OS, så være sikker på begge steder er fuldt opdateret.
Jeg går naturligvis også ud fra du sidder på en Mac – en såkaldt “Hack-intosh” er kendt for sådanne problemer, så hvis det er sådan en du sidder på ville det også forklare problemet :-)
Men ellers – vær sikker på du har det nyeste OS (High Siera) og derefter opdater til nyeste version af Xcode.
Jeg har lidt samme problem som Walther i playground: Det er ustabilt: : Så kan man ikke se feedback så genstarter man programmet og så kommer det igen. Så placeres noget af feedbacken i selve kodeområdet og det kan jeg ikke fjerne? Jeg synes jeg bruger meget tid på at genstarte. Det er ret frusterende.
Jeg har en ny macbook pro fra 2018. Måske det ikke er optimeret til den endnu?
Mvh. Torben
Hej,
Ja det kan desværre være ret frustrerende, men tjek først om alt på din maskine er opdateret – både OS og Xcode. Det er tit at hvis én af dem ikke lige er 100% opdateret at så går det galt.