NemProgrammering.dk logo
nordicway webhotel

Sikkerhed i WordPress | Sådan beskytter du din WordPress hjemmeside!

WordPress kursus | Gratis videoguides til WordPress
WordPress hjemmeside hjælp

Information om denne video

WordPress bog

Underviser: Thomas Iversen

Få 100% styr på WordPress - Køb WordPress Bogen 2024 her!

I denne video om sikkerhed i WordPress ser vi på, hvordan du kan beskytte din WordPress hjemmeside mod hackere og virus ved at installere et sikkerhedsplugin. Vi anvender et plugin, som har langt flere sikkerhedsindstillinger end hvad vi kan nå at vise i videoen, men vi kommer omkring de vigtigste indstillinger, som alle vil gøre din hjemmeside, webshop eller blog langt mere sikker.

Vi vil i videoen kigge på:

  • Ændring af administrator-brugernavn, så det gøres mere sikkert.
  • Opsætning af fil- og mappetilladelser i henhold til de sikkerhedsmæssige anbefalinger.
  • Opsætning af en basis firewall på din hjemmeside.
  • Opsætning af regler for loginside og tilladte antal loginforsøg.
  • Ændring af url til loginside.

Når du har været igennem denne video og fulgt anbefalingerne, vil din WordPress side være godt sikret mod hackere og andet mallware du eksempelvis kan komme til at installere via plugins. Det skal dog understreges, at din side aldrig bliver 100% sikret, og derfor er det utrolig vigtigt, at du fortsætter med at tage backup af din side jævnligt, så du altid har en backup at falde tilbage på, hvis uheldet skulle være ude.

De sikkerhedsindstillinger vi laver i videoen sikre dig selvfølgelig heller ikke imod, at du selv kommer til at ødelægge din side, hvilket også taler for, at du fortsat skal tage backup.

Video tags:

Denne video relaterer til emner såsom: wordpress kursus, gratis kursus, wordpress for begyndere, wordpress guide, wordpress hjemmeside, wordpress vejledning, wordpress tutorial, localhost til server, XAMPP, localhost til domæne, upload wordpress hjemmeside til webhotel, localhost til webhotel, sikkerhed, beskyttelse.

Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv herunder og vi eller en anden lœser vil svare hurtigst muligt!

Url´er bliver automatisk omdannet til links (nofollow).

kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Thomas    21-02-2022

Hej Lisbet, Nej du mister kun dit sikkerhedsplugin :-) Mvh.


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Lisbet    21-02-2022

Hej Thomas, Tak for svaret! Nu har jeg fundet mappen. Så når jeg nu sletter den, vil jeg igen kunne logge ind på min side via www.domæne.com/wp-login.php? Og jeg mister ikke noget indhold på siden ved denne manøvre? Mvh. Lisbet


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Thomas    21-02-2022

Hej Lisbet, Du nulstiller som sådan ikke koden ved at slette mappen - du deaktivere pluginnet, så du kan starte forfra og komme ind på din side. Mappen hedder noget i retning af "all-in-one-wp-security-and-firewall" Mvh.


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Lisbet    18-02-2022

J.f. nedenstående kommentar, hvad hedder den mappe, jeg skal fjerne via min file-manager for at nulstille ændringen af min loginside? Mvh. Lisbet "Hvis du ikke kan huske, hvad din nye loginside hed, kan du altid deaktivere pluginnet ved at fjernet dets mappe fra plugins-mappen. Hvis du arbejder lokalt er det blot at slette mappen, men hvis din hjemmeside er live, så kan du slette din plugin-mappe via filezilla eller via din file-manager hos din hostingudbyder."


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Thomas Mørch Iversen    24-04-2017

Hej Jonas, Hvis du ikke kan huske, hvad din nye loginside hed, kan du altid deaktivere pluginnet ved at fjernet dets mappe fra plugins-mappen. Hvis du arbejder lokalt er det blot at slette mappen, men hvis din hjemmeside er live, så kan du slette din plugin-mappe via filezilla eller via din file-manager hos din hostingudbyder. Mvh.


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Jonas    22-04-2017

Hej. Efter at have fulgt videoen ovenfor, hvor man bl.a. skal ændre sin URL i menuen Brute Force fra "/wp-login" til noget andet, f.eks "/loginside". Det gjorde jeg så, men nu kan jeg overhovedet finde min loginside. Den er væk, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre for at komme tilbage til mit login? Mvh Jonas


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Thomas    04-04-2016

Hej Niels, Under kommentarer kan du markere dine spam-kommentarer og massebehandle dem, hvor du også har en masse-slet funktion. Mvh.


kommentar på NemProgrammering.dk - lav din egen hjemmeside
Niels-Peter Brændeskov    04-04-2016

Hej Super med videoerne - de er en super vejledning. Når man nu har fået en masse spam på sin side (2000+) hvorledes kan dísse masse slettes? Det er bade kommentarer og godkendte, som jeg ikke selv har godkendt.