Information om denne video
Underviser: Thomas M. Iversen Video: 11:12 Lektion nr. 15 af 39
I denne lektion skal vi udvide vores shortcode-funktionalitet med et par attributter. Ved at tilføje attributter til vores shortcode kan vi nemlig lave variationer af det indhold som vores shortcode udskriver, og derved gøre vores shortcode dynamisk.
I eksemplet i videoen laver vi en forfatter boks, hvor vi gerne vil bibeholde det samme layout og design på tværs af alle sider og indlæg, men forfatternavn og evt. forfatterens hjemmeside, skal selvfølgelig være forskelligt fra side til side. Med attributter kan vi opnå dette, da vi muliggør at kunne præcisere forfatternavn og hjemmeside via attributter på shortcoden.
Har du spørgsmål til undervisningen i videoen, skal du være velkommen til at skrive til mig i kommentarsporet nedenfor.
I næste video skal vi se nærmere på action hooks i WordPress. Vi skal se, hvordan man kan bruge WordPress Codex og Developer Resources, når man skal udvikle nye funktioner, som anvender action hooks.